Peter  Nørby

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

P� grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desv�rre ikke modtages i �jeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 42.

RCA tætningsringe ABBL DTI

Fejlfinding på tætningsringe: Standardtest gav ikke svar

Da et nyt parti gummipakninger i form af tætningsringe fik en global producent af medicinsk udstyr til at opleve fejl i sine drivenheder, gav de almindelige materialetest ikke et entydigt svar. Først da Teknologisk Institut udviklede en særlig test, der efterlignede gummipakningernes funktion i praksis, blev forskellen mellem gode og dårlige gummipakninger tydelig.

Tætningsringe fejlede og gav for stor modstand

En tætningsring, i daglig tale ofte kaldet en gummipakning, er en lille komponent i et avanceret stykke medicinsk udstyr. Men selv små komponenter kan få store konsekvenser, når de ikke fungerer som forventet.

Det oplevede en global producent af medicinsk udstyr, da et nyt parti tætningsringe af nitrilgummi (NBR) skabte problemer i en roterende drivenhed.

Tætningsringene sidder omkring en roterende aksel og skal holde den tæt. Drivenheden er den motordrevne del, der sætter akslen i hurtig og præcist styret rotation. De nye ringe gav imidlertid så stor modstand, at drivenheden ikke kunne opnå den nødvendige acceleration og i værste fald svigtede ved opstart.

Problemet var ikke kun, at tætningsringene svigtede. Det var også vanskeligt at forstå hvorfor. Der var kun små forskelle i ringenes grundmateriale, og de enkelte målinger kunne ikke alene forklare, hvorfor nogle partier fungerede, og andre ikke.

Når de sædvanlige målinger ikke giver svaret

Gummi er et komplekst materiale. Selv små ændringer i blandingen af polymerer, fyldstoffer og hjælpestoffer eller i hærdningsprocessen kan have betydning for materialets egenskaber.

Derfor var det nærliggende at undersøge gummipakningernes hårdhed.

Men hårdhedsmålingerne i overfladen (nanoindentation) gav ikke et brugbart svar. Resultaterne varierede betydeligt, selv mellem to ringe fra det samme parti, og værdierne for de gode og dårlige partier overlappede hinanden.

En hårdhedsmåling kunne derfor ikke bruges til at afgøre, hvilke ringe der ville fungere i drivenheden.

Virksomheden havde brug for en anden tilgang og inddrog Teknologisk Instituts materialespecialister i en systematisk årsagsanalyse – også kaldet Root Cause Analysis (RCA).

RCA tætningsringe to pakninger

 To tætningsringe af nitrilgummi (NBR). Den ene fungerer i drivenheden, mens den anden giver for stor modstand. Forskellen kan ikke ses med det blotte øje.

To spor førte tættere på forklaringen

I samarbejde med virksomheden opstillede specialisterne en række mulige forklaringer.

Kunne tætningsringene være blevet for stive, så de pressede hårdere mod akslen? Eller havde gummiets overflade ændret sig, så friktionen var blevet højere?

Analyserne gav holdepunkter for begge forklaringer.

Med FTIR-analyse kunne specialisterne se, at overfladen på det de velfungerende ringe havde markant flere små molekyler fra additiver og proceshjælpestoffer. Det mindsker sandsynligvis friktionen mellem gummi og aksel. Den effekt manglede i de problematiske partier. Målinger i tværsnit af ringene viste samtidig, at selve nitrilgummiet var grundlæggende det samme. Forskellen lå især i overfladen og i gummiets formulering.

DSC-analyser viste desuden, at de dårlige ringe havde en højere glasovergangstemperatur. Det tyder på et stivere gummi i det relevante temperaturområde. Termogravimetrisk analyse (TGA) pegede i samme retning, idet de problematiske ringe indeholdt en anelse mere uorganisk fyldstof.

Stivhed alene kunne dog ikke forklare hele forskellen.

Men hvordan kunne virksomheden bruge den viden til at skelne mellem gode og dårlige gummipakninger, inden de blev monteret?

HypoteseEgenskab til verifikationAnalysemetodeKonlusion
For høj stivhed i læben øger kontakttrykket mod akslenFyldstofindhold, krydsbindingsdensitet, hårdhedTGA, DSC, NanoindentationDelvist understøttet (forklarer delvist stivheden)
For høj friktion mod akslen pga. overfladeændringerOverfladekemi, udblødning (bleeding) af proceshjælpestofferFTIR (overflade vs. tværsnit + rensetest) samt tilpasset momenttestStærkt understøttet (afgørende forskel i overfladekemi)
Gummi udvider sig i procesvæsken og klemmer akslenAkrylnitril (ACN) indhold, kemisk ekspansion/kvældning i væskeFTIR, kvældningstestIkke undersøgt (Ovenstående gav svaret)

En specialudviklet test blev løsningen

I stedet for at fortsætte med målinger af enkeltstående materialeegenskaber valgte Teknologisk Institut at undersøge gummipakningernes samlede funktion.

Specialisterne udviklede en særlig måleopstilling til et reometer, hvor tætningsringen blev placeret under forhold, der efterlignede dens anvendelse i drivenheden.

Her kunne de måle drejningsmomentet ved forskellige rotationshastigheder og dermed undersøge, hvor stor modstand ringen gav. Gentagne målinger på samme prøve gav næsten ens resultater, så opstillingen var stabil nok til sammenligning.

Nu var forskellen tydelig.

De velfungerende ringe havde konsekvent et lavt drejningsmoment, mens de problematiske partier viste væsentligt højere værdier. Det samme gjaldt et senere sæt ringe fra andre partier, som virksomheden havde klassificeret som henholdsvis gode og dårlige.

Den nye test indfangede samspillet mellem materialets stivhed, friktion, viskoelasticitet og geometri – altså netop de forhold, som de traditionelle målinger ikke kunne beskrive tilstrækkeligt.

RCA tætningsringe graf over drejningsmomenter

Drejningsmoment ved forskellige rotationshastigheder målt i reometer. De velfungerende ringe har et lavt drejningsmoment, mens de problematiske partier giver væsentligt højere værdier.

Fra usikker fejlfinding til en konkret kontrolmetode

For virksomheden betød resultatet, at et vanskeligt kvalitetsproblem kunne omsættes til en konkret kontrolmetode.

Testen kan bruges til at vurdere nye partier af gummipakninger, før de monteres i drivenhederne. Acceptgrænser fastlægges ud fra målinger på partier, hvor ydeevnen i praksis er kendt. Metoden kan også bruges til at vurdere afhjælpende tiltag, for eksempel smøring af ringene.

Dermed fik virksomheden ikke bare en bedre forståelse af fejlen, men også et redskab til at mindske risikoen for, at problemet gentager sig.

Teknologisk Institut anbefalede desuden virksomheden at udvikle sin egen gummirecept i samarbejde med en gummiproducent. Det vil give større kontrol med materialets sammensætning og mindske risikoen for uventede ændringer hos underleverandører.

Casen viser, hvorfor en god årsagsanalyse ikke nødvendigvis handler om at udføre flere standardtest. Nogle gange er den afgørende opgave at finde ud af, hvad man egentlig skal måle – og udvikle en metode, der kan give svaret.

Læs også: Systematisk årsagsanalyse løste uforklarlig produktionsfejl

Har I et kvalitetsproblem, som de sædvanlige test ikke kan forklare?

Teknologisk Institut hjælper virksomheder med systematisk fejlfinding, Root Cause Analysis (RCA) og materialeanalyser. Vi kombinerer viden om materialer og processer med specialudviklede testmetoder, når standardanalyserne ikke rækker.

Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at finde årsagen til et tilbagevendende problem.

 

Anders Bank Blichfeld Teknologisk Institut phd specialist materialer

Anders Bank Blichfeld, seniorspecialist, ph.d. 

Anders leder Teknologisk Instituts arbejde med Root Cause Analysis og materialeidentifikation. Med en ph.d. i kemi og mangeårig erfaring med avancerede analysemetoder som IR- og Ramanspektroskopi, røntgendiffraktion og partikelanalyse hjælper han virksomheder med at finde den reelle årsag til materialefejl, kvalitetsproblemer og uventede fremmedlegemer i produktionen. Anders sikrer, at de rigtige spørgsmål bliver stillet, de rette metoder valgt – og at I får relevante svar, I kan handle på.

Mail: abbl@teknologisk.dk

Mobil: +45 72 20 14 69

 

Peter Nørby Teknologisk Institut phd specialist materialer

Peter Nørby, forretningsleder, ph.d. 

Peter er materialekemiker med en ph.d. fra Aarhus Universitet og erfaring fra University of Oxford. Han har bred ekspertise inden for polymerer, gummi, lim og cirkulære materialer og hjælper virksomheder med alt fra materialevalg, årsagsanalyse og fejlanalyse til produktudvikling og cirkulær omstilling. Peter har desuden erfaring med ISO 17025-akkrediteret analysearbejde og avanceret krystallografi – og han er en drivende kraft i at omsætte komplekse analysedata til praktiske anbefalinger.

Mail: petn@teknologisk.dk

Mobil: +45 72 20 17 42