Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Enkel kommunikationsstandard sender data fra 300 meters dybde

Simon Møiniche Skov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 71.

Skifergas

Enkel kommunikationsstandard sender data fra 300 meters dybde

I projektet Shale Safe har Teknologisk Institut defineret en kommunikationsstandard, som via kabelforbindelse sender data fra probe i 300 meters dybde og op til en computer på overfladen. Løsningen er enkel og holder strømforbruget på et minimum.

Teknologisk Institut har i projektet Shale Safe fået den udfordring at finde en kommunikationsstandard, som kan sende data fra en probe i 300 meters dybde. I proben sidder en række sensorer som måler på gas og luftfugtighed ved skifergasboringer. Sensorhoved som er udviklet i projektet med tilhørende sensorteknologi, skal øge miljøsikkerheden ved skifergasboringer og sikre kontinuerlige målinger af grundvandet.

Udover de fysiske forhold, så har kravet til kommunikationsprotokollen også været, at strømforbruget skulle minimeres, da strømforsyning foregår fra et batteri, som står på overfladen.

- En LAN forbindelse bruger for meget strøm og er derfor ikke hensigtsmæssig. Vi har derfor valgt RS484 standarden, som er en mere enkel kommunikationsstandard, der kan transmittere data over lange afstande. Samtidig har RS484 tilstrækkelig båndbredde til de datamængder, som vi har behov for at sende til overfladen. RS485 kan desuden designes så strømforbruget holdes nede, siger Simon Møiniche Skov.

Han forklarer videre, at en trådløs forbindelse ikke var en mulighed pga. brøndens diameter på blot 5 cm og det faktum at kommunikationen foregår fra et rør lavet af jern.

Teknologisk Institut har derfor valgt en fysisk forbindelse, som kommunikerer fra proben og op til en surface unit som består af en computer med database og et batteri, som tilfører strøm til forbindelsen.

Den engelske virksomhed HGL, som skal kommercialisere løsningen, har derudover programmeret kommunikationen med deres egen såkaldte request/response protokol som definerer, hvilke data en bruger kan spørge efter. Der kan bl.a. rekvireres målinger på konduktivitet, methan niveau og VOC. Derudover kan miljøet i proben undersøges mht. luftfugtighed mm.

HGL har videreudviklet på kommunikationen og at de er klar til at foretage afsluttende test af sensorer og kommunikation før Shale Safe projektets afslutning i marts 2019. Herefter er det håbet, at systemet kan bliver kommercialiseret og anvendt ved skifergasboringer.