Ny miljøviden strømmer ud til branchen - Tekstversion

Claus  Pade

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 83.

Ny miljøviden strømmer ud til branchen - Tekstversion

Artikel af Journalist Jan Broch Nielsen
Publiceret i Dansk Beton, Nr. 2, maj 2006

Det kan være svært at sige produktområdeprojekt. Men resultaterne fra projektet er både klare og nyttige.


Projektet har påvist, at den hidtil anvendte metode til at måle formolie i betonslam fra fx elementproduktion er uhensigtsmæssig, når det gælder om at forbedre miljøet

En af vejledningerne fra projektet beskriver, hvordan man bedst udnytter betons store termiske masse til at sænke bygningers energibehov ved at optage varme om dagen og afgive den om natten
En af vejledningerne fra projektet beskriver, hvordan man bedst udnytter betons store termiske masse til at sænke bygningers energibehov ved at optage varme om dagen og afgive den om natten

Aktuel og anvendelig viden er nu på vej ud til betonbranchen fra det såkaldte Produktområdeprojekt, som med støtte fra Miljøstyrelsen siden 2002 har set nærmere på beton og miljø.

Centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut oplyser, at der netop nu er to konkrete vejledninger på vej fra projektet, som afsluttes med en åben workshop i løbet af 2006.

Den ene vejledning handler om, hvordan man bedst udnytter betons store termiske masse til at sænke bygningers energibehov ved at optage varme om dagen og afgive den om natten.

”Denne effekt kan nu tages med ved beregning af en bygnings energiramme. Det gør det ekstra fordelagtigt at bygge med beton”, siger Mette Glavind.

Den anden vejledning handler også om at spare energi. Den giver hjælp til at designe såkaldt selvudtørrende betoner, som kan spare meget på elregningen til udtørring af nybyggeri.

Endelig er der en tredje publikation på vej med facts om beton og miljø. Dermed får branchen mulighed for at mane fordommene om beton sammenlignet med andre byggematerialer i jorden.

Miljøstyrelsen: Seriøs indsats
Miljøstyrelsen har endnu ikke evalueret projektet i detaljer, men teknikumingeniør Gert S. Hansen er umiddelbart tilfreds med indsatsen, som han kalder seriøs og bevidst.

”Deltagerne har haft klare meninger om, hvad der har været brug for at se nærmere på. Det var netop meningen, at projektet skulle være branchestyret, så det ser jeg som en succes”, siger han.

Teknisk chef Erik Fredborg fra Expan A/S er også tilfreds med resultaterne fra projektet.

”Jeg vil gerne fremhæve det delprojekt, der har påvist, at miljølaboratoriernes analysemetode ikke er hensigtsmæssig, når det gælder om at måle indholdet af kulbrinter fra blandt andet formolie i betonslam”, siger han.

Baggrunden er, at den metode, der normalt anvendes, både måler vegetabilske og mineralske olier.

”Det er imidlertid kun de mineralske formolier, der er skadelige for miljøet. Derfor håber vi nu, at miljømyndighederne vil kræve, at miljølaboratorierne i Danmark for fremtiden anvender en målemetode, der kan skelne mellem de to olietyper”, siger Erik Fredborg.

Gert S. Hansen fra Miljøstyrelsen oplyser, at styrelsen ser frem til en konstruktiv dialog med branchen om dette, når projektet er endeligt afrapporteret.

Erik Fredborg fremhæver også de delprojekter, der har set nærmere på beton og indeklima, udtørring af betonkonstruktioner og bygningers energibehov.

”Vi har aldrig selv været i tvivl om, at betonbyggeri har et godt indeklima. Men nu er det bevist, at der ikke sker afdampning af skadelige stoffer”, siger Erik Fredborg.

Standard bremser genbrug
Desuden har et projekt vist, at det er forsvarligt at bruge op til 10-15 procent nedknust beton som tilslag i ny beton. Derved kan man på én gang bortskaffe et restprodukt og spare på undergrundens råvarer.

”Vi har for snart længe siden sendt et forslag til en revideret normtekst til Dansk Standard. Men vi har ikke hørt mere til sagen. Det er skuffende”, fastslår Erik Fredborg.

Dermed kan det vise sig vanskeligt at anvende denne ny viden, som strider mod den danske betonstandard i sin nuværende udformning.