Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Transport i højder med lavt tryk

Søren Bastholm Vendelbo

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 24.

Billedet viser engangsprøjter lukket med prop, hvor trykket er pumpet ned og derfter er stemplets bevægelser aflæst

Transport i højder med lavt tryk

Vi kender alle det, at det trykker for ørerne når vi sidder i et fly der letter. Dette skyldes at trykket falder jo højere op i luften man kommer. Men hvordan opfører emballage og produkter sig under flytransport?

Større transportfly vil typisk have en trykskal, der gør at trykket i lastrummet har et tryk på 0,75 bar, når flyet når 10 km. Men trykket i mindre fly uden trykskal kan komme helt ned på 0,55 bar. Det vil sige, at trykket næsten er halveret og dette kan medføre mekaniske ændringer i emballage og produkter. Fx kan emballagen springe, eller der kan være en uønsket bevægelse af kritiske dele. Transporteres et produkt på lastbil gennem et bjergpas i 3000 meters højde er trykket 0,7 bar, så selv på landjorden kan trykket være noget under det ved havoverfladen.

Vi har på Teknologisk Institut lavet en opstilling, der kan lave et kontrolleret undertryk, som simulerer undertrykket ved transport med fly, samtidig med at vi tager billeder af et eller flere emner. Billedet øverst i artiklen viser et eksempel på sådan en måling, hvor en engangssprøjte er lukket i med en prop og derefter pumpes trykket ned og stemplets bevægelse aflæses. På de to første billeder er der ikke nogen ændring i positionen af stemplet, selvom det første billede er taget ved 1 bar og det andet er taget ved 0,67 bar. De to sidste billeder er begge taget ved 0,28 bar, med et mellemrum på 20 minutter. Stemplet har bevæget sig imellem de to første og sidste billeder og det bevæger sig stadig selvom trykket er det samme.

For at få et større overblik over denne opførelse, har vi lavet en billedserie, hvor vi med en computer har udmålt stemplets position som funktion af tiden, resultatet ses i figuren herunder. Trykrampen der er brugt her, svarer til at man stiger med 400 meter i minuttet.

Billedet viser to grafer for bevægelse af stempel i trykrampeDer er ingen lineær sammenhæng mellem tryk og stempelposition, men det er tydeligt at efter ca. 1000 sekunder, begynder stemplet at bevæge sig, og når det først bevæger sig, stopper det først omkring 3000 sekunder inde i forsøget, selvom trykket er uændret. På rampen tilbage mod 1 bar ses samme fænomen, hvor stemplet først bevæger sig efter et stykke tid.

Ting der står stille har, på grund af overfladeruhed, typisk en større gnidningsmodstand end noget der bevæger sig. Så hvad vi ser, er at trykforskellen på stemplet skal overvinde den statiske gnidning. Herefter bevæger stemplet sig let, da den dynamiske gnidningskoefficient er lavere end den statiske. Denne type opførelse kan være svær at forudsige eller simulere, da den afhænger af materialet og eventuel smøring.

Derfor har vi, her på Teknologisk Institut, lavet en opstilling, der kan måle hvordan produkter og deres emballage opfører sig når trykket sænkes. Udover billedanalyse kan målingen kombineres med en vibrations-test for en endnu bedre simulering af transport med fly. Virksomheder kan bruge disse resultater til at få bekræftet at deres produkter kan holde til at blive transporteret med luftfart. Både overfor dem selv, men også i forhold til produktgodkendelse hos myndighederne.

Kontakt os for mere information på telefon 72 20 16 24 eller 72 20 24 85, e-mail: sbv@teknologisk.dk eller jae@teknologisk.dk

 

Se video

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her