
Pin-on-disc slidtest og friktionstest - Måling af slid, friktion og materialers levetid
Har du problemer med slid, friktion eller materialer, der ikke holder som forventet? Med en pin-on-disc slidtest kan vi dokumentere og sammenligne materialers tribologiske egenskaber under kontrollerede, accelererede og realistiske forhold.
Vi tilbyder pin-on-disc slid- og friktionstest af mange typer materialer og overflader, herunder plast, metaller, keramer, maling, coatings og PVD-belægninger. Vi kan blandt andet måle statisk og dynamisk friktionskoefficient og slidrate, så du får et sikkert grundlag for materialevalg, produktudvikling og fejlfinding.
Udfordring: Når slid og friktion skaber problemer
Slid og friktion kan føre til funktionssvigt, driftsstop, højere vedligeholdelsesomkostninger og usikkerhed om materialevalg. Mange virksomheder mangler dokumentation for, hvordan materialer, overflader og coatings opfører sig under belastning.
Typiske problemstillinger er:
- For tidligt slid på komponenter og overflader
- Uforudsigelig friktion i drift
- Usikkerhed om materialers og overfladebehandlingers ydeevne
- Behov for dokumentation af levetid og performance
- Fejlfinding ved slidskader og friktionsproblemer
Hvis du arbejder med maskindele eller andre komponenter bevægelse, er det afgørende at kende materialernes slid- og friktionsegenskaber, når de arbejder mod hinanden eller sig selv.
Løsning: Pin-on-disc slidtest under kontrollerede forhold
Pin-on-disc er en velafprøvet og meget fleksibel metode til at undersøge materialers tribologiske egenskaber. Ved testen presses en stift (pin) mod en roterende skive (disc) under kontrollerede betingelser. Dette giver mulighed for at måle friktion og slid mellem forskellige materialer under varierende belastning, hastighed, atmosfære, temperatur- og smøreforhold. Vi kan således hjælpe med at kortlægge dine materialers slid- og friktionsegenskaber under så realistiske driftsbetingelser som muligt.
Med vores pin-on-disc slidtest og friktionstest kan vi blandt andet måle:
- Statisk friktionskoefficient
- Dynamisk friktionskoefficient
- Slidrate
- Slidspor og analyserer slidmekanismer
Testen kan tilpasses forskellige driftsforhold, herunder fx varierende belastning, forskellige hastigheder, tørre eller smurte kontakter, samt forskellig temperatur, fugtighed og atmosfære. Idet testen kan køres ved både lav (<0oC) og høj (>40oC)) temperatur er det muligt at simulere både arktiske og tropiske forhold.
Vi kan udføre pin-on-disc slidtest og frikstionstest på næsten alle materialer, blandt andet: forskellige plasttyper, metaller, keramer, maling og andre coatings, herunder også PVD-belægninger.

Pin-on-disc (POD) metoden er særligt værdifuld fordi
Testen giver forholdsvis hurtigt realistiske, reproducerbare resultater, der kan anvendes direkte til materialevalg, optimering og levetidsestimering.
En professionel slidtest giver mere end måledata. Du får et beslutningsgrundlag, der kan bruges direkte i udvikling, kvalitetssikring og dokumentation. Vi hjælper med bl.a. dokumentation af slidstyrke, sammenligning af materialer, test af coatings og overfladebehandlinger, friktionsmåling i udviklingsprojekter, fejlfinding ved slidskader samt verifikation af nye materialeløsninger.
Med en pin-on-disc test får du konkret viden om materialers slid- og friktionsegenskaber, så du kan reducere omkostninger, forbedre performance og træffe de bedste beslutninger.
Få hjælp til pin-on-disc slidtest og friktionstest
Vi hjælper med at kortlægge dine materialers slid- og friktionsegenskaber under realistiske driftsbetingelser. Vores pin-on-disc testforløb tilpasses dine behov, og vi rådgiver i et løbende samarbejde, så testen tilpasses det system, der skal simuleres, bedst muligt.
Kontakt os, hvis du har brug for slid- og friktionstest af materialer eller overfladebelægninger.