Betonpris går til teamleder i Betoncentret på Teknologisk Institut

Lars Nyholm Thrane

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 15.

Lars Thrane_Betonpris

Betonpris går til teamleder i Betoncentret på Teknologisk Institut

Det bliver civ.ing, Ph.d, Lars Nyholm Thrane,  teamleder i Betoncentret på Teknologisk Institut, der modtager Betonprisen 2017, som Dansk Betonforening står bag.

Lars Nyholm Thrane har altid haft interesse for naturvidenskab, og derfor var det naturligt for ham at blive optaget på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) med tanke på at blive bygningsingeniør. I 2002 endte han med at blive ErhvervsPh.d-studerende, og efter afhandlingen fortsatte Lars Nyholm Thrane som konsulent i Betoncentret på Teknologisk Institut.  Efter et stykke tid blev Lars Nyholm Thrane seniorkonsulent, og i 2014 blev han teamleder med fokus på bl.a. produktudvikling.

I indstillingen til Betonprisen har Bedømmelseskomiteen i sin juryudtalelse sagt bl.a. følgende:

..”Lars har i en lang årrække været et af de bærende fundamenter i forskningen indenfor betonteknologien, han har med sin solide faglige baggrund kombineret med sund praktisk sans været et uvurderligt bindeled imellem forskning i og udførelse af betonkonstruktioner

Og endvidere:

..”Lars er en dygtig formidler af resultaterne, han går aldrig af vejen for at stille op med indlæg på konferencer over hele kloden, og hans inspirerende foredrag nyder stor anerkendelse i alle kredse at betonindustrien”

Betonprisen overrækkes torsdag d. 5. oktober 2017 på Dansk Betondag, der finder sted 5.-6. oktober på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København.

Dansk Betonforening overrækker ca. hvert andet år Betonprisen til en eller flere personer, der har ydet et væsentligt bidrag inden for et eller flere af følgende områder:

  • Forståelse af betons materialetekniske egenskaber
  • Udvikling af betons konstruktionstekniske egenskaber
  • Udvikling af betons æstetiske muligheder
  • Udvidelse af betons anvendelsesområder
  • Projektering og opførelse af markante bygninger eller anlæg, hvori beton har en fremtrædende rolle
  • Offentlighedens opfattelse af beton som et godt byggemateriale med værdifulde egenskaber
  • Markedsføring af den danske betonverdens fremtrædende viden og knowhow

På billedet ses Civ.ing, Ph.D, Lars Nyholm Thrane,  teamleder i Betoncentret på Teknologisk Institut, modtager 5. oktober Betonprisen, som Dansk Betonforening står bag.