Temadag: Bliv klogere på anvendelsen af robotter til svejsning

Anders  Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 75.

Edocobot_svejsning

Temadag: Bliv klogere på anvendelsen af robotter til svejsning

Hvis din virksomhed overvejer at automatisere svejsning med kollaborative robotter, så sæt kryds i kalenderen den 21. august 2024 og deltag i en dag fyldt med inspiration og indsigt.


Teknologisk Institut inviterer dig, sammen med Erhvervshus Fyn og Odense Robotics, til en spændende temadag, hvor du kan udforske og blive klogere på, hvordan kollaborative robotter - også kaldet cobots - effektivt kan sættes i spil, når du skal svejse.

På dagen kan du møde udstillere af udstyr og løsninger til svejsning og få førstehåndsindsigt i teknologien.

Du kan også deltage i spændende case-oplæg, hvor virksomheder deler deres udfordringer, succeser og erfaringer med at investere i svejserobotter.

Derudover kan du diskutere løsninger og teknologier med de forskellige udstillere samt tale med eksperter på området.

Kom og vær med til at udforske svejseteknologien og få værdifuld indsigt i, hvordan cobots kan støtte din virksomheds automatiseringsrejse.

Tid og sted

Den 21. august 2024 klokken 09:00-14:00

Teknologisk Institut, Forskerparken 10F, 5230 Odense M

Pris: 0,- DKK

Udstillere

Udstillere af udstyr og løsninger til svejsning, som du kan møde på dagen, er ADMG, Carl Hassing, Danrobotics, EWM, Kemppi Danmark, LASR, Normteknik, Robot At Work, Smooth Robotics, Uniwelco, WeldingDroid og ZTEC.

Program 

09:00 | Morgenbrød, kaffe & registrering

09:30 | Velkomst

Søren Peter Johansen, faglig leder, Teknologisk Institut

09:40 | Lær af andres erfaringer - JEROS' brug af kollaborative robotter til svejsning

Rune Bruun Hansen, produktionschef, JEROS

10:30 | Sådan kan EDOcobot hjælpe dig i gang med cobots

Teknologisk Institut, Odense Robotics & Erhvervshus Fyn

11:00 | Let frokost i udstillingen

12:30 | Lær af andres erfaringer - Logitrans' brug af kollaborative robotter til svejsning

Carl Jørn Jacobsen, welding technician, Logitrans

13:30 | Kaffe & brunsviger blandt udstillerne

14:00 | Tak for i dag

Målgruppe

Arrangementet er for dig, der vil i gang med at automatisere svejseprocesser i din produktion. Den første robot er den sværeste, men samtidig den robot som får ildsjælene i virksomheden til at blomstre, og som på sigt sikre lave omkostninger, ensartet kvalitet og muligheden for at rekruttere fremtidens arbejdskraft. 

Foto/video

Der vil blive taget fotos og video på dagen til ekstern kommunikation. Ved deltagelse i arrangementet accepterer du dette.

Fakta om EDOcobot

EDOcobot er et projekt, der har til formål at udbrede anvendelsen af kollaborative robotter i små og mellemstore produktions- og logistikvirksomheder for at øge effektiviteten og produktiviteten samt generelt højne det digitale niveau.

I et EDOcobot-forløb bliver virksomhedens digitale modenhedsniveau (Digital Maturity Assessment – DMA) vurderet til en start samt virksomhedens behov og muligheder for implementering af en cobot-løsning.

EDOcobot er en del af European Digital Innovation Hub Odense (EDIH Odense) og en ud af mere end 150 EDIH'er i Europa.

EDOcobot udbydes af Erhvervshus Fyn, der er ansvarlig operatør, i samarbejde med Teknologisk Institut, Odense Robotics samt det Syddanske EU-Kontor (SDEO) og Enterprise Europe Network (EEN).

EDIH Odense og EDOcobot er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
 

-