
Strategisk AI-sparringspartner – rådgivning, data og implementering
Der er mange holdninger til AI-baserede teknologier, og man kan let få det indtryk, at der ikke er nogen mellemvej, når det kommer til at gøre brug af den banebrydende teknologi. Enten skal man gå all in, eller også skal man stå helt af toget. Men hvad hvis du kunne ’nøjes’ med at gøre brug af AI, der hvor det rent faktisk ville give din forretning en gevinst?
I en tid, hvor AI transformerer måden, virksomheder opererer på, kan Teknologisk Institut hjælpe din virksomhed eller organisation med at udnytte teknologiens potentiale til at optimere jeres processer og frigøre ressourcer til jeres kerneopgaver – uanset om I ønsker at udvikle en bredere AI-strategi eller har et specifikt område, hvor I vurderer, at AI kan skabe værdi.
Jeres forretningsmål er udgangspunktet
Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i jeres forretningsmål og hjælper jer med at skabe klare, målrettede løsninger, der understøtter både jeres strategiske retning og operationelle behov. Vi indgår et partnerskab med jer, der sikrer, at I kun bruger AI, der hvor det skaber værdi i netop jeres forretning. Herunder kan du læse mere om de områder, vi typisk vil gennemgå sammen med jer, når I vælger os som strategisk AI-sparringspartner.
Kortlægning og optimering af processer
Sammen med jer definerer vi, hvilke indsatsområder der er mest relevante, og prioriterer de områder, hvor AI kan gøre den største forskel for jeres kunder eller for proces-, produkt- og/eller forretningsudviklingen i jeres organisation.
Det kan fx indebære en grundlæggende analyse af jeres eksisterende processer og arbejdsgange, hvor vi kortlægger mulighederne for optimering og identificerer, hvor AI kan bidrage med størst effekt. Her handler det ikke kun om at automatisere, men ligeledes om at skabe smartere, mere effektive og/eller mere meningsfulde måder at arbejde på.
Når du vælger os, indgår vi et kontinuerligt og transparent samarbejde, hvor I til enhver tid er fuldt opdaterede på vores strategiske overvejelser og rådgivningsindsatser. På den måde sikrer vi, at vores rådgivning altid stemmer overens med jeres forventninger, forretningsmål og udviklingsambitioner.
Datastrategi og data governance styrker jeres beslutninger
Mange virksomheder mangler det rette datagrundlag eller har behov for en mere struktureret tilgang til data, for at kunne høste de forretningsmæssige fordele af AI-baserede teknologier. Derfor udarbejder vi med input fra jeres ledere og nøglemedarbejdere på området en datastrategi, der:
- Kortlægger jeres nuværende dataressourcer
- Identificerer de nødvendige data for at understøtte fremtidige AI-tiltag
- Etablerer en robust data governance-struktur, der sikrer dataintegritet, sikker dataindsamling og effektiv analyse.
Dette fundament sikrer, at innovation og datadrevet beslutningstagning bliver en naturlig del af jeres forretningsprocesser både nu og fremadrettet.
Tech scouting – den bedste teknologiske løsning, der understøtter jeres mål
På baggrund af jeres behov og prioriteringer kan vi også hjælpe med at udføre en teknologisk afsøgning – også kaldet tech scouting. Det indebærer, at vi vurderer og anbefaler de mest relevante teknologiske løsninger, der kan understøtte jeres mål. Her kan være tale om alt fra eksisterende platforme og værktøjer, til kobling af flere forskellige værktøjer til skræddersyede løsninger, der passer til jeres unikke kontekst. Når vi foretager tech scouting som et led i vores samarbejde med jer fokuserer vi hele tiden på:
Vi er uvildige, og dermed favoriserer vi ikke specifikke leverandører, men udvælger dem som passer til jeres udfordringer og mål. Vi stræber efter altid at være ambitiøse, men realistiske i vores anbefalinger til jer.
- hvordan I kommer sikrest i mål
- at I får implementeret en løsning, der skaber værdi internt og/eller eksternt,
- at denne løsning er levedygtig i virksomheden
- og at løsningen understøtter jeres forretningsmål.
Vi er uvildige, og dermed favoriserer vi ikke specifikke leverandører, men udvælger dem som passer til jeres udfordringer og mål. Vi stræber efter altid at være ambitiøse, men realistiske i vores anbefalinger til jer.
Udvikling eller anskaffelse af AI-løsning
Hvis udvikling af en AI-løsning er den rette vej for jer, kan vi enten bidrage til selve udviklingsarbejdet eller rådgive jer i processen med at anskaffe den rette løsning eksternt. Vi sikrer, at teknologien er praktisk anvendelig og i tråd med jeres overordnede strategi. Her fokuserer vi på områder som resilient, skalérbar og sikker AI, så I kan stå mere robuste og omstillingsparate ud fra jeres forretningsstrategi og virksomhedsbehov.
Når det drejer sig om udvikling eller anskaffelse af en AI-løsning, er vores mål at skabe den størst mulige forretningsværdi gennem optimal ressourceudnyttelse. Det betyder, at vi sikrer, at jeres investeringer køber jer en løsning, der er både innovativ og omkostningseffektiv – uden at gå på kompromis med kvaliteten og de ambitioner, I har for jeres forretning.
Få succes med implementering af AI
Succesfuld implementering af AI handler langt fra kun om at få det til at fungere teknisk. Internt i virksomheden kan en AI-implementering fx påvirke:
- Beslutningsprocesser: Kræver nye strukturer for beslutningstagning.
- KPI’er: Nye måder at anskue og måle succes på.
- Touchpoints på kunderejsen: Ændringer i kundens interaktion med virksomheden.
- Ressourcer og roller: Behov for udfyldelse af nye roller eller ansættelse af nye medarbejdere.
- Kompetencer: Opkvalificering af medarbejdere til at arbejde med AI.
Eksternt kan implementeringen fx påvirke:
- Værdikæden og økosystemet: Kan føre til nye service- eller forretningsmodeller.
- Markedsmuligheder: Åbning af nye markeder eller forretningsområder.
Vi udarbejder sammen en implementeringsplan, der maksimerer chancen for, at det bliver en succes. Det gør vi ved at gå helhedsorienteret til værks med blik for alle relevante faktorer under påvirkning af den nye AI-løsning, hvilket minimerer blinde vinkler i implementeringen.
Kompetenceudvikling
Vi ved, at AI ikke kun handler om teknologi, men også om mennesker. Derfor kan vi også rådgive jer om, hvordan I kan styrke jeres organisation gennem kompetenceudvikling. Vi kan, hvis I ønsker det, stå for kompetenceudviklingen, som blandt andet kan omfatte træning af medarbejdere i brugen af nye værktøjer eller udvikling af en forståelse for, hvordan AI kan indgå som en naturlig del af jeres arbejdsprocesser. På den måde sikrer vi, at både teknologi og mennesker trækker i samme retning og skaber varig værdi.
Vores metode - nøglepunkter
- Udgangspunkt i forretningsmål:
Vi identificerer og definerer jeres overordnede forretningsmål, så alle efterfølgende tiltag understøtter virksomhedens strategiske vision. - Prioritering af indsatsområder:
I samarbejde med jer vurderer vi, hvilke områder der skal have fokus, baseret på hvor indsatsen giver størst effekt og hurtige resultater. - Kortlægning og optimering af processer:
Vi analyserer jeres eksisterende processer for at identificere optimeringsmuligheder, så vi sikrer en effektiv integration af AI-teknologier. - Datastrategi:
Vi udarbejder en struktureret datastrategi, der både kortlægger jeres nuværende dataressourcer og sikrer en robust datagrundlag til fremtidige initiativer. - Tech scouting / Udvikling af løsning:
Alt afhængig af jeres behov undersøger vi markedet for eksisterende løsninger eller udvikler skræddersyede AI-løsninger, der matcher netop jeres forretningsudfordringer. - Implementeringsplan:
Vi skaber en detaljeret plan, der sikrer en systematisk og kontrolleret integration af AI med minimal forstyrrelse og maksimal gevinst. - Kompetenceudvikling:
Vi sikrer, at jeres medarbejdere er rustet til forandringen gennem målrettede trænings- og udviklingsforløb.
Teknologisk Institut en oplagt sparringspartner fra behovsafklaring til implementering. Med vores rådgivning får I en partner, der ikke kun ser potentialet i AI, men også forstår, hvordan det praktisk implementeres og understøttes i hele organisationen, og hvordan det skaber værdi for jeres kunder og jeres forretning. Vi er klar til at tage de næste skridt sammen med jer – hvad enten det gælder at lægge fundamentet for en bred digital strategi, udvikle konkrete løsninger på specifikke forretningsudfordringer eller accelerere jeres AI-anvendelse eller skaleringsevne.
Kontakt Daniel Turi Hedelund på dth@teknologisk.dk, 7220 1848 eller via kontaktformularen her på siden for en uforpligtende snak om, hvordan I bruger AI som løftestang til at opnå konkurrencefordele.