Seneste pressemeddelelser fra Teknologisk Institut.
Har du spørgsmål, eller mangler du materiale, er du velkommen til at kontakte presseansvarlig Andras Splidt på telefon +45 72 20 20 06 eller via mail på andras.splidt@teknologisk.dk
| 1. februar 2012 | | Få hjælp til at udvikle bedre emballager på nyt site | | 31726 |
| Forbrugerne har i mange år levet med dårlige emballager på fødevarer, rengøringsartikler og håndkøbsmedicin. Flere af disse emballager er vanskelige eller direkte farlige at åbne, fordi de er designet dårligt fra starten. Men fra den 1. marts 2012 kan vareproducenterne nemt, hurtigt og helt gratis få hjælp til at udvikle bedre emballager på det nye site ’www.brugervenligemballage.dk’. |
|
| 30. januar 2012 | | Havets ’grønne guld’ skal blive til bioenergi og fiskefoder | | 31715 |
| Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter Fingertang og Sukkertang til flydende brændstof i form af bioethanol, butanol, biogas, mens resten af algemassen skal bruges til fiskefoder. |
|
| 13. januar 2012 | | En god opskrift på åben innovation: Gå på indkøb efter ideer blandt danske opfindere | | 31645 |
| Opfinderrådgivningens effektmåling 2000-2009. |
|
| 15. december 2011 | | Danfysik tilbage i topform | | 31561 |
| Teknologisk Instituts datterselskab Danfysik har på blot tre år genvundet sin tidligere så stærke position på det globale marked inden for accelerator-, magnet- og strømforsyningsteknologi. Ordrebogen bugner, og omsætningen er tredoblet på tre år. Antallet af medarbejdere er i samme periode mere end fordoblet, og kapaciteten på den nye spoleproduktionsfabrik er – tre måneder efter indvielsen – blevet alt for lille. |
|
| 8. juli 2011 | | Pas på ved oversvømmelser – at fjerne synligt vand er ofte ikke nok for at undgå skimmelsvamp! | | 30887 |
| Ved det voldsomme regnvejr den 2. juli 2011 blev mange kældre og stueetager på Sjælland oversvømmet. Og mange husejere tænker naturligvis mest af alt på at få tømt boligen for vand meget hurtigt – men det er i mange tilfælde langt fra nok, hvis man vil undgå problemer med omfattende skimmelvækst i lukkede væg- og gulvkonstruktioner med isolering. |
|
| 12. maj 2011 | | Smart elsystem til fremtidens marina | | 30593 |
| Et intelligent elsystem, som fremmer lydløs, miljø- og klimavenlig sejlads – det er målet med et nyt projekt, som Teknologisk Institut og en række samarbejdspartnere nu gennemfører i Siimtoften og havnemiljøet i Ry. |
|
| 10. maj 2011 | | Ny direktør for Byggeri på Teknologisk Institut | | 30587 |
| Mette Glavind er pr. 1. maj 2011 tiltrådt som Teknologisk Instituts nye direktør for Byggeridivisionen, hvor hun afløser den tidligere direktør Bjørn Lykke Jensen. Hun har været ansat på Teknologisk Institut siden 1992 og har været centerchef for Beton siden 2002. |
|
| 29. marts 2011 | | Center for Fødevareteknologi i Kolding flytter til Aarhus | | 30351 |
| Den 1. december 2011 flyttede Teknologisk Instituts fødevareaktiviteter og medarbejderne fra Kolding til Aarhus. Målet er at skabe et stærkt fødevareteknologicenter i moderne fysiske rammer og opnå en større synergieffekt ved at samle kompetencerne i en større organisatorisk helhed i Aarhus. |
|
| 15. februar 2011 | | Teknologisk Institut skaber vækst for danske virksomheder | | 30174 |
| Teknologisk Institut er godt rustet til fortsat at hjælpe dansk erhvervsliv tilbage i vækstsporet. |
|
| 19. januar 2011 | | Vand erstatter miljøskadelige kølemidler i nye køle- og airconditionanlæg | | 30019 |
| Japanske og danske virksomheder står bag et gennembrud indenfor klima- og miljøvenlige køle- og airconditionanlæg med udviklingen af et unikt og konkurrencedygtigt design med almindeligt vand som kølemiddel. |
|
| 21. december 2010 | | Energioptimering og kvalitet er i fokus i det nye kursusprogram for Teknologisk Institut i 2012 | | 29892 |
| Energioptimering og kvalitet er i fokus i det nye kursusprogram for Teknologisk Institut i 2012 |
|
| 14. oktober 2010 | | Nyt dansk ekspertcenter til Teknologisk Institut | | 29586 |
| Sidst på året åbner Teknologisk Institut et nyt center under navnet ’Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen’, og det drives i samarbejde med DTU Byg. Centret skal beskæftige sig med holdbarhedsvurderinger af hårdt belastede, armerede betonkonstruktioner til blandt andet veje, broer, tunneller og havvindmøller. |
|
| 8. juli 2010 | | Stålfibre skal gøre beton endnu mere bæredygtig | | 29151 |
| Innovationskonsortium skal udvikle løsninger og designregler, der gør det muligt at bruge mindre stålmængder til armering af beton til gavn for såvel miljø som arbejdsmiljø. |
|
| 20. maj 2010 | | Ny dansk indsats inden for biobrændsler og brændselsceller | | 28825 |
| Forsknings- og Innovationsstyrelsen har givet 8,8 mio. kr. til et nyt dansk innovationskonsortium, som skal udvikle materialer og processer til brændselscellesystemer og tilhørende biobrændsler i projektet ”Vedvarende energiteknologier”. Teknologien skal bruges til fremtidens miljøvenlige biler og til at lave strøm hjemme i boligen.
|
|
| 27. april 2010 | | Byggebranchen får nyt innovationsnetværk | | 28685 |
| Hvordan sikrer vi, at fremtidens bygninger bliver energieffektive og bæredygtige? Hvordan kan vi gøre de bygninger, vi allerede har opført bedre og mere energieffektive? Hvordan får vi den viden, der allerede eksisterer inden for byggeri, sat bedre i spil i den danske byggebranche, så aktørerne på tværs af faglighed bliver i stand til at udvikle innovative løsninger og indgå i samarbejder omkring udførelse af fremtidens energieffektive og bæredygtige byggeri? |
|
| 8. marts 2010 | | En revolution i beton ser dagens lys | | 28378 |
| Efter tre års intenst udviklingsarbejde har højteknologifondsprojektet Unikabeton skabt et teknologisk gennembrud via industrialiserede robotprocesser, der åbner op for at fremtidens betonbyggerier bliver arkitektoniske perler. Resultatet kan man se i verdens første topologioptimerede betonkonstruktion i Glostrup, der på smukkeste vis forener beton og æstetik. |
|
| 26. februar 2010 | | Krisen må ikke stoppe innovationen! | | 28323 |
| Teknologisk Institut kom godt igennem 2009 på trods af de udfordringer som konjunkturnedgangen giver. Instituttets svar på den økonomiske krise er en fortsat investering i faciliteter samt forskning og udvikling, der kan hjælpe erhvervslivet og det danske samfund med de store udfordringer, vi står over for.
|
|
| 26. oktober 2009 | | Stor dag for grøn familie | | 27403 |
| Mandag den 26. oktober 2009 var en speciel dag for familien fra Vangede. Denne morgen vågner mor, far og børn op til en ny hverdag i Teknologisk Instituts spritnye energineutrale hus, EnergyFlexHouse, på Gregersensvej i Taastrup. |
|
| 23. oktober 2009 | | Et nyt energieventyr begynder! | | 27380 |
| Mere end et halvt hundrede mennesker mødte op torsdag den 22. oktober 2009 for at markere startskuddet for et nyt energieventyr inden for forskning i energi, miljø og klima. Anledningen var den officielle åbning af Teknologisk Instituts laboratorium og hus for energineutralt byggeri, EnergyFlexHouse, i Taastrup. |
|
| 18. september 2009 | | Lys forude for spændende betonbyggeri på samlebånd | | 27123 |
| En massefabrikation af skræddersyet og spændende betonbyggeri i Europa til en fornuftig pris – det er målet for et nyt, stort EU-støttet udviklingsprojekt, der ledes af Teknologisk Institut. Forventningen er, at det internationale projekt åbner op for en større revolution i byggebranchen til gavn for arkitekter med sprælske ideer og til glæde for borgere i Europa, der vil bo i unikt betonbyggeri.
|
|
| 1. juli 2009 | | Slagteriernes Forskningsinstitut overtages af Teknologisk Institut | | 26693 |
| Danske Slagterier har indgået en aftale med Teknologisk Institut om, at Slagteriernes Forskningsinstitut fusioneres ind i Teknologisk Institut. Målet er at skabe et endnu stærkere forsknings-, rådgivnings- og innovationsinstitut, der dækker hele fødevareindustrien. |
|
| 19. februar 2009 | | Fuld fart på forskningen i 2008! | | 25590 |
| Teknologisk Institut har i 2008 styrket sin position på forsknings- og udviklingsområdet.
Hermed er Instituttet godt rustet til at løse mange af de store udfordringer, som erhvervslivet
og det danske samfund står overfor. |
|
| 10. februar 2009 | | Ny styrket organisation er kimen til vækst! | | 25533 |
| Teknologisk Instituts organisation er med virkning fra den 2. februar 2009 udviklet og trimmet til at møde fremtidens stigende krav om tværfaglige løsninger på højt specialiserede teknologiske områder. Baggrunden for de organisatoriske ændringer er at styrke det tværorganisatoriske samarbejde, så oplagte synergieffekter kan skabe hurtigt realiserbare gevinster for dansk erhvervsliv.
|
|
| 19. januar 2009 | | Teknologisk Institut køber Danfysik A/S | | 25276 |
| Enestående teknologiske kompetencer forbliver i Danmark til gavn for dansk erhvervsliv og eksport. Teknologisk Institut har i dag overtaget ca. 27 nøglemedarbejdere og accelerator-, magnet- og strømforsyningsaktiviteterne fra virksomheden Danfysik A/S i Jyllinge. |
|
| 12. december 2008 | | Rejsegilde på fremtidens grønne og intelligente byggeri | | 25051 |
| Toppen af dansk ekspertise i forskning, udvikling og produktion af løsninger, der kan nedbringe energiforbruget i bygninger og begrænse CO2 -udledningen, var samlet på Teknologisk Institut i Taastrup den 11. december 2008. Anledningen var rejsegilde på Instituttets nye udviklingsplatform ’EnergyFlexHouse’. |
|
| 5. november 2008 | | Store forventninger til forskning i brugervenlig emballage | | 24703 |
| Et forskerteam ledet af Teknologisk Institut arbejder intenst på at udvikle en inspirerende guideline til Industrien, så forbrugerne fremover kan åbne fx medicin- og fødevareemballager uden brug af særlige hjælpemidler. Og vareproducenterne, emballageproducenterne og Gigtforeningen har store forventninger til projektet. Parterne er enige om, at emballagerne på markedet kan blive bedre, og at der er hårdt brug for at inddrage brugerne i forskningen. |
|
| 30. september 2008 | | Ny forskning skal stoppe forbrugernes kamp med emballagen | | 24455 |
| Et tværfagligt forskerteam er nu gået sammen med fødevare- og emballageindustrien for at løse problemet med dårlig emballage i et nyt fireårigt projekt, der ledes af Teknologisk Institut. Forskerne inddrager forbrugernes oplevelse af og krav til emballager. Projektet skal munde ud i en inspirerende vejledning til, hvordan emballagedesignere og -konstruktører kan gøre emballager nemmere at åbne, anvende og genlukke med enkle og billige midler.
|
|
| 29. september 2008 | | Teknologisk Institut hædrer tre unge israelske forskere | | 24448 |
| Europa, Danmark og Teknologisk Institut har brug for unge internationale talenter, der brænder for naturvidenskabelig og teknisk forskning. Derfor deltog Teknologisk Institut som sponsor i unge forskeres europamesterskab i København den 19. til den 26. september 2008. I år deltog 200 studerende fra mere end 50 lande. Teknologisk Instituts specialpris gik til tre israelske deltagere, som blev hædret for deres projekt om computerbaseret diagnosticering af tryk- og liggesår. |
|
| 18. august 2008 | | Nye veje til bæredygtig vækst for dansk erhvervsliv - konference om grøn logistik viste vej | | 24166 |
| Dansk erhvervsliv har nu chancen for at få inspiration til at omstille til energieffektive løsninger og bæredygtig vækst, når Teknologisk Institut den 25. september afholder en konference om grøn logistik i Taastrup. Her vil klima- og energiminister Connie Hedegaard inspirere og opfordre danske virksomheder, brancheorganisationer og foreninger til at tage udfordringerne op med at tænke og handle energibevidst, så vi kan inspirere resten af verden og nå i mål med en klimaaftale. |
|
| 3. juli 2008 | | Stort marked for kvalitet i erhvervsbyggeri | | 23893 |
| Langt størstedelen af de videnintensive virksomheder i Danmark mener, at kvaliteten af virksomhedens bygninger har betydning for deres virksomheds konkurrencekraft. Det viser nye tal fra Danmarks Vækstlag™. Der er behov for kvalitet i byggeriet. Det åbner nye muligheder for innovative virksomheder i byggebranchen.
|
|
| 1. juli 2008 | | Fuld fart på forskningen! | | 23875 |
| Teknologisk Institut opruster nu kraftigt sine forsknings- og udviklingsaktiviteter, idet Rådet for Teknologi og Innovation netop har bevilliget seks nye innovationskonsortier.
|
|
| 30. juni 2008 | | Arbejdsulykker bekæmpes med kurser | | 23840 |
| Teknologisk Instituts arbejdsmiljøkurser for virksomheder i bygge- og anlægsbranchen motiverer alle til at tage del i ansvaret for sikkerheden på arbejdspladsen. Med gevinst. |
|
| 26. juni 2008 | | Ja til en mangfoldig medarbejdersammensætning | | 23807 |
| 8 ud af 10 videnintensive virksomheder ønsker en mangfoldig sammensætning af medarbejderne. Det viser nye tal fra Teknologisk Instituts interview med 1.000 direktører i panelet Danmarks Vækstlag.
|
|
| 6. juni 2008 | | Mikromiljø med sensorer erstatter livmoder | | 23647 |
| Teknologisk Institut har hjulpet to opfindere godt på vej med Smart BioSystems - et produkt, som forbedrer fertilitetsklinikkernes sikkerhed i håndteringen af æggene. |
|
| 4. juni 2008 | | Passivhuse på samlebånd ser dagens lys i Danmark | | 23643 |
| Danskerne kan nu se frem til at bo i nye typer af energirigtige rækkehuse, der er præfabrikerede efter passivhus-konceptet. Teknologisk Institut leder udviklingsprojektet SUNSHINE HOUSE, der skal sætte skub i fabriksfremstillingen af passivhuse i Danmark. |
|
| 29. maj 2008 | | Stærk service til global satsning på solenergi | | 23487 |
| Teknologisk Institut tilbyder nu serviceydelser inden for solenergi på det globale marked i samarbejde med den verdensomspændende virksomhed SGS Group med mere end 50.000 ansatte.
|
|
| 28. maj 2008 | | Svanemærkede brændeovne gi'r ren luft over Danmark | | 23480 |
| Partikelforureningen i Danmark er faldet konstant de seneste 20 år. Og de svanemærkede brændeovne er med til at sikre, at denne udvikling fortsætter.
|
|
| 7. maj 2008 | | Unikt redskab for ingeniører og arkitekter vækker international opmærksomhed | | 23346 |
| Teknologisk Institut tilbyder nu som de eneste i Europa et online beregningsprogram "Murværksprojektering", som er udviklet i samarbejde med Kalk- og Teglværksforeningen. |
|
| 21. april 2008 | | Teknologiske serviceydelser - nu også på polsk | | 23217 |
| Teknologisk Institut har købt aktiemajoriteten i den polske virksomhed FIRMA 2000 i Warszawa for at udbygge forretningerne i Polen til gavn for dansk erhvervsliv. |
|
| 28. september 2007 | | Fremtidens betontype nu i bogform | | 21854 |
| Teknologisk Institut har udgivet to nye håndbøger om selvkompakterende beton (SCC), der udnævnes til fremtidens betontype i byggebranchen. Betonproducenter og entreprenører får gode råd om at arbejde med SCC i bøgerne. |
|
| 28. juni 2007 | | Robotter skal realisere arkitekternes sprælske idéer i beton | | 21367 |
| Et nyt, højteknologisk betonværksted på Teknologisk Institut i Taastrup skal fremme både betonbranchen og den visionære arkitektur. Computere og robotter skal gøre det muligt fuldautomatisk at støbe beton i snart sagt enhver facon og med enhver overflade. |
|