Terrængående robot testes af i undergrunden
Teknologisk Institut har i samarbejde med Mønsted Kalkgruber været under jorden og lave indledende 3D-opmålinger med en robot, som kan gøre en af verdens mest populære turistattraktioner klogere på kalkgrotternes størrelse og placering.
Robotspecialist Jonas Bæch er 35 meter under jorden i Midtjylland. Her slanger sig i omegnen af 60 kilometer lange minegange som et net i den kalkholdige undergrund.
Han er kørt til Mønsted Kalkgruber - verdens største kalkmine – hvor han vil udfordre en af nutidens mest terrængående robotter, Spot, i kombination med avanceret sensorik. Målet er at opdage nye muligheder og stadige begrænsninger med teknologien i et mørkt, kuperet terræn med udfordrende underlag.
- Mobile robotter er op til i dag mest kendt for at kunne trille rundt i flade, relativt velkendte miljøer. Det vil vi gerne udfordre og være med til at skubbe grænserne for, da det kan åbne et hav af nye anvendelsesmuligheder, siger Jonas Bæch fra Teknologisk Institut.
- De underjordiske gange i Mønsted Kalkgruber udgør en spændende mulighed for at teste algoritmer, sensorer og robotteknologi af i vanskeligt terræn, tilføjer han.
Fra skøn til scanning
Når Mønsted Kalkgruber ikke er vinterhotel for 15.000 flagermus mellem november og april, åbner den gamle mine sine gange for omkring 85.000 turister på en sæson. Faktisk er Mønsted Kalkgruber kåret til en af verdens mest populære turistattraktioner, og for at fastholde sin placering på den liste ønsker de hele tiden at gøre tingene bedre.
De har derfor været nysgerrige efter at se 3D-scanningen fra robottens underjordiske udfoldelser.
- Opmålingerne fra robotten kan vi bruge til at blive klogere og bedre vejlede vores gæster om de faktiske forhold i grotterne. Meget af det materiale, vi har i dag, er baseret på skøn og cirka-beregninger, siger Tina de Linde, der er direktør for Mønsted Kalkgruber.
- Herudover tænker vi også, at det vil kunne hæve sikkerhedsniveauet yderligere, hvis vi med opmålingerne endnu mere præcist kan korrelere den overjordiske placering af forskellige underjordiske punkter, tilføjer hun.
Brugsscenarier for terrængående robotter
Teknologisk Institut har testet mobile, terrængående robotter af i mange forskellige scenarier – for eksempel som indsatshund i beredskabet, førerhund for blinde, en hjælpende hånd på byggepladsen og hegninspektør i lufthavnen.
Baseret på erfaringerne indtil nu er et af de brugsscenarier, hvor Jonas Bæch ser størst potentiale for de terrængående robotter, i rollen som kortlægger i tre dimensioner.
- Der er særligt interessante perspektiver i at kunne automatisere gentagende registreringsopgaver – eksempelvis i byggebranchen, hvor der er meget at vinde, hvis man opdager fejl tidligt i processen, siger robotspecialisten.
Jonas Bæch nævner her et konkret eksempel, hvor Teknologisk Institut har afprøvet en robot som dataindsamler på en byggeplads.
Medarbejdere på store byggepladser bruger nemlig i omegnen af 250 timer om måneden på manuelt at registrere bygninger med laserscanning og fotografering for at dokumentere byggeriets kvalitet og fremdrift. En opgave en robot med fordel kunne overtage.
Under jorden
Hvordan gik den underjordiske udfordring i Mønsted Kalkgruber så for Jonas Bæch og Spot?
- Robotten bestod testen, og vores sensoralgoritmer og opmålingsøvelse fungerede også som håbet, fortæller Jonas Bæch.
- Nu findes der ikke mange miner og andre brugsscenarier under jordoverfladen lige i Danmark, men vores test viser, at robotteknologien er nået til et udviklingsstadie, som gør, at man i høj grad godt kan tænke i anvendelsesmuligheder uden for fabriksgulvet, konkluderer han.
Ønsker du også at teste potentialet for udendørs, mobile robotter i din forretning? Så tag fat i specialist Jonas Bæch fra Teknologisk Institut på 72 20 13 83 eller joba@teknologisk.dk
Teknologisk Institut har udstyret Spot-robotten med en række ekstra sensorer, som gør den firbenede robot i stand til at løse flere forskellige opgaver.
LiDAR
Begrebet står for "Light Detection and Ranging", og er en metode til at måle afstand til objekter ved hjælp af laserlys. LiDAR – der anvendes til 2D/3D-laserscanning - fungerer altså som en slags roterende lasertommestok. 3D-LiDAR kan både se ned på jorden, men også højt op i luften, hvilket giver et detaljeret 3D-kort over de omgivelser, robotten bevæger sig i.
IMU
IMU er en forkortelse for "Inertial Measurement Unit", og er et apparat, som typisk rummer et accelerometer, et gyroskop og et kompas. Den kan med andre ord afkode, hvordan robotten er orienteret, og hvor hurtigt den bevæger sig.
Kamera
Her er der mange variationsmuligheder. Man kan anvende et 3D-kamera, et farvekamera, et infrarødt kamera eller et termografisk kamera – alt afhængig af hvilken opgave, der skal løses.