Ferie

Annemarie Drasbæk Søgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 70.

Ferie

Du optjener løbende ferie i henhold til ferielovens regler, dvs. 5 ugers ferie for fuldtidsansatte. Ferien optjenes i ferieåret, der løber i perioden fra 1. september til 31. august.

Du har desuden ret til ferietillæg i henhold til ferieloven, dog således at Teknologisk Institut yder et ferietillæg på 1,5% af den ferieberettigede løn.

Endelig optjener du i henhold til gældende overenskomstaftale og/eller individuel ansættelseskontrakter yderligere ret til 1 uges ferie (den 6. ferieuge). Såfremt ferielovens regler vedrørende feriens længde, forøger antallet af feriedage, modregnes disse i den 6. ferieuge. Ikke-afholdte feriefridage i den 6. ferieuge kan ikke overføres til næste ferieår og bortfalder i forbindelse med fratræden. Feriefridage i den 6. ferieuge kan ikke kræves udbetalt.

Du er berettiget til fri med løn på danske helligdage og fri med løn på følgende dage: Juleaftensdag, Nytårsaftensdag og Grundlovsdag.

Teknologisk Institut holder samlet ferielukning mellem jul og nytår samt fredagen efter Kristi himmelfartsdag. Hertil skal du bruge et antal feriedage.

Din øvrige ferie skal tilrettelægges og afholdes efter aftale med din nærmeste chef. Vær opmærksom på at din hovedferie (3 uger) skal være afholdt i perioden 1. maj-30. september.

Nye medarbejdere, der ikke har optjent ret til ferie med løn, trækkes i lønnen for afholdte feriedage.