
Testfaciliteter - Vand
Hos Teknologisk Institut tilbyder vi avancerede testfaciliteter og laboratorier, der understøtter udvikling, afprøvning og dokumentation af løsninger inden for vandteknologi - fra drikkevand og spildevand til biogas, klimatilpasning og flowmålere. Vores faciliteter er fleksible og bemandet med specialister, der hjælper dig sikkert fra idé til løsning.
Spildevandslaboratoriet
Teknologisk Institut har mange års erfaring med kemiske og bioteknologiske aspekter inden for rensning af spildevand. Vi kan derfor afprøve alle tænkelige processer på dit vand i en skala hvor der er fleksibilitet til at ændre og tilpasse.
Vi tilbyder test og optimering af:
- Membranfiltrering (RO, UF, NF, MF)
- Biologisk rensning (højrate COD og kvælstof, sæber, miljøfremmede stoffer, antibiotika og organiske opløsningsmidler)
- Ionbytning (tungmetal, kloridfjernelse etc.)
- Fældning og flokkulering (COD, emulgeret fedt/olie, tungmetaller)
- Filtreringsprocesser (båndfiltrering, filterpresse, rotationsfilter etc.)
- Faseseparation (flotation, centrifugering, dekanter, lamelseparator etc.)
- Elektrodialyse (fjernelse af ioner, salte, tungmetaller)
- Biogasprocesser (vandrensning med gasproduktion, gasudbytte på spild/biprodukt)
Vi har testfaciliteter i en skala hvor det giver mening at udforme og tilpasse den rigtige løsning, og ikke kun afprøve en færdig løsning fra én leverandør.
Teknologisk Institut tester og dokumenterer ligeledes udstyr fra producenter.
Biogaslaboratoriet
Vi har veludstyrede kemiske og mikrobiologiske laboratorier samt et team af mikrobiologer, kemikere og ingeniører, der gør det muligt at teste ideer og teknologier.
Vi tilbyder:
- Konventionelle og avancerede biomethane-potentialemålinger
- Test af substrater og procesforhold i semi-kontinuert skala
- Emissions- og lugtmålinger
Drikkevandslaboratoriet
Vores omfattende laboratoriefaciliteter er velegnede til proof-of-concept i forskellige skalaer af løsninger, som kan sikre rent drikkevand.
Vi tester bl.a. renseløsninger herunder aktivt kul, analyse af sandfiltre m.m.
Vores laboratorier er udstyret til at understøtte avanceret mikrobiologisk analyse og test af småskala vandbehandlingsløsninger. Vi tilbyder topmoderne udstyr og faciliteter, herunder:
- 2 laminare flowhætter: Sikrer et sterilt miljø til prøveforberedelse.
- 1 PCR UV-hætte: Designet til at forhindre kontaminering under PCR-opsætning.
- 1 displaykøler: Specielt udstyret til at teste behandlingsteknologier i kolde (ikke-frysende) temperaturer.
- Autoklaver: Til sterilisering af udstyr og materialer
- 1 multimode mikropladelæser: I stand til effektivt at udføre en række assays.
- 3 real-time PCR-instrumenter: Tilbyder præcis og hurtig påvisning af genetisk materiale.
Vores laboratorier er godkendt til klasse 1 genteknologi og klasse 2 biologiske agenser, hvilket sikrer overholdelse af sikkerheds- og kvalitetsstandarder. Disse faciliteter er afgørende i udviklingen af innovative løsninger til drikkevandssikkerhed og GMO-analyse.
Test og kalibrering af flowmålere og udstyr
Vi tilbyder akkrediteret kalibrering og flowteknisk test af flowmålere og ventiler til væskeflow, herunder udstyr målrettet klimatilpasning og vandinstallationer. Vores specialister rådgiver om flowtekniske problemstillinger og hjælper dig med præcis måling og dokumentation.
Klimatilpasningslaboratoriet
Vores laboratorie for klimatilpasning er specialiseret i test og udvikling af produkter, der håndterer fremtidens klimaudfordringer. Vi tester fx:
- Permeable belægninger
- Barrierer og bundfældningsegenskaber
- Vandføring og hydrauliske egenskaber
Vand og afløbslaboratorier
Teknologisk Instituts VA-laboratorier udfører akkrediteret test og inspektion af produkter til drikkevandsinstallationer, fx migrationsanalyse af sundhedsfarlige stoffer og test af produkters mekaniske egenskaber. VA-laboratoriet tilbyder også inspektion og auditering af virksomheders kvalitetssystemer.
Vand- og cirkulationspumper, Pump-Lab
Vi udfører stikprøvekontroller og vi udfører konsulentarbejde for slutbrugere, fabrikanter, danske og udenlandske myndigheder og Europakommissionen i alle tekniske henseender, hvad angår vand- og cirkulationspumper. Pump-Lab er udstyret med det nyeste kalibrerede udstyr og er, med begrænsninger i flowmængde og tryk, akkrediteret til at teste typerne: ESOB, ESCC, ESCCi, MS-V og til dels neddykkede pumper MSS.