Teknologisk Institut godkendt som CEN Heat Pump KEYMARK testinstitut

Lasse  Søe

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 69.

Heat pump

Teknologisk Institut godkendt som CEN Heat Pump KEYMARK testinstitut

Teknologisk Institut er netop blevet godkendt som testinstitut under DIN CERTCO til udførelse af test af varmepumper i henhold til CEN Heat Pump KEYMARK (HP KEYMARK) - en fælles europæisk certificering, som skal sikre kvaliteten af varmepumper på det europæiske marked.

Udvider det europæiske samarbejde

Godkendelsen som HP KEYMARK testinstitut åbner op for et nyt europæisk samarbejde vedrørende test af varmepumper for Teknologisk Institut, som allerede nu udfører test i henhold til ecodesign- og energimærkningskrav samt gældende EU standarder og kvalitetsordninger, som f.eks. MCS og EHPA – Quality Label.

Instituttet har mange års erfaring med test af varmepumper og udfører også test med fokus på det hollandske marked samt markedskontrol i samarbejde med forskellige energimyndigheder og EU organisationer, f.eks. Prosafe, som er en fælles, non-profit organisation for markedsovervågnings-myndigheder i Europa.

Første test allerede i gang

- HP KEYMARK er stadig ny på det europæiske marked, men vi mærker allerede en stigende interesse for certificeringen, siger Lasse Søe, laboratorieleder på Teknologisk Institut. - Selvom vores godkendelse som HP KEYMARK testinstitut kun lige er kommet i hus, så har vi allerede sat gang i de første test i vores laboratorium.

- og flere forespørgsler på HP KEYMARK test er på vej ind fra store europæiske varmepumpeproducenter, der ser HP KEYMARK certificeringen, som en mulighed for at placere sig stærkere på det europæiske marked.

Kort leveringstid på varmepumpetest

Testfaciliteterne i Køle- og Varmepumpelaboratoriet er de seneste år blevet udvidet med nye prøvestande og specialdesignede klimakamre. Faciliteterne er altså fuldt opdaterede til at klare travlheden med både forsknings- og udviklingsopgaver, test af varmepumper og andre kommercielle opgaver, som løbende kommer ind i laboratoriet.

-  Vores leveringstid ligger i øjeblikket på omkring fire-seks uger i forbindelse med varmepumpetest, siger Lasse Søe, Teknologisk Institut. – Det er en kort leveringstid, som primært skyldes vores dygtige folk, god planlægning og ikke mindst et tæt samarbejde med vores kunder.

Når Køle- og Varmepumpelaboratoriet på Teknologisk Institut udfører test af varmepumper, så er det et tæt samarbejde mellem labteamet og kunden, og der er mange parametre, der skal tages hensyn til.

Hos Teknologisk Institut er det muligt at kombinere HP KEYMARK testen med andre test, f.eks. i forbindelse med ecodesign- og energimærkningskravene eller måling af lydniveau. Leveringstiden afhænger derfor ofte af, hvilken type test der skal udføres, og om der skal tilføjes yderligere testpunkter. Planlægningen af de forskellige test følges derfor tæt af labteamet og sikrer optimal udnyttelse af laboratoriets forskellige klimakamre og prøvestande.

Frivillig og uafhængig certificering

Varmepumpeproducenter er i dag underlagt krævende regler, både nationale og internationale, og der er mange kvalitetsordninger at vælge i mellem afhængigt af, hvilket marked man opererer på. HP KEYMARK er en europæisk, frivillig og uafhængig certificering, som er initieret af varmepumpeindustrien og ejet af den Europæiske Standardiseringskomité (CEN).

Ordningen dækker alle typer varmepumper og kombinationsvarmepumper og omfatter uafhængige tredjepartsprøvninger, overholdelse af HP KEYMARK-specifikke krav til f.eks. produkternes energieffektivitet (som specificeret i ecodesignkravene), sikkerhed og konstruktion samt dokumentation.

Stærkere placering på det europæiske marked

Formålet med HP KEYMARK er blandt andet at skabe gennemsigtighed og sikre kvaliteten af varmepumper på det europæiske marked. Som producent, distributør eller importør af varmepumper, som vil introducere produkter på det europæiske marked, kan HP KEYMARK certificeringen betyde adgang til et større marked og en stærkere placering på markedet.

På CEN European Heat Pump KEYMARK hjemmesiden, www.heatpumpkeymark.com, kan man finde en liste over certificerede varmepumper, hvilket også skal være med til at gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne og finde frem til kvalitetsprodukter.

Find mere information om test af varmepumper

På Teknologisk Instituts hjemmeside kan man læse mere om test af varmepumper i henhold til de forskellige kvalitetsordninger og standarder: www.dti.dk/testing/

Yderligere information
Lasse Søe, sektions- og laboratorieleder, Køle- og Varmepumpeteknik, Teknologisk Institut, Tlf.: 72201269 - E-mail: las@teknologisk.dk.