Introduktion til overfladebehandlinger - PVD-belægninger, ionimplantering og plasmanitrering

Bjarke Holl Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 82.

Close up af glatte metaoverflader

Introduktion til overfladebehandlinger - PVD-belægninger, ionimplantering og plasmanitrering

Rådgivning, udvikling og produktion af overfladebelægninger

Velkommen til Tribologicenteret ved Teknologisk Institut – dit kompetencecenter for avancerede overfladebehandlinger og -belægninger. Med over 30 års erfaring indenfor overfladebehandling og særligt PVD-belægning (Physical Vapor Deposition) er vi førende inden for udvikling, anvendelse og produktion af avancerede overfladeløsninger. Vi er ISO 9001-certificerede og leverer løsninger til alt fra produktionsindustrier til forskningsinstitutioner. Vi behandler både enkeltstyk og masseproducerede dele, og har både standardløsninger samt mulighed for at udvikle specielle løsninger til særlige behov.

Vores omfattende kompetencer gør os i stand til at rådgive, så du får den bedste løsning til dine specifikke behov. Vi er kvalitetsbevidste og lægger stor vægt på leveringshastighed og fleksibilitet, hvilket gør os yderst konkurrencedygtige.

Omfattende udvalg af overfladeteknologier

Tribologicenteret tilbyder en bred vifte af overfladebehandlinger, der kan løse problemer og forbedre dine produkter. Vores specialiserede overfladeteknologier omfatter bl.a. forskellige PVD-teknologier, ionimplantering og plasmanitrering. Disse processer kan markant forbedre materialeegenskaber som hårdhed, slidstyrke, friktion og korrosionsbestandighed mv. 

State-of-the-Art produktionsfaciliteter

Vores avancerede produktionsfaciliteter er udstyret med det nyeste inden for overfladebehandlingsteknologi. En af vores PVD-teknologier kaldes ”magnetron sputtering”. Denne teknologi muliggør deponering af tyndfilms-belægninger (coatings) med præcist kontrollerede egenskaber og er ideel til at optimere overflader på værktøjer, maskindele og andre komponenter, der kræver exceptionel ydeevne under krævende forhold. Vi arbejder bl.a. med industrielle PVD-maskiner, som er baseret på den nyeste udvikling, den såkaldte HiPIMS-teknologi.

Derudover har vi mulighed for at fjerne tidligere PVD-belægninger, ved hjælp af ”decoating” eller ”stripning”, uden at beskadige grundmaterialet, så vi kan påføre en ny belægning og dermed forlænge levetiden på dit værktøj via genbrug.

Vores ekspertise og udstyrspark omfatter også plasmanitrering, en proces der bruges til at forbedre ståls overfladehårdhed og slidstyrke. Plasmanitrering er en avanceret proces som muliggør overfladehærdning ved lave temperaturer med minimal risiko for formændringer og deformationer af emnet. Plasmanitreringen kan udføres således, at kun en udvalgt del af overfladen behandles.

Endelig råder vi også over en ionaccelerator, der benyttes til ionimplantering. Ionimplantering er en unik form for overfladebehandling, der kan forbedre overfladeegenskaber som fx slip, friktion og korrosion på et værktøj uden at komponenten ændrer mål eller form. I en ionaccelerator skydes partikler ind i en overflade med høj energi og modificerer dermed overfladeegenskaberne af emnet.

Analyseudstyr til overfladekarakterisering og tribologiske test

Vi anvender avanceret analyseudstyr, herunder bl.a. røntgendiffraktion (XRD), nanoindenter til hårdhedsmåling lokalt på overflader, elektronmikroskop (SEM), særligt følsomt profilometer (Dektak) til måling af tynde belægningstykkelser og overfladetopografi, samt Pin-On-Disc tribotester. Dette udstyr sikrer præcis karakterisering af vores belægninger, hvilket giver os mulighed for at skræddersy løsninger til selv de mest krævende applikationer.

Partnerskab i Innovation

Tribologicenteret er ikke blot en leverandør af overfladebehandlinger, men en partner i udviklingen af banebrydende og skræddersyede løsninger. Vi kombinerer over 30 års erfaring med de nyeste teknologier for at udvikle løsninger til den enkelte kundes behov, og har stor erfaring med at designe belægninger med unikke fysiske og kemiske egenskaber.

Bred Anvendelse

Uanset hvilken industri du arbejder inden for, har Tribologicenteret ekspertisen og teknologien til at løfte dine produkter eller din produktion til nye højder. Vores fleksibilitet og erfaring med kundefokuserede løsninger og hurtig levering sikrer, at vi kan imødekomme dine behov effektivt og konkurrencedygtigt.