Hvornår er der krav om en LCA?
Lige nu er der en eksplosiv udvikling i dokumentationskravene ift. bæredygtighedsfremmende tiltag og grønne påstande for virksomheder.
I artiklen her har vi samlet hjælp til at finde hoved og hale i nogle af de væsentligste krav man som fødevarevirksomhed skal overholde.
3 hurtige om livscyklusanalyser:
- En livscyklusanalyse (LCA) er en metode til systematisk at indsamle input og outputs fra et produkt eller en proces. Den indsamlede data omsættes til en række belastninger på miljø, klima og sociale forhold, hvorfor vi fx kan regne et produkts klimabelastning
- Med en LCA beregning kan vi samtidig se hvor belastningen af miljø, klima og sociale forhold kan forbedres, samt komme med forslag til andre ingredienser, processeringsmetoder m.m., der vil nedsætte produktets klimaaftryk
- Fremgangsmåden for en LCA er internationalt anerkendt og velbeskrevet flere steder – eksempelvis i ISO 14040-standarden.[MH1]
Miljømæssige anprisninger og Green Claims Directive:
Der har i en del år efterhånden været krav fra Forbrugerombudsmanden om, at det kræver en LCA, hvis man ønsker at lave miljømæssige anprisninger af sit produkt i offentligheden - og Fødevarestyrelsen har faktisk inkorporeret disse krav direkte i deres mærkningsvejledning.
Der stilles samtidig krav til, at LCA’en skal være lavet på baggrund af internationalt anerkendte standarder, som fx ISO14044-standarden eller GHG-protokollen.
For nylig har Forbrugerombudsmanden intensiveret deres indsats på området og fået tilført ekstra midler til kontrol af udsagn omkring bæredygtighed, miljø- eller klimaanprisninger. Hertil kommer, at EU Parlamentet i foråret 2024 har vedtaget det såkaldte ”Green Claims Directive”, der forbyder en række miljømæssige udsagn og stiller strenge krav til dokumentationen af miljømæssige anprisninger. Direktivet forventes implementeret på EU-niveau efter parlamentsvalget i juni, og det forventes implementeret i de enkelte medlemsstater i løbet af 2026.
- Det er vigtigt at man er tydelig og præcis i sin kommunikation, når man vælger at bruge anprisninger på sine færdigpakkede fødevarer. Så hvis den klimamæssige fordel kun gælder en enkelt råvare, så skal det fremgå af anprisningen, så man ikke kommer til at give indtryk af, at det gælder fødevaren som helhed. Og så skal man have styr på sin dokumentation og sit sammenligningsgrundlag, uddyber Inger Olesen, leder for mærkningsteamet hos Teknologisk Institut.
En LCA er altså et ”must”, hvis man ønsker at lave miljømæssige anprisninger.
Nyt direktiv for bæredygtighedsrapportering: CSRD
En livscyklusanalyse kan også være et vigtigt værktøj i forbindelse med at dokumentere og reducere f.eks. miljøbelastninger.
Med det nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der rammer mange store virksomheder allerede nu - og de fleste virksomheder fra 2026 - stilles der krav om rapportering af bæredygtighedstiltag. For mange virksomheder betyder dette først og fremmest en kortlægning af relevante tiltag og en plan for at agere på disse tiltag.
Som led i dokumentationen for kortlægning og plan, kan LCA hjælpe med at dokumentere reduktioner og identificere konkrete tiltag, der kan mindske miljø- og sociale belastninger i et produkts værdikæde.
LCA er altså et vigtigt værktøj i overholdelsen af CSRD, og de konkrete tiltag, der iværksættes som led i rapporteringsarbejdet, der for de fleste bliver et krav fra 2026 i forbindelse med bæredygtighedsrapportering.
Denne artikel er skrevet af Asger Munch Smidt-Jensen, Specialist i Bæredygtig fødevareproduktion hos Teknologisk Institut med indslag fra Inger Olesen, Sektionsleder for Fødevaresikkerhed & Mærkning hos Teknologisk Institut.
Kontakt Asger for hjælp til LCA og optimering af klimaaftryk i fødevareproduktionen.
Skriv til Asger (e-mail åbnes)Kontakt Inger for hjælp til klimavenlige anprisninger.
Skriv til Inger (e-mail åbnes)