Jordens biodiversitet kan være vejen til et mere klimaresistent landbrug

Mai-Britt  Brøndum

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 34 47.

Hænder holder jord og spirende plante

Jordens biodiversitet kan være vejen til et mere klimaresistent landbrug

Sammen med en række internationale partnere vil Teknologisk Institut demonstrere, hvordan bæredygtig dyrkningspraksis og øget biodiversitet kan optimere landbrugets økosystemer.
 

Bæredygtig dyrkningspraksis skal øge jordens biodiversitet, understøtte grøn omstilling og gøre EU's planteproduktion mere modstandsdygtig overfor klimaforandringer. Det er målet med et nyt internationalt projekt, som Teknologisk Institut gennemfører sammen med en række internationale partnere.

– Projektet har især fokus på at minimere effekten af klimaforandringer i landbruget. Vi vil kortlægge jordens biodiversitet og multifunktionalitet i tre forskellige dyrkningssystemer: Landbrug, græsarealer og skovbrug. Vi undersøger varierende jordbundsforhold, forskellige former for dyrkningspraksis og simulerer klimaforandringer for at teste, hvor robuste de forskellige økosystemer er, siger Mai-Britt Brøndum, seniorspecialist på Teknologisk Institut.

Danmark demonstrationsland for økologisk omlægning

Fem EU biogeografiske og tre internationale regioner er udvalgt med i alt 198 demonstrationslokaliteter til projektet.

– Danmark deltager med 27 demonstrationslokaliteter og skal især bidrage med viden om, hvordan økologisk dyrkning påvirker biodiversiteten i jorden. Forsøget skal undersøge, hvordan biodiversitet i jorden udvikler sig under omlægning til økologisk dyrkningspraksis på tre forskellige jordtyper. På andre demonstrationslokaliteter i Europa undersøger vi også effekten af forskellige former for dyrkningspraksis inden for skovbrug og græsarealer, siger Mai-Britt Brøndum.

Kortlægning af hele jordens fødekæde

Ved hjælp af DNA-sekventering analyserer partnerne i projektet sammensætningen af otte typer af jordorganismer: vira, bakterier, arkæer, svampe, protister, nematoder, leddyr og jordorme. Med udgangspunkt i analysen kan de kortlægge det komplekse netværk af fødekæder i jorden.

– Samtidig evaluerer vi 20 funktionelle parametre i jorden, der kan kobles til jordens evne til at levere økosystemtjenester såsom foder og fødevarer, rent drikkevand, biologisk kontrol af plantepatogene organismer, jorderosion, omsætning af næringsstoffer, klimaregulering, m.fl. Resultaterne skal hjælpe landmænd, rådgivere og beslutningsorganer med at vurdere effekten af forskellige dyrkningsstrategier, siger Mai-Britt Brøndum.

Klimatelte simulerer tørke og hedebølger

Eksperter i klimaforandring vil ved hjælp af klimamodeller forudsige mulige fremtidige klimascenarier for de fem udvalgte biogeografiske regioner i EU. Ved hjælp af specialdesignede klimatelte er det muligt at afprøve udvalgte scenarier af tørke og hedebølger direkte i marken.

– Vi simulerer de ekstreme klimascenarier ved at bruge klimatelte, der skærmer for nedbør i udvalgte perioder, og som kan opvarmes til høje temperaturer på et afgrænset areal. Forsøgene skal demonstrere, om økologisk dyrkningspraksis og øget biodiversitet kan bidrage til mere klimarobuste dyrkningssystemer, siger Mai-Britt Brøndum.

Fra forskning til praksis

Et vigtigt output fra projektet er at gøre viden om jordens biodiversitet og potentiale som en naturbaseret løsning på globale udfordringer lettilgængelig og brugbar i praksis.

– Vi samler resultaterne fra projektet i en app, der kan anvendes til beslutningsstøtte i landbruget. Samtidig opretter vi et internationalt netværk, der skal facilitere oplysning og vidensdeling mellem aktører inden for jordforvaltning, biodiversitet og naturbeskyttelse, siger Mai-Britt Brøndum.

EU-projektet SOILGUARD består af Teknologisk Institut og 24 andre internationale partnere. Projektet er finansieret af EU’s Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram med projektnummer 101000371.

Projektet løber fra 2020-2024.


Læs mere