Karsten Thornø Ahrentsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 39.

-

Webinar: Den gode kravspecifikation til robot- og automationsprojekter

10. marts 2026
10:00-11:00

Få styr på kravspecifikationen, så du undgår misforståelser, forsinkelser og dyre fejl, når du skal automatisere. 


Skal prisen være forudbetalt eller faseopdelt? 

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på i en serviceaftale? 

Hvad vil vi selv stå for og hvad gør leverandøren? 

Vi giver dig en grundlæggende og praktisk introduktion til, hvordan du udarbejder en gennemarbejdet kravspecifikation til automatiserings- og robotprojekter. 

En kravspecifikation, der er så enkel som muligt, men så detaljeret som nødvendigt. 

Du lærer… 

  • Hvordan du skaber forventningsafstemning med din leverandør, sikrer målbare krav og undgår fortolkningsmuligheder 

  • Forskellen på åbne og lukkede krav, og hvordan du bedst formulerer krav, der både beskytter din virksomhed og sikrer fleksibilitet 

  • Hvordan du prioriterer dine krav 

  • Hvilke emner, funktioner og tekniske detaljer der typisk bør dækkes (kapacitet, hastighed, sikkerhed, dokumentation, vedligehold osv.) 

  • Hvordan du får hele organisationen med og får styr på økonomien


Webinaret – der varer 45 minutter – tager udgangspunkt i konkrete cases, eksempler og en struktureret gennemgang af processens faser – fra indledende behovsafklaring til færdig leverance.
 

 

Deltagerprofil

Webinaret er målrettet dig, der arbejder med investering, drift eller udvikling af automatiserings- og robotløsninger i en produktionsvirksomhed – for eksempel som teknisk chef, projektleder, vedligeholdsansvarlig, automationsingeniør eller produktionstekniker.


Det er også relevant for indkøbere, ledere og kvalitetsfolk, der skal forstå og stille krav til robotprojekter – eller for dig, som skal sikre, at leverandører forstår og opfylder virksomhedens behov og standarder. Både med og uden tidligere erfaring med kravspecifikationer.


Hvor, hvornår og hvad koster det?

Webinaret afholdes via Teams

Tirsdag den 10. marts 2026
10:00-11:00

Pris: 0,- kroner


Hvordan deltager jeg på webinaret?

Senest en uge før afholdelse modtager du en mail med et link til at deltage via og praktiske oplysninger angående webinaret.


Hvilket udstyr skal jeg anvende?

Vi afholder webinarer via Teams, der også kan tilgås via din webbrowser. Vi opfordrer dig til at læse vores FAQ om webinarer forud for din deltagelse.