
Miljøfarlige forurenende stoffer
Teknologisk Institut arbejder målrettet med udvikling og implementering af teknologiske løsninger til at bekæmpe miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Med vores ekspertise, laboratorier og samarbejde med virksomheder og myndigheder bidrager vi til et renere vandmiljø i Danmark.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Udvikling og test af skræddersyede renseteknologier til fjernelse af miljøfarlige stoffer
- Rensning af PFAS, tungmetaller, PAH'er, lægemidler og mikroplast fra spildevand
- Optimering af "Treatment Train"-løsninger til komplekse forureninger
- Decentrale renseløsninger direkte ved forureningskilden
- Dokumentation af renseteknologiers effektivitet i laboratorie- og pilotskala
- Rådgivning om omkostningseffektive metoder til at overholde grænseværdier
- Vidensbaseret sparring om nye og kommende krav til miljøfarlige stoffer
Teknologisk Institut hjælper virksomheder, forsyninger og kommuner
Vi hjælper virksomheder, forsyninger og kommuner med at identificere og fjerne miljøfarlige stoffer fra vandmiljøet. Vores eksperter udvikler og implementerer skræddersyede renseteknologier til bekæmpelse af miljøfarlige stoffer såsom PFAS, tungmetaller, PAH'er, lægemidler og mikroplast. Vi tilbyder både rådgivning, teknologiudvikling og implementering af løsninger, der reducerer miljøbelastningen og minimerer risici for bøder og omdømmeskade.
Virksomheder
Vi hjælper med at identificere og implementere omkostningseffektive renseløsninger, der reducerer udledningen af miljøfarlige stoffer og minimerer risici for bøder og omdømmeskade.
Forsyninger og kommuner
Vi bistår med at sikre rent vand og minimere problemer med forurenet slam og overholdelse af grænseværdier.
State-of-the-art laboratorier og pilotanlæg
Vores moderne laboratorier og pilotanlæg giver unikke muligheder for at teste og optimere renseteknologier i forskellige skalaer. Vi kan simulere reelle driftsforhold og dokumentere effektiviteten af forskellige teknologier, før de implementeres i fuld skala. Dette minimerer risikoen ved investering i nye renseløsninger og sikrer, at den valgte teknologi er optimal til den specifikke forureningssituation.
Treatment Train - Fleksible renseløsninger
I vores Treatment Train-koncept kombinerer vi enkeltstående teknologier til sammensatte renseløsninger, der kan håndtere komplekse forureninger med flere forskellige stoffer. Vi tester og optimerer disse "treatment trains" i laboratoriet og udfører pilotforsøg på faktiske forureningssager for at sikre effektive og omkostningsoptimerede løsninger.
Decentral rensning ved kilden
En af de mest effektive strategier til at bekæmpe miljøfarlige stoffer er at fjerne dem direkte ved kilden. Vi udvikler og implementerer decentrale renseløsninger, der behandler forurenet vand, før det blandes med andre vandstrømme. Dette reducerer den samlede vandmængde, der skal behandles, og gør rensningen mere effektiv og økonomisk.
Vores eksperter designer og tester sådanne løsninger i pilotskala på udvalgte lokaliteter som deponier, industrielle udledningspunkter og forurenede grunde. Gennem kontinuerlig overvågning og optimering sikrer vi, at løsningerne fungerer optimalt under skiftende forhold.
Innovationspartnerskab for miljøfarlige stoffer
Vi ledte det nationale "Innovationspartnerskab for miljøfarlige, forurenende stoffer", der kortlagde eksisterende og nye teknologier til at begrænse udledningen af miljøfarlige stoffer. Gennem workshops, webinarer og et teknologikatalog understøttede vi videndeling og samarbejde mellem forsyninger, virksomheder og teknologileverandører.
PFAS i vand
PFAS-forbindelser er problematiske, fordi de er svært nedbrydelige og ophobes i både mennesker og miljøet. På Teknologisk Institut har vi eksperter, der kan hjælpe med PFAS i vand og jord, rensning for PFAS, renseteknologier og forbehandling af spildevand.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke typer miljøfarlige stoffer kan I hjælpe med at analysere og fjerne? Vi råder over ekspertise og laboratoriefaciliteter til at håndtere en bred vifte af svær nedbrydelige og miljøfarlige stoffer. Det gælder blandt andet PFAS-forbindelser, tungmetaller som nikkel, krom og bly, PAH'er, mikroplast, lægemiddelrester, antibiotika, pesticider og organiske opløsningsmidler. Uanset om forureningen stammer fra industrielt spildevand, perkolat, grundvand eller renseanlæg, kan vi rådgive om prøvetagning og analyse, vurdere resultaterne og opstille en målrettet rensestrategi. Ved behov samarbejder vi med specialiserede laboratorier om relevante analyser.
Hvad betyder ”Treatment Train”, og hvornår giver det mening at bruge det? Et "Treatment Train" er en sammensat renseløsning, hvor vi kombinerer flere oprensningsteknologier i serie (f.eks. Fældning → biologisk rensning → filtrering → aktivt kul eller ozonering). Det giver høj værdi, når spildevandet indeholder komplekse blandinger af forurenende stoffer, som ét enkelt rensetrin ikke kan fjerne alene. Ved at opbygge et skræddersyet Treatment Train kan vi optimere rensningsgraden og reducere driftsomkostningerne i forhold til at bruge én dyr teknologi.
Hvorfor er decentral rensning ved kilden ofte en bedre forretning end central rensning? Hvis forurenet spildevand først blandes med det øvrige spildevand, skal I rense enorme mængder vand med lave koncentrationer – hvilket er dyrt og pladskrævende. Ved decentral rensning monterer vi renseteknologien direkte ved forureningskilden (f.eks. et specifikt delprocesafløb eller et deponi), før det blandes op. Det reducerer den samlede vandmængde, der skal behandles, markant. Det gør rensningen betydeligt mere effektiv, reducerer anlægsstørrelsen og giver den laveste samlede driftsøkonomi.
Hvordan dokumenterer I effekten af en renseteknologi, før vi investerer i fuldskala? Vi anvender vores laboratoriefaciliteter og, når det er relevant, pilotudstyr i samarbejde med specialiserede leverandører til at simulere reelle driftsforhold for jeres konkrete spildevand. Vi gennemfører forsøg i både laboratorie- og pilotskala, hvor vi løbende tager akkrediterede prøver og analyserer sammensætningen før og efter rensningen. Det giver et solidt, databaseret dokumentationsgrundlag, der viser den præcise rensegrad og energiforbrug. Dermed eliminerer I den økonomiske og tekniske risiko, før I foretager den endelige anlægsinvestering.
Hvordan foregår et typisk samarbejde om miljøfarlige stoffer med Teknologisk Institut? Samarbejdet starter typisk med en indledende kortlægning, hvor vi analyserer jeres spildevand og gennemgår gældende eller kommende tilslutnings- eller udledningskrav. Herefter opstiller vi et forslag til en testfase i laboratoriet eller med et pilotanlæg på jeres matrikel. Når resultaterne foreligger, leverer vi en samlet rapport med anbefalinger, teknologi-kombinationer og en indikativ business-case for den mest omkostningseffektive løsning.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med at løse jeres udfordringer med miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet.