Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Teknologisk Institut arbejder på nyt koncept: Print en landingsplads og tilkald drone med en app

Mathias  Flindt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 36 50.

Teknologisk Institut arbejder på nyt koncept: Print en landingsplads og tilkald drone med en app

Droners anvendelsesmuligheder udvikler sig hele tiden, og nu arbejder Teknologisk Institut på at kunne tilkalde den flyvende teknologi til svært tilgængelige steder som f.eks. til søs med en app på mobilen.

- Vi var selv trætte af at skulle bære dronen frem og tilbage, når vi skulle ud og testflyve og tænkte, at det kunne være smart, hvis man bare kunne tilkalde den.

Sådan spirede idéen om et tilkaldesystem til droner fra to af Teknologisk Instituts droneeksperter, Jeshith Damsbo Anandasubramaniam og Mathias Flindt.

De arbejder på et koncept, hvor man med sin smartphone kan tilkalde droner, der kan levere ting i pakker som f.eks. reserveudstyr til en bil, der er gået i stå. Til det formål har de udviklet en app.

- Via en app på sin smartphone eller tablet angiver man sin position, hvorefter dronen aflæser positionen og flyver dertil ved hjælp af en GPS, siger konsulent Jeshith Damsbo Anandasubramaniam fra Teknologisk Institut.

- Og flytter man sig, kan man selvfølgelig opdatere sin position undervejs, tilføjer han.

Pakken, der skal leveres, er placeret på dronen med en elektronisk vakuumgriber fra OnRobot.

Print din egen landingsplads til dronen
For at dronen kan finde den ønskede destination, skal man lægge en visuel markør på jorden, i form at et sort/hvid print, der ligner en dartskive, og som man selv kan printe på en almindelig printer. Skiven er skalerbar og kan printes større, så dronen kan se den fra længere afstande.

- Lige så snart dronen har detekteret skiven, begynder den at lande. Det betyder, at man kan fortælle den meget præcist, hvor den skal lande, fortæller konsulent Mathias Flindt fra Teknologisk Institut og tilføjer:

- Lige nu er det bare en skive, men senere kan man udvikle det til, at den visuelle markør kan have en indbygget GPS og lys i, så den også virker i mørke.

Et ekstra sikkerhedsredskab i bagagerummet
Potentialet og perspektiverne for teknologien er store, fortæller Mathias Flindt.

- I sidste ende kan den visuelle markør ende som en del af sikkerhedsudstyret i bagagerummet på bilen ligesom en varseltrekant, siger han og fremhæver andre anvendelsesområder.

- Droneteknologien kan også indtænkes i markeder som for eksempel offshore-industrien og til kystnær service.

- I dag bliver tingene sejlet ud, hvilket er omkostningsfuldt både i forhold til brændstof og bemanding. Og selv om afstandene ikke nødvendigvis er store, så er det ofte svært tilgængeligt at sejle ud med reservedele. Her vil en drone kunne klare arbejdet både hurtigere og billigere, siger Mathias Flindt.

Han understreger, at hele konceptet med at levere pakker med droneteknologi er skalerbart på længere sigt.

- Du kan anvende en større drone, som kan fragte større pakker. Der er også mulighed for at bruge samarbejdende droner, som leverer flere forskellige ting på én gang, afslutter han.

I ovenstående video kan du se et proof of concept af, hvordan en dronetilkaldeservice kunne fungere.