Fra affald til bæredygtigt kæledyrsfoder

Karin Loft Eybye

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 38.

Rejer

Fra affald til bæredygtigt kæledyrsfoder

Projektet Shrimpbite har undersøgt, hvordan rejeskaller kan anvendes mere bæredygtigt i foder og godbidder til kæledyr.

Rejeskaller har historisk set haft en begrænset værdi. I Danmark genererer rejeproducenter tonsvis af rejeskaller, som udelukkende anvendes til minkfoder og biogasproduktion.

Sammen med Launis, Nordic Seaweed Feed og Mosegaarden og Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet har Teknologisk Institut derfor undersøgt, hvordan man kan bioforarbejde rejeskallerne og i stedet bruge dem til godbidder til katte og hunde.

Gode resultater

Arbejdet med Shrimpbite har ført til udviklingen af en bioforarbejdningsproces af rejeskaller, og der er udviklet et koncept til opskalering og on site forbehandling af rejeskallerne. Råmaterialet er karakteriseret for indhold af fx proteiner og glucosamin.

Projektet har desuden vist, at kombinationen fermenterede rejeskaller, fiskemel og tang kan give synergieffekter, som løser nogle af de virusproblemer, der ses hos katte.  Dette resultat viste sig efter, at der blev foretaget fodringsforsøg med omkring 600 katte.

- Arbejdet med Shrimpbite har vist, at der er et markedspotentiale for disse produkter, og at der samtidig er efterspørgsel efter dansk produceret foder og godbidder til kæledyr, forklarer seniorkonsulent Karin Loft Eybye hos Teknologisk Institut.

Hvorfor netop rejeskaller?

Rejeskaller har et højt indhold af protein med en god aminosyresammensætning. Rejeskallerne er lette at fordøje for dyrene og har et fordelagtigt indhold af omega 3-fedtsyrer.

Dette har stor betydning for dets brug i produkter til kæledyr, som projektpartner Nordic Seaweed Feed forklarer her:

- De bioforarbejdede rejeskaller har ingredienser og egenskaber, som vi med fordel kan tilføje til vores fermenterede tangbaserede produkter til kæledyr, forklarer Bjarne Ottesen.

Om projektet

Projektet blev finansieret af Innovationsnetværket for Bioressourcer – INBIOM og kørte i 2019-2020.

Deltagere i projektet: Teknologisk Institut, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (ASE AU - Kemi, Bioteknologi og Kemi og fødevarer), Nordic Seaweed Feed ApS, Launis A/S og Mosegaarden (sunde godbidder).

Teknologisk Institut har bidraget med viden om bioforarbejdningsprocesser og den kemiske karakterisering undervejs.

Læs mere