Dit køleanlæg – en tikkende bombe under din fødevaresikkerhed?
Effektiv køling går hånd i hånd med fødevaresikkerhed
For en fødevarevirksomhed er det katastrofalt at mangle kølekapacitet. Det skaber flaskehalse i produktionen – og i værste fald nedbrud. Uanset om du har problemer med dit køleanlæg, med dit køletårn eller med dit frostrum, kan Teknologisk Institut hjælpe med at fremtidssikre dine anlæg.
Står du over for at skulle investere i et nyt energianlæg, udbygge et eksisterende eller blot undersøge kapaciteten af dit nuværende, kan vi hjælpe.
Teknologisk Institut er en uvildig rådgiver. Derfor kan du roligt tage os med på råd. Med os som samarbejdspartner får du det fulde overblik og en kyndig rådgivning, som vil medføre en drifts- og energioptimering af dit anlæg.
Reducér dit energiforbrug, og skab profit ved at anvende din spildvarme
De fleste fødevarevirksomheder har behov for både opvarmning og køling – undervejs i processen, til rumopvarmning, til brugsvand m.m. Hvis din virksomhed både har varmeproducerende anlæg (kedler, fjernvarme eller aircondition) og køle- og fryseanlæg, er der stor mulighed for at anvende spildvarme.
Teknologisk Institut mestrer en række termodynamiske metoder, der kan afdække din virksomheds potentiale for at anvende spildvarme.
Hvad kan Teknologisk Institut tilbyde dig?
- Analyse af forbrug og kapacitet i dine køle- og varmeproducerende anlæg.
- Løsningsforslag til anlægsforbedringer og energibesparelser.
- Kvalitetstjek af udbudsmateriale, anlægsdrift og serviceprocedurer.
Gevinster for din virksomhed
- Anlæggets levetid forlænges.
- Færre nedbrud og mindre vedligehold.
- Kapacitetsfrigørelse og energibesparelser.
Med Teknologisk Institut som samarbejdspartner får du et indgående kendskab til dit anlægs nuværende kapacitet, til potentielle problematikker samt til anlæggets fremtidsperspektiver.
Anvendelse af spildvarme
Fødevarevirksomheder kan med stor fordel udnytte spildvarme. Enten direkte til forvarmning i produktionen eller i kombination med varmepumper. Spildvarme er den varme (energi), der fjernes fra produkter, der skal køles ned eller holdes kolde.
Udnyttelse af spildvarme betyder:
- At udgifter til varmebehovet reduceres.
- At der frigøres kølekapacitet.
- At elforbruget til køletårne og chillere reduceres.
Dermed forlænges levetiden på eksisterende anlæg, og store investeringer kan udskydes.
Tilgængelig spildvarme, som ikke kan anvendes i produktionen, kan (afhængig af temperatur) boostes med varmepumper og sælges via fjernvarmenetværket og herved generere en indtægt.
Vil du vide mere? Så brug kontaktformularen, eller ring til Rasmus Borup på tlf.: 72 20 21 91.
Vi tager gerne et uforpligtende møde med dig.
Vidste du?
At Teknologisk Institut, Køle- og Varmepumpeteknik, er en uvildig rådgiver med mere end 40 års erfaring inden for bl.a. køleanlæg/chillere, varmepumper, køletårne, fjernvarme og gasfyr.
Arbejdet er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.