Stop for kastration – måling og kvalitet af hangrisekød - AP 2 - Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration

Rikke  Bonnichsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 82.

han

Stop for kastration – måling og kvalitet af hangrisekød - AP 2 - Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration

Formål

Projektets formål er at optimere og automatisere den udviklede laboratoriemetode til samtidig måling af skatol og androstenon samt at belyse de dyrevelfærds- og kvalitetsmæssige implikationer ved stop for kastration af hangrise.

I denne AP optimeres håndtering af hangrise på slagtedagen og betydning for kødkvalitet og udbytter undersøges. Grundlaget for fastsættelse af sorteringsgrænser udbygges og datagrundlaget for værdisætning af hangrise styrkes.

Projektstatus 4. kvartal 2020

Det vigtigste nye output er, at databehandlingen og afrapporteringen af den forbrugerundersøgelse, der er gennemført i projektet, nu er afsluttet. Afrapportering findes nedenfor.

Undersøgelsen blev gennemført på et stort antal danske forbrugere med henblik på validering af skatol og androstenons betydning for forbrugernes respons på hangrisekød. Forsøget på at validere den model til fastsættelse af sorteringsgrænser, der blev opstillet på baggrund af en tidligere forbrugerundersøgelse, har ikke resulteret i en model, der med større sikkerhed kan forudsige forbrugerens risiko for en dårlig spiseoplevelse. Resultaterne fra denne undersøgelse viser derimod, at der er store usikkerheder forbundet med at definere sorteringskriterier for frasortering af hangrise på baggrund af forbrugerdata.

Et supplerende notat om muligheder for fastsættelse af sorteringsgrænser og den økonomiske betydning heraf er udarbejdet. Notatet offentliggøres ultimo december 2020.

Der afholdes en workshop 15. december 2020, hvor hangriseproduktion og projektresultaterne drøftes. På workshoppen deltager Danish Crown A/S, Tican Fresh Meat A/S og Landbrug & Fødevarer.

Den næste store aktivitet er at afslutte projektet.

 

Projektstatus 3. kvartal 2020

Det vigtigste nye output er, at databehandlingen fra forbrugerundersøgelsen og den sensoriske bedømmelse er i gang. Der har været behov for en ekstra gennemgang og kvalitetssikring af data.

Databehandling forventes færdig i oktober 2020.

Den næste store aktivitet i projektet er at få opdateret modellen for forbrugerrespons på hangrisekød med de nye resultater fra forbrugerundersøgelsen, som er gennemført med et større antal danske forbrugere end tidligere.

Dernæst udarbejdes en afrapportering af forbrugerundersøgelsen og et notat om muligheder for fastsættelse af sorteringsgrænser.

Projektstatus 2. kvartal 2020

Det vigtigste nye output er, at databehandlingen fra forbrugerundersøgelsen og den sensoriske bedømmelse er i gang og forventes færdigbehandlet senest i begyndelsen af 3. kvartal 2020. 

Den næste store aktivitet i projektet er, at få opdateret modellen for forbrugerrespons på hangrisekød med de nye data fra forbrugerundersøgelsen, som er gennemført med et større antal danske forbrugere. Dette for at sikre modellens robusthed og dermed beregningssikkerhed ved fastsættelse af sorteringsgrænser.

Dernæst at udarbejde en afrapportering af forbrugerundersøgelsen.

 

Projektstatus 1. kvartal 2020

Resultater fra tidligere forsøg er samlet på hjemmesiderne: hangris.dk samt boartaint.dk

Der er udarbejdet en validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise på slagtedagen som er afrapporteret i februar 2019.

Udbytte ved produktion af skinker uden fosfater (jambon superieur) er blevet undersøgt for han-, so- og galtgrise. Undersøgelsen er afrapporteret i august 2019.

For at styrke grundlaget for fastsættelse af sorteringsgrænser er der gennemført en større forbrugerundersøgelse af hangrisekød udvalgt efter indhold af skatol og androstenon i nakkespæk. Det er tilstræbt at inkludere hangrise med så højt skatol- og androstenonindhold som muligt. Som reference indgik kød fra galtgrise. Undersøgelsen blev afviklet i Taastrup og Aarhus med en repræsentativ gruppe omfattende 600 forbrugere, der jævnligt spiser svinekød til aftensmad. Udover at vurdere kødet blev forbrugernes følsomhed overfor androstenon testet. Forbrugerdata er indsamlet og kvalitetssikret. En sensorisk analyse med et trænet panel er gennemført i januar 2020 på kød fra de han- og galtgrise, som indgik i forbrugerundersøgelsen. Efterfølgende forestår de statistiske analyser, og opdatering af en tidligere model til estimering af forbrugerrespons afhængig af skatol og androstenon.