Digitalisering kan hjælpe dig med at pante din næste kaffekop

Lena  Sloth

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 61.

to specailister fra teknologisk institut med digital løsning til pant på genbrugelig takeaway

Digitalisering kan hjælpe dig med at pante din næste kaffekop

Flere danske startups tager kampen op mod engangsemballage og tilbyder genbrugelige alternativer i stedet. Skal deres ambition om et nationalt pantsystem for emballage opfyldes, bliver digitalisering nøgleordet. Teknologisk Institut har udviklet en prototype til en digital platform, ReTAC, der skal hjælpe den cirkulære økonomi på vej.

Danskernes take-away forbrug er i perioden 2016-2019 steget med ca. 25%[1], og hvert år bruges 300 millioner plastikkrus og 150 millioner fødevarebokse til mad, lyder det fra en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2020.[2] Derfor er der opstartet flere virksomheder som tilbyder restauranter, caféer og take-away leverandører et genbrugeligt alternativ til engangsemballage.

Her tilbydes vaskbare kaffekopper, madkasser, pizzabakker mm., hvor forbrugeren for en pantsum kan benytte den genbrugelige emballage og returnere den til en partnercafé, hvorefter panten tilbagebetales og emballagen vaskes. Dette kommer i kølvandet af Det Udvidet Producentansvar for Emballage, der træder i kraft i 2025.

Se video om pant gennem smartphone

Det nye Dansk Retursystem

I øjeblikket tilbyder over 100 partnercaféer genbrugeligt emballage, men ambitionen burde være et nationalt, centraliseret pantsystem, hvor forbrugeren kan aflevere flere slags emballage i samme returstander og kun bruge én applikation til udbetaling. Ligesom man både kan returnere Pepsi og Coca-Cola i samme pantautomat i dag. Et standardiseret system bør muliggøre ubemandede returstandere i byrummet, så det ikke længere bliver restaurationernes ansvar at opbevare og udbetale pant, som det ellers er i dag.

Selvom det havde været oplagt at inkludere den genbrugelige emballage i det eksisterende pantsystem, som Dansk Retursystem tilbyder for drikkevarer, er det desværre ingen mulighed, da Pantbekendtgørelsen ikke tillader andre emballagetyper end dem, vi kender i dag. Derudover er pantautomaterne designet til at knuse drikkevarebeholderne, så de kan genanvendes til nye beholdere. I pantsystemet for take-away emballage skal emballagen genbruges, dvs. vaskes og ikke omsmeltes, som genanvendelse gør. 

Digital platform til at fremme genbrug

For at udbrede pantsystemets returneringspunkter i byrummet mest muligt, kræver det billige returstationer. Pantautomaterne, som vi kender fra supermarkederne, er omkostningstunge og kan pga. deres komplekse hardware ikke holde til det danske vind og vejr. Hvis et mere simpelt alternativ skal indføres, kræver det teknologier, der kan udbetale pantværdien til forbrugeren og samtidig sikre, at emballagen er korrekt afleveret.

Her har Teknologisk Institut, i et projekt støttet af Uddannelses-og Forskningsstyrelsen, udviklet en prototype til et digitalt system, ReTAC: Reusable Take-Away Containers. Det er en webbaseret software til smartphonen, som kan registrere pantemballagens unikke kode og udbetale pantværdien digitalt. Den unikke kode bliver deaktiveret efter registrering, og aktiveres efterfølgende først under vaskeprocessen, så der ikke kan udbetales pant for samme emballage flere gange. Det er også herefter pantudbetalingen finder sted, så man ikke kan ”pante hjemmefra”.

Panten er ikke tilknyttet forbrugeren, der køber emballagen, så fx pantsamlere kan returnere andres emballage. Med ReTAC-platformen går man fra tjek og udbetaling af pant ved store pantmaskiner til håndholdte smartphones.

For at kunne udbrede pantsystemet for genbrugsemballage, skal det ikke være til for stort besvær for forbrugere og take-away leverandører. Derfor påkræves der ingen registrering eller app-download ved købstidspunktet, så både forbruger og take-away leverandør sparer tid, og der undgås entrance barriers, som kan forhindre tilvalget af genbrugsemballage.

Affald + data = ressourcer

Udbyderne af genbrugelig emballage baserer deres forretningsmodeller på at cirkulere produkter i et loop, som indebærer restaurationer, forbruger og vaskeri. At administrere dette kræver en indsigt i produktflow. Derfor kan udbydere af genbrugelig take-away emballage gennem ReTAC-platformen få indsigt i vigtige KPI’er for deres emballage. Her kan de se returprocent, statusfordeling over, hvor i genbrugsloopet deres emballage befinder sig, returstandernes kapacitetsstatus mm. Grundet de unikke, krypterede QR koder kan systemet spore den enkelte emballage, så man får mest muligt indsigt i sine produkter.

Gennem den data, som ReTAC frembringer, kan der optimeres logistikmæssigt ift. afhentning fra returpunkterne, indsamles dokumentation for hygiejne ved at verificere at emballagen er nået forbi vaskefaciliteterne og opsamles viden om forbrugeradfærd til fx optimering af returstandernes placering.

Fremtidens teknologier til cirkulær økonomi

Med klimakrise og forsyningskæder under pres, er cirkulær økonomi en vigtig forudsætning for at bruge færre ressourcer og cirkulere dem inden for landets grænser. Det åbner op for nye forretningsmodeller, som beror på service frem for ejerskab af produkter, og i sammenspil med digitale teknologier, kan potentialet vokse.

Indtil videre er ReTAC-platformen på prototype-niveau, men der findes mange muligheder for at inddrage andre teknologier til optimering af forretnings- og miljøpotentialet for pantsystemet. Her kan fx kunstig intelligens (AI) bruges til optimering af opsamlingsruter eller Internet of Things (IoT) til returstanderne. Derudover kan metoden bag ReTAC-platformen tilpasses til genbrug af andre produkter i en B2B-værdikæde, et genanvendelsesloop eller noget helt tredje, hvor behovet for cirkulering og sporing af materialer er nødvendigt.

Fakta: Genbrugt, genanvendeligt eller bionedbrydeligt emballage?

Genbrugt emballage skal kun vaskes inden det kan bruges igen og er det næstbedste efter forebyggelse af affald. Fordi samme emballage kan bruges flere gange, skal der produceres færre produkter, men materialet er ofte tykkere for at klare vaskeprocesserne. Man skal også være opmærksom på øget transport ifm. genbrugeligt emballage, men som tommelfingerregel er det produktionsfasen af emballage, som giver størst miljøaftryk.

Genanvendeligt emballage bliver lavet til nyt plastgranulat før
det kan blive til et nyt produkt, og pga. de ekstra processer, som kræver flere energi-og materialestrømme, er genanvendelse lavere i affaldshierarkiet.

Komposterbar emballage kan nedbrydes til vand, CO2 og organisk stof under forhold i industrielle komposteringsanlæg. Derfor kan det oftest ikke nedbrydes i naturen.[3] I Tyskland er det forbudt at bortskaffe komposterbart eller bionedbrydeligt emballage i den organiske affaldsbeholder[4] og i Danmark matcher plasten ikke affaldssystemet til madaffald, så det skal smides i restaffald til forbrænding.[5]

Kilder

[1] Andersen, N., Álvarez, H. 2021. Good coffee, bad cup: Sådan undgår vi plastik i havet ved at skifte til genbrug og genpåfyldning. Oceana.