
Spildevand
Vi hjælper din virksomhed med spildevandet, så der er mindst besvær og bedst økonomi.
Vi hjælper din virksomhed med at optimere spildevandsprocesser, så du opnår bedre økonomi og minimalt ressourceforbrug. Vi designer, sammensætter, udvikler og tilpasser løsninger, der sikrer compliance med miljøkrav og giver frihed til uforstyrret produktion.
Vores eksperter kombinerer avancerede teknologier som membranfiltrering, biologisk rensning og ionbytning for at skabe den optimale proces til netop dit spildevand. Med vores hjælp kan du reducere driftsomkostninger, genanvende værdifulde ressourcer og sikre et godt forhold til miljømyndigheder og forsyningsselskaber.
Compliance og frihed til produktion
Vi ved, hvordan et godt forhold til forsyningsvirksomhed og miljømyndighed giver ro i maven. Det giver frihed til produktion.
Og vi ved hvor vigtigt det er at forholde sig til hvordan variation i produktionen kan give store ændringer i spildevandets sammensætning og mængde. Vi undersøger hvordan renseprocesser kan kombineres, så det holder vand i alle situationer.
Vi har samtidig et blik for hvor i produktionen vandet spildes og hvor indholdet tilføres – steder hvor decentrale løsninger kan give større værdi.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
Vores projektmodel har business-casen som centrum, og der arbejdes analyse- og eksperimentelt iterativt med at afklare forbehold, antagelser, usikkerheder og ubekendte.
Vi kan derfor afprøve alle tænkelige processer på dit vand i en skala hvor der er fleksibilitet til at ændre og tilpasse.
Fx kombinationer af følgende:
- Biogasprocesser (vandrensning med gasproduktion, gasudbytte på spild/biprodukt)
- Membranfiltrering (RO, UF, NF, MF)
- Biologisk rensning (højrate COD og kvælstof, sæber, miljøfremmede stoffer, antibiotika og organiske opløsningsmidler)
- Ionbytning (tungmetal, kloridfjernelse etc.)
- Fældning og flokkulering (COD, emulgeret fedt/olie, tungmetaller)
- Filtreringsprocesser (båndfiltrering, filterpresse, rotationsfilter etc.)
- Faseseparation (flotation, centrifugering, dekanter, lamelseparator etc.)
- Elektrodialyse (fjernelse af ioner, salte, tungmetaller)
Vi har testfaciliteter i en skala hvor det giver mening at udforme og tilpasse den rigtige løsning, og ikke kun afprøve en færdig løsning fra én leverandør.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke typer virksomheder kan I hjælpe med spildevand? Vi hjælper fremstillingsvirksomheder på tværs af mange brancher – herunder fødevareindustri, pharma, kemisk industri, m.fl. Vi rådgiver både virksomheder med egne renseanlæg og dem, der er tilsluttet et kommunalt renseanlæg. Fælles for vores kunder er, at de ønsker at optimere deres spildevandshåndtering, sikre overholdelse af miljøkrav eller reducere omkostninger og ressourceforbrug.
Hvilke former for komplekst spildevand har I erfaring med? Vores eksperter arbejder med meget komplekst og udfordrende procesvand. Det gælder spildevand med højt organiske indhold (COD), kvælstof, emulgeret fedt/olie, tungmetaller, salte (klorid), miljøfremmede stoffer, antibiotika eller organiske opløsningsmidler. Vi har særlig erfaring med at håndtere store variationer i spildevandets sammensætning og mængde, som opstår ved skift i produktionen.
Hvordan sikrer I, at vi overholder miljøkrav og udledningstilladelser? Vi tager udgangspunkt i jeres konkrete udlederkrav og dialog med miljømyndigheder og forsyningsselskaber. I stedet for hurtige standardløsninger designer vi en robust renseproces, der er testet til at holde vand – også ved spidsbelastninger eller ændringer i jeres produktion. Det giver jer tryghed i driften, et godt forhold til myndighederne og ro til at fokusere på jeres kerneproduktion.
Kan i hjælpe os med at genanvende spildevandet eller udvinde ressourcer? Ja, absolut. Moderne spildevandshåndtering handler ikke kun om rensning, men i høj grad om cirkulær økonomi. Vi undersøger ofte, om spildevandet kan renses til genanvendelse i produktionen (fx via membranfiltrering), eller om organisk spild kan omdannes til grøn energi via biogasprocesser. Det minimerer både jeres vandregning og jeres CO2-aftryk.
Hvordan foregår et typisk projektforløb hos Teknologisk Institut? Vi arbejder ud fra en iterativ model, hvor jeres business case er i centrum. Forløbet starter typisk med en kortlægning og analyse af jeres spildevand samt udpegning af decentrale potentialer (f.eks. hvor vandet spildes i produktionen). Herefter afprøver og tilpasser vi relevante teknologier, såsom membranfiltrering, biologisk rensning eller ionbytning i laboratorieskala.
Når der er behov for yderligere dokumentation under driftsnære forhold, gennemfører vi pilotskalaforsøg i samarbejde med relevante teknologileverandører. På den måde afklarer vi tekniske og økonomiske usikkerheder og giver jer et veldokumenteret beslutningsgrundlag, før I investerer i fuldskalaanlæg.