
StartUp Walk-In: Mød Danmarks spirende robotvirksomheder
27. november 2025
15:30-18:00
Går du med en robotiværksætter i maven? Så er StartUp Walk-In stedet for dig. Her kan du nemlig møde Danmarks førende robot-startups og udvide dit netværk.
Den 27. november 2025 har du mulighed for at møde nogle af Danmarks spirende robotvirksomheder og centrale figurer i Odenses robotøkosystem.
10 startups er blevet håndplukket til at præsentere deres idé, så du kan få en finger på pulsen af, hvad der rør sig på den danske robotscene.
Herudover vil der også være rig lejlighed til at udbygge dit netværk med andre startups og aktører fra "robotdalen" i Danmark.
Arrangementet foregår på Teknologisk Institut i Odense og er arrangeret i samarbejde med Odense Robotics.

Derfor skal du deltage…
- Opdag nye, lovende startups inden for robotteknologi og automation
- Opbyg eller udbyg dit netværk med aktører i robotøkosystemet
- Mød startup-virksomhederne i inkubatoren til Odense Robotics StartUp Fund
- Vi disker op med blomme i madeira og slutter af med netværksfadøl i robotteknologiske omgivelser
Hvem er målgruppen?
- Robot- og drone-startups (eller dig der overvejer at blive det)
- Investorer og fonde med interesse for tidlige investeringer
OBS! Arrangementet afvikles på engelsk.
Hvor, hvornår og hvad koster det?
Teknologisk Institut
Forskerparken 10F
5230 Odense M
Onsdag den 27. november 2025 klokken 15:30 til 18:00
Pris: 0,- DKK
