Status på producentansvar for emballage i Danmark

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

Billedet viser forskellige slags varer på et indkøbsbånd i en forretning. Billedet er et arkivfoto fra Pixabay

Status på producentansvar for emballage i Danmark

Leder i magasinet Medlemsinformation, februar 2022

Det er gamle nyheder, at EU-medlemslandene inden 2025 skal indføre nye regler for udvidet producentansvar. Målet er naturligvis at fremme bæredygtighed og den cirkulære økonomi, og det betyder, at der skal oprettes nye ordninger og foretages ændringer til eksisterende producent-ansvarsordninger. Det betyder, at Danmark og de øvrige EU-medlemslande er forpligtet til senest 31. december 2024 at indføre udvidet producentansvar for alle typer emballager og for visse engangs-plastprodukter samt oprydningsansvar for visse engangsplast- produkter, der er omfattet producentansvaret. Det er en stor opgave, og hvad er status lige nu?

Vi har i tidligere udgaver af Medlems-information beskrevet, at vi i Danmark skal indføre producentansvar for emballage senest 1. januar 2025. Det betyder, at alle virksomheder, der importerer eller påfylder emballager, derefter bliver ansvarlige for at finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af deres emballageaffald. Det påvirker således ca. 40.000 danske virksomheder og indebærer skønsmæssigt en omkostning på minimum 2,35 mia. kr. om året. Store tal og så skal det skal være fuldt funktionsdygtigt 1. januar 2025

Formålet er ganske ædelt. Producentansvaret skal sikre en effektiv indsamling og håndtering af affald, og motivere producenter til bedre design og genanvendelse/genbrug – altså fremme den cirkulær emballage. Producentansvar eksisterer allerede for elektronik, batterier, biler og ikke mindst drikkevareemballager i pant- og retursystemer, som alle kender fra Dansk Retursystem. Udfordringen er, at elektronik, batterier og biler er helt andre produkter med helt andre indkøbsmønstre end ganske almindelig emballage – pantflaskerne undtaget. 

Reglerne kommer til at omfatte alle former for emballage jf. EU’s fortolkning af emballage. Reelt er det alle emballagetyper. Desuden bliver alle i emballageforsyningskæden involveret:
•    Emballagefabrikanter – fx i relation til on-the-go-emballager
•    Packer/filler (påfylder) - bliver hovedansvarlige
•    Importører, der importerer emballerede produkter
•    Distributører og detailhandlen, der sælger privat label produkter i emballage
•    E-shops mv.

Virksomheder, der er producent-ansvarlige for egne emballager, har to valgmuligheder: 1) At påtage sig ansvaret for selv at indsamle og genbruge/genvinde egne emballager, eller 2) Tilslutte sig en kollektiv ordning, hvor producenten betaler sig fra at andre påtager sig samme ansvar. Langt de fleste producenter kan ikke løfte dette ansvar på egen hånd – det vil være for dyrt og ineffektivt. Et mere sandsynligt scenarie er, at producenterne går sammen i en fælles organisation, som vi allerede kender for drikkeemballager i Dansk Retursystem. Ordningen påtager sig det juridiske og praktiske ansvar på vegne af producenterne mod betaling. 

EU’s nye Emballagedirektiv fast-lægger regler for, hvordan producenterne skal betale til en kollektivordning. Det fastlægger nøje regler for, hvordan regningen skal udspecificeres efter hver emballagetypes belastning af det kollektive system. Det er planen, at hver producent skal betale for den reelle belastning og værdi af egen emballage. For hver emballage skal følgende udgiftsposter indgå i regnskabet: Indsamling, sortering,    genanvendelse, administration, miljøgradueret bidrag og indtægter for afsætning af det givne emballage- materiale. Miljøbidrag adskiller sig fra de andre økonomiske komponenter i regnskabssystemet ved at være uafhængigt af de direkte omkostninger. Miljøbidraget skal give incitament til miljørigtigt design, som er let at genanvende, og vil være billigere end for de emballager, der er sværere at genanvende – fx ved at inddrage parametre som genanvendelighed, materialevalg, brug af genanvendte materialer, skadelige kemi mv.

Tidsplanen for den danske indsats er nogenlunde som følger: 
•    Juni 2020: Miljøbeskyttelsesloven blev ændret, således producentansvar blev muligt
•    September 2020: Interessentforum blev nedsat
•    Juni 2021: Interessentforum startede arbejdet
•    Januar 2022: Politiske forhandlinger 
•    2022-23: udarbejdelse af bekendtgørelse
•    1. januar 2025: Alt skal fungere i praksis

Arbejdet med denne udfordring er bl.a. sket i et midlertidigt Samar-bejdsforum, der har leveret anbefalinger til de politiske forhandlinger om udmøntning af producentansvaret. Medlemmerne (DI, Dansk Erhverv, Dansk Affaldsforening, Landbrug & Fødevarer og Kommunernes Landsforening) har leveret en række anbefalinger som i hovedtræk omhandler specifikke emner som affaldshåndteringen, regulering af kollektive ordninger, administration og tilsyn, miljøgraduering af bidrag og oprydningsansvar for visse engangsplastprodukter mv. samt lighed mellem aktørerne (kommunale og private) om et godt og effektivt samarbejde i implementeringen. Anbefalingerne har ikke bindende karakter, men sender et meget stærkt signal frem mod de politiske forhandlinger.

Meget tyder på, at kommunerne står for den borgernære indsamling af affald og at producenterne står for sortering, genanvendelse og afsætning af affaldet. Man kan dog sagtens forestille sig flere ganske betydelige udfordringer. Fx har flere kommuner allerede investeret betydelige beløb i sorterings- og genvindingsanlæg. Det skal derfor afgøres om disse anlæg skal privatiseres eller om der kan findes andre løsninger. Hvis emballageproducenterne skal investere i sorterings- og genvindingsanlæg, udgør det milliardinvesteringer, som ikke bare kan opbygges på få år. Producenterne kan udlicitere disse opgaver, men da anlæggene er investe- ringstunge, kan opgaverne meget let ende i udlandet, der har haft producentansvar i mange år. Markederne er ganske vist åbne, men måske er det bedre for kontrol og den grønne omstilling, at affaldshåndteringen er markedsnær, og ikke udliciteres til udlandet?

Skønt der begynder at tegne sig et overordnet billede af det udvidede producentansvar, er der tydeligvis mange uafklarede forhold – fx hvor store omkostningerne bliver. Herfra er vi bekymrede for, at der er brugt for meget tid på at opnå konsensus. Foran ligger en meget stor opgave med store investeringer og implementering, og vi skal være klar den 1. januar 2025. Det er om kort tid. En ting er dog sikkert, det nytter ikke udelukkende at satse på bioplast. Forsyningen af råvarerne er for begrænsede og usikre. Det tunge læs skal trækkes af genanvendelse af fossilt plast – ellers når vi aldrig i mål med den grønne omstilling af vores plastprodukter. Producentansvaret er en vigtig del af denne proces. 

 

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her