Kirstine Klok Dupont

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 36.

spildevandstank set oppefra

Case: Nopa Nordic - bedre udnyttelse af råvarer

Hos Nopa Nordic indgår vand som en central del af produktionen af blandt andet rengøringsmidler, vaskemidler og opvasketabs. Vand bruges både til at opløse råvarer og til rengøring af tanke, rør og fyldelinjer mellem produktskift, hvor der anvendes betydelige mængder for at sikre, at udstyret er helt rent før næste produktion.

Traditionelt har Nopa Nordic haft fokus på ressourceeffektivitet, men antog, at der allerede var godt styr på vand- og råvareforbruget. Som en del af ReUse-projektet startede Teknologisk Institut derfor med en systematisk kortlægning af vandstrømme og massebalancer i produktionen. Formålet var at kortlægge, hvor vand og råvarer blev anvendt i produktionen, og hvor værdifulde ressourcer gik tabt med spildevandet.

Kortlægningen viste et særligt potentiale i vaskeprocesserne ved produktskift, hvor vaskevandet stadig indeholdt betydelige mængder færdigt produkt, som dermed endte i virksomhedens eget renseanlæg og videre i det kommunale system. På baggrund af resultaterne blev der udviklet et nyt produktionssetup, hvor en del af vaskevandet nu anvendes aktivt til at flytte produkt gennem tanke og rør, så mere ender i flaskerne frem for i afløbet. Samtidig er der indført tids- og flowstyring, som er tilpasset Nopa Nordics konkrete processer og udstyr.

Løsningen er implementeret på tre produktionslinjer og kan udbredes til flere. Resultaterne viser, at Nopa Nordic nu udnytter deres råvarer 1–2 % bedre end tidligere. Det kan lyde af lidt, men svarer til en betydelig økonomisk gevinst over et år og en mærkbar reduktion i mængden af organisk stof (COD), der sendes til rensning. Casen har samtidig givet virksomheden et bedre overblik over ressourceforbrug og processtyring og viser, at målrettet kortlægning og optimering kan skabe både miljømæssige og forretningsmæssige gevinster.