Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Dokumentation øger værdien af byggematerialer

Stefania  Butera

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 19 51.

Genanvendelse

Dokumentation øger værdien af byggematerialer

Hvis affald for alvor skal blive til en ressource, kræver det øget dokumentation og sporbarhed. Det samme gælder for nye byggematerialer, hvis de skal kunne genanvendes når de også bliver til affald. Ifølge Teknologisk Institut er bedre dokumentation vejen til øget værdi af sekundære byggematerialer - og dermed nøglen til at bane vejen for den cirkulære økonomi.

Ethvert nedrivning-, renoverings- eller ombygningsprojekt genererer typisk større eller mindre mængder byggeaffald. Genbrug og genanvendelse af denne type affald er ikke noget nyt, for historisk set, er træ, sten, metal og andre materialer ofte blevet reddet fra affaldsstrømmene og brugt igen i nye projekter. 

En af de udfordringer vi hører om igen og igen er, at genanvendte byggematerialer kan indeholde stoffer, der kan være skadelige for både mennesker og miljøet. Det er stoffer som asbest, PCB, klorparaffiner, PAH, bly og mange andre farlige stoffer, som har været brugt i en række produkter i byggeriet igennem tiderne. Nye byggematerialer kan også indeholde stoffer, som kan være problematiske når bygninger om 30 år skal rives ned, fx nanomaterialer, perfluorerede stoffer eller flammehæmmere.

Stefania Butera er til daglig miljøkonsulent i Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut og hun er ikke i tvivl om, at dokumentation er vigtigt både for nye byggematerialer og for brugte materialer som skal genanvendes. 

"Øget dokumentation er essentielt for at skabe sikkerhed for, at de materialer vi recirkulerer ikke er farlige for sundheden og miljøet. Derfor er det nødvendigt at vi kan dokumentere, hvor materialerne kommer fra, hvilke kemikalier de indeholder og hvad de er blevet brugt til. Med den viden kan vi tage højde for, hvordan materialerne skal benyttes fremadrettet. Ud over de miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter, så er en anden vigtig pointe, at dokumentation og sporbarhed kan øge værdien af materialerne, hvilket er til gavn for de virksomheder, som lige nu håndterer dem som affald og for deres kunder, som bedre kan nyttiggøre deres værdi i fx en ny produktion", siger Stefania Butera. 

Stor aktivitet på området
Teknologisk Institut arbejder lige nu sammen med forskellige aktører, som også kan se, at øget dokumentation og sporbarhed er en merværdi for både dem selv og deres kunder.

Et netop afsluttet InnoBYG projekt, som involverede en række innovative virksomheder, og hvor Teknologisk Institut var projektleder, arbejdede med dokumentation af affald fra genbrugspladser. Ideen var at skabe et Materialepas for genbrugsmaterialerne, som samler overordnede oplysninger om materialerne via et elektronisk spørgeskema og omfatter en kort vurdering af, om der er risiko for tilstedeværelse af miljøskadelige stoffer i materialet. Men ifølge Stefania Butera, er der også andre sammenhænge hvor dokumentationen af kvaliteten af byggeaffald kan være afgørende for at øge værdien af materialerne.  

"Et evigt aktuelt område er de tunge nedknuste fraktioner. Disse materialestrømme, primært beton og tegl, nyttiggøres typisk som fyldmateriale i vejbygning. Selvom bygherrerne, der genererer byggeaffald ved større nedrivnings- eller renoveringsprojekter, er forpligtet til at screene og evt. kortlægge bygningerne, er der i praksis begrænset styr på kvaliteten af disse materialer. Screeningerne fokuserer primært på PCB, og ikke alle kommuner har ressourcerne for at kræve omfattende analyserapporter eller følge op på rensning- og saneringsforløb. Når bygningerne er revet ned, og materialerne ligger i bunker som brokker og bliver afleveret til et knuseanlæg, er det i praksis umuligt at spore, hvor de kommer fra, om bygningen har været ordentligt kortlagt, samt hvilken type beton (fx styrkeklasse), der er tale om. Det betyder, at der er stor usikkerhed i branchen, om kvaliteten af nedknust beton og tegl, og mistanken om forurening fører til, at materialerne kun bliver brugt til lav-værdi anvendelse, som fx vejfyld. Hvis der kommer styr på dokumentation og sporbarhed, vil det materiale måske i stedet kunne indgå i nye byggeprojekter, hvor det vil have en højere værdi på markedet", siger Stefania Butera. 

Et andet eksempel omfatter indendørstræ fra byggesektoren, som genanvendes i spånpladeproduktion, og hvor aftagere stiller krav om kvaliteten (bl.a. koncentration af uorganiske og organiske stoffer). Her kan en kombination af bedre sortering (gennem bl.a. bedre sorteringsvejledninger i husstandene og på genbrugspladserne) og et stram prøvetagnings- og analyseprogram være med til at sikre en tilstrækkelig kvalitet.  

Nye byggematerialer udfordrer også
Behovet for dokumentation af kvaliteten af materialerne er ikke kun relevant i forbindelse med affaldsstrømme. Det gælder også i forhold til nye byggematerialer.  

"Det er udfordrende at samle relevante miljørelaterede oplysninger om eksempelvis indholdsstoffer, muligheder for genbrug/genanvendelse eller den mest hensigtsmæssige affaldshåndteringsmetode. Nogle af dem findes, men skal hentes forskellige steder, fx i produktdatablad, sikkerhedsdatablad og Miljøvaredeklarationer (EPD'er). Andre data, især vedrørende kemi, er slet ikke tilgængelige", forklarer Stefania Butera.  

Hun mener desuden, at et ”materialepas” for nye materialer også er et vigtigt fokusområde inden for bæredygtigt byggeri, såvel som et ”bygningspas”, en slags logbog, hvor placeringen af ethvert materiale og produkt i nybyggeri registreres. Dermed vil det i fremtiden være langt nemmere at spore og genfinde materialer og produkter, når en bygning skal rives ned eller renoveres. 

Projektpartnerne var, udover projektleder Teknologisk Institut, John A. Laursen, Henning Larsen Architects og RenoSyd A/S.