Wholi Foods vil revolutionere fødevareindustrien med insekter

Simon  Hvid

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 35 58.

Insekter - Wholi Foods

Wholi Foods vil revolutionere fødevareindustrien med insekter

Wholi Foods har i juni 2020 skiftet navn til Hey Planet.

Teknologisk Institut har udarbejdet 4 rapporter om FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling på baggrund af interview med direktører og ledere fra 600 danske virksomheder. Undersøgelsen stiller skarpt på danske virksomheders kendskab til de 17 verdensmål og undersøger, i hvilket omfang og hvordan danske virksomheder arbejder med verdensmålene. Som en del af rapporterne har vi zoomet ind på 11 cases, hvor virksomhederne fortæller om deres arbejde med verdensmålene og bæredygtighed:

Bæredygtighed er essensen af Wholi Foods. Lige siden stiftelsen af Wholi Foods har ambitionen været at revolutionere vores spisevaner til at blive mere bæredygtige – de vil have insekter inkluderet i vores madvarer. Insekter indeholder mange af de samme næringsstoffer, som vi kender fra kød, men de er langt mere bæredygtige at producere.

Wholi Foods er i øjeblikket i gang med at udvikle et insektbaseret kødalternativ i samarbejde med Teknologisk Institut. De forventer at lancere deres kødalternativ i slutningen af 2020. Det bliver et produkt, som i høj grad vil bidrage til at reducere CO2-udledningen, eftersom det er tænkt som en køderstatning. Malena Sigurgeirsdottir, direktør i Wholi Foods, siger:

- Produktion af insekter udleder 100 gange mindre CO2 og kræver 2000 gange færre liter vand i forhold til oksekød, ligesom det kan produceres vertikalt og de kan endda fodres på madspild.

Wholi Foods er en fødevarevirksomhed, som producerer fødevarer baseret på insektmel. Motivationen for at stifte virksomheden var, at fødevaresektoren ofte bliver glemt i bæredygtighedsdebatten, men den har en stor betydning for CO2-aftrykket. Malena siger i denne sammenhæng:

- Det er vigtigt for os, at vi kæmper mod nogle af de miljø- og klimaproblemer, som verden står overfor. Her, føler jeg, at insekter er med til at løse en lille smule af rigtig mange store problemstillinger.

Samarbejdet med Teknologisk Institut omkring udviklingen af et kødalternativ, som Wholi kalder ”manna”, begyndte i starten af 2019. Målsætningen er, at manna kommer til at bestå af 50 % buffalolarver og 50 % ærteprotein. Til udviklingen af manna har Wholi Foods modtaget InnoBooster-midler gennem Innovationsfonden. Teknologisk Institut står for udviklingen af manna. Manna skal bestå af pulveriserede buffalolarver og ærteprotein, som presses igennem en ekstruder, der giver produktet tekstur, så det får en oksekødslignende konsistens. Det bliver ikke nemt at kopiere denne teknologi, idet det er en lang udviklingsproces, hvor der eksperimenteres med at få den rette smag og konsistens ved at justere på ekstruderens tryk og vandtilførsel.

Wholi Foods’ mål er, at deres kødalternativ skal adskille sig fra de andre kødalternativer på markedet ved at være bedre på både konsistens og smag. Malena siger:

- Wholis manna står især stærkt på, at det indeholder mange nærrigsstoffer, som protein, B12-vitamin og jern.

Wholi Foods’ altoverskyggende vision er at kunne gøre en forskel for vores planet gennem deres arbejde med insekter. Det gør de ved at producere fødevarer baseret på insekter, som er velsmagende, næringsrige og bæredygtige. På nuværende tidspunkt er Wholi Foods’ ambition, at de i slutningen af 2020 kan lancere tre varianter af kødalternativet. Produkter, der alle kommer til at bidrage positivt til at mindske CO2-udledning, fordi det bliver en erstatning for andre kødprodukter eller kødalternativer.

Læs også om andre eksempler på virksomheders arbejde med verdensmål