
Få ekspertens råd til den positive kommunikation
4 min.
Når vi kommunikerer med hinanden, er det vigtigt, at vi bruger nogle positive vendinger og positive værdiladede ord. Især hvis man arbejder med service og kundekontakt. Det signalerer nemlig, at man er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger. Få gode råd til, hvordan du vender din kommunikation til at blive mere positiv.
Vi bruger kommunikation på mange måder i vores arbejdsliv. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du vinkler dine ord, vendinger og budskaber. Ved at formulere dem på en positiv måde, kan du skabe bedre resultater og mere frugtbare samarbejder. Der er især mange fordele at hente ved at fokusere på positiv kommunikation, hvis du arbejder med kundeservice, salg eller skal samarbejde med andre.
I videoen nedenfor vil underviser, Lars Ilsøe Mikkelsen give dig gode råd til den positive kommunikation:
Gode råd til positive formuleringer
Lars har erfaret, at det er vigtigt at benytte sig af positive formuleringer, når man taler med kunder, kolleger eller samarbejdspartnere. Ved at fokusere på positivt ladede ord signalerer man muligheder frem for begrænsninger. Positivt ladede ord skaber en bedre stemning og energi mellem parterne, og det kan derfor også være med til at opbygge tillid mellem dig og dine kunder eller samarbejdspartnere.
’Hot’ eller ’not’
Lars har udviklet en liste over vendinger, der enten er ’hot’ eller ’not’. De skal ses som en guide til, hvordan du kan vinkle traditionelle vendinger på en positiv måde. Her er tre klassiske eksempler på, hvordan en lille ændring i formuleringen gør en stor forskel:
- Åbningstider:
Not: ”Vi lukker kl. 16” (Et udtryk for begrænsninger).
Hot: ”Vi holder åbent til kl. 16” (Signalerer muligheder).
- Ventetid i telefonen:
Not: ”Undskyld ventetiden” (Bekræfter kunden i, at det ikke var optimalt eller kunne gøres bedre).
Hot: ”Tak, fordi du ventede” (Får kunden til at tænke, at det er helt i orden, og de er glade for at få et svar).
- Misforståelser:
Not: ”Du misforstår mig” (Signalerer, at der er noget galt med modparten, og at det er deres ansvar, hvilket kan skabe konflikt).
Hot: ”Så har jeg ikke udtrykt mig klart nok” (Her påtager du dig ansvaret, og modtageren vil typisk modtage det på en mere positiv måde).
Få ny inspiration til den daglige service og den positive formulering
Få en smart print-selv-oversigt over de formuleringer der er HOT og dem der er NOT:
Vil du vide mere?
Bliv inspireret til, hvordan du kan yde en endnu bedre service gennem positiv kommunikation. Teknologisk Institut udbyder en række kurser inden for kundeservice og support, der kæder dig på til at blive endnu skarpere til at yde service og support. Læs mere eller kontakt os på 72203000, hvis du har spørgsmål til vores kurser.
Kilde:Lars Ilsøe Mikkelsen, underviser og salgschef ved Teknologisk Institut.