Food Safety Culture er kommet for at blive

Lone Sass  Mortensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 83.

artiskokker

Food Safety Culture er kommet for at blive

Danske fødevarer produceres med et meget højt niveau af fødevaresikkerhed på nogle af verdens mest avancerede produktionslinjer. Den høje fødevaresikkerhed er en vigtig konkurrenceparameter for danske fødevarevirksomheders på de internationale markeder. Det er derfor afgørende, at virksomhederne holder sig i front, når nye begreber som f.eks. Food Safety Culture skrives ind i standarderne. Som de første i Danmark tilbyder Teknologisk Institut nu dedikerede kurser indenfor Food Safety Culture. 

Opdatering af de globale standarder, Codex og EU’s hygiejneforordning

Food Safety Culture er skrevet ind i de nyeste versioner af de globale standarder for fødevaresikkerhed som fx BRCGS, IFS og FSSC 22000. I den helt nye udgave af Codex Alimentarius Kommissionens generelle principper for fødevarehygiejne er Food Safety Culture også skrevet ind, og det forventes derfor også at være at finde i den reviderede udgave af EU’s hygiejneforordning 852/2004.

Ifølge seniorkonsulent Lone Sass Mortensen fra Teknologisk Institut giver det rigtig god mening for danske fødevarevirksomheder at arbejde målrettet med udvikling af virksomhedens fødevaresikkerhedskultur.  

Fødevaresikkerhed skal være en del af virksomhedens kultur

Helt faktuelt er Food Safety Culture et supplement til ledelsessystemerne, som baseres på HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Point) principperne. Her styres risikofaktorer i relation til fødevaresikkerhed i virksomhedens produkter og processer. Food Safety Culture inkluderer virksomhedernes værdier, prioriteringer, kommunikation, adfærd og uskrevne regler.

- Med Food Safety Culture bliver fødevaresikkerheden en del af virksomhedens DNA. Kvalitetsafdelingerne kan ikke stå alene med det, så ledelsen skal gå forrest, forklarer seniorkonsulent Lone Sass Mortensen, Teknologisk Institut.

Hvad er handlingsplanen for din virksomhed?

De første danske fødevarevirksomheder er i gang med handlingsplaner på området. Det er noget, som virksomhederne skal forholde sig til på alle niveauer. Seniorkonsulent Lone Sass Mortensen, Teknologisk Institut uddyber:

- Virksomheder skal forholde sig til Food Safety Culture. De skal lægge handlingsplaner, hvor de tager stilling til, hvordan deres fødevaresikkerhedskultur skal udvikles, implementeres, måles og løbende forbedres, fortæller Lone Sass Mortensen.

På baggrund af denne udvikling har Teknologisk Institut i de seneste år indhentet viden fra udlandet på området, så virksomheder kan få hjælp til at sætte fokus på og udvikle deres Food Safety Culture.

- I første omgang har vi delt den nye viden om Food Safety Culture med bl.a. kursusdeltagere på vores velkendte kurser om HACCP og ledelsessystemer for fødevaresikkerhed men også med deltagere på temadage og online konferencer. Fra 2021 udbyder vi specifikke kurser om Food Safety Culture lige som vi også kan tilbyde kurser og individuel rådgivning til virksomhederne, forklarer sektionsleder Inger Olesen, Teknologisk Institut.

Tilmeld dig kursus her.