Kurser

Kursusadministration

Brug for hjælp?

  • Gregersensvej 8
  • 2630 Taastrup
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Forskerparken Fyn, Forskerparken 10F
  • 5230 Odense M
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Teknologiparken Kongsvang Allé 29
  • 8000 Aarhus C
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • NordsøcentretPostboks 104
  • 9850Hirtshals
Google MapsApple MapsRejseplanen
  • Gammel Ålbovej 1
  • 6092Sønder Stenderup
Google MapsApple MapsRejseplanen

Arbejdsglæde og engagement - viden og værktøjer fra den positive psykologi

Teknologisk Institut byder endnu en gang velkommen til en dag med fokus på, hvordan du kan tage den positive psykologis værktøjer til dig – og derigennem skabe bedre resultater og til at undgå stress. Denne gang er omdrejningspunktet positivitet og engagement – der gør os klogere på hvordan vi kan arbejde med at få en mere positive arbejdsdag – uden den bliver lalleglad. Engagement og positivitet gør os også bedre til at håndtere stress og pres, og hvordan man selv kan optræne at være mere positiv. Dagens program dykker ned i elementerne: Mentaltræning, positivisme, robusthed og mening – og viser dig, hvordan de omsættes til større effektivitet, engagement og arbejdsglæde i din organisation.NÆSTE ÅRS KONFERENCE BLIVER D. 14. november MED BL.A. SVEND BRINKMANN - programmet forventes klar primo 2018

Evaluering

4stjerner

Alle arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed.

Evalueringen er baseret på: 67 besvarelser

Positiv psykologi er ikke en døgnflue! Værktøjer fra positiv psykologi har vist deres værd i erhvervslivet, og flere og flere får øjnene op for de fantastiske resultater, som den positive psykologis tilgang kan medføre. Positiv psykologi er det videnskabelige studie af mennesker, når de fungerer bedst. Og det er denne forskningsbaserede viden, som i arbejdslivet kan omsættes til værktøjer, der skaber bedre resultater.

På dagen modtager du bogen ”Vi er bedst, når vi er glade" skrevet af Mikael Kamper.

Tilmeld dig alene eller sammen med dit team – og få en dag, der gavner både dig og din organisation!

Video

 

Rabatmuligheder

Ved tre eller flere samtidige tilmeldinger fra samme virksomhed opnår I 10 % rabat.

Rabatter kan ikke kombineres.

Afbestillingsbetingelser

Afbestilling skal ske skriftligt. Ved afbestilling indtil 14 dage før afholdelsen betales 15 % af konferenceafgiften. Fra dette tidspunkt betales det fulde beløb. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din plads til en kollega.

Talere på konferencen

Henrik Leslye
Henriks Leslyes specialer ligger inden for positiv organisationspsykologi, ledelsesudvikling, teamsamarbejde og kommunikation, og han er en af de førende i Danmark, når det gælder implementeringen af tankerne bag positiv psykologi i danske virksomheder. Han er kendt som en engageret og humoristisk formidler, med en direkte facon. Du får den nyeste viden indenfor feltet, masser af inspiration og en lang række konkrete værktøjer. Og blot fordi der er videnskabelig forskning bag, behøver det jo ikke være en videnskab at bruge.
Helen Eriksen
Helen Eriksen er en autentisk foredragsholder, der giver sine tilhørere konkrete værktøjer, vilje og lyst til forandring. Som tidligere idrætslærer og udviklingsleder, vil Helen Eriksen gøre danskerne mere bevidste om psykologiske samspil og sammenhænge i vore liv, og på den måde give os inspiration til at få mere mening i vores daglige arbejdsliv. Mening er ifølge Helen Eriksen et vigtigt fundament for at skabe god og bæredygtig trivsel. Helen Eriksen er forfatter til bøgerne ”Giv mens du vokser – fra travlhed til trivsel”, ”Forandringer spørger ikke om lov, de kommer bare” og den første bog i serien ”Mere mening”. I 2002 udgav hun den meget roste ”Frugttræ-strategien – at give samtidigt med at du selv vokser”, og er derudover forfatter til en række markante artikler.
Rene Oehlenschlager
Rene Oehlenschlager er som den eneste i Danmark uddannet i positiv psykologi i USA ved Tal Ben-Shahar, der er et fyrtårn inden for positiv psykologi. Alle René Oehlenschlægers foredrag og undervisning er baseret på den nyeste forskning inden for positiv psykologi. Videnskaben om positiv psykologi er studiet af psykologiske styrker og positive følelser. Med over 15 års erfaring fra erhvervslivet som organisk kemiker, mellemleder og ansat kender René til de udfordringer et moderne arbejdsliv består af. René er en udpræget praktiker med et meget solidt teoretisk og erfaringsmæssigt fundament. Rene og Mikael har begge uddannelsen Certificate in Positive Psychology (CIPP), og sammen udgiver de i 2018 bogen ”Stærkere”
Mikael Kamper
Mikael Kamper er kendt som nyhedsvært på TV2 og i sine foredrag deler han ud af mere end 20 års erfaring med kommunikation, journalistik og ledelse. Tidligere har Mikael Kamber blandt andet være chefredaktør på JydskeVestkysten og direktør i DR. I dag er han stadig nyhedsvært men derudover også en erfaren foredragsholder og konferencier. I 2015 udgav Mikael Kamber bogen “Vi er bedst, når vi er glade”. En bog der tager fat i sammenhængen mellem glæde og succes, og hvori Mikael giver læseren gode råd og konkrete eksempler på, hvordan positiv glæde opstår, og ikke mindst hvordan den smitter af på omgivelserne. Rene og Mikael har begge uddannelsen Certificate in Positive Psychology (CIPP), og sammen udgiver de i 2018 bogen ”Stærkere”.
Jørgen Svenstrup
Jørgen har skrevet seks bøger om hjernens potentiale, mentaltræning og coaching, og holder foredrag om samme i hele verden. Siden 2005 har han uddannet og certifceret over tusind coaches i ni lande, og er dermed en af Europas mest erfarne coachtrænere. Med 30 års erfaring i ledelse og erfaring inden for mange forskellige brancher – herunder rejse-, ejendoms- og tvbranchen – er han det, man kalder et multimenneske: Sammenlagt har han arbejdet som leder og med ledelse i over 30 år - og altid med den innovative tilgang som det stærkeste kort.
Christine Feldthaus
Christine Feldthaus har en lang karriere i reklamebranchen som har givet hende en indsigt i livsmønstre og mennesketyper. Dette har gjort hende til en tilbagevendende ekspert i programmer som ’Kender du typen’ og ’So F***ing Special’ på DR. Hun er opvokset i Sønderjylland og uddannede sig oprindeligt som lægesekretær, men blev efter en række år med centrale stillinger på københavnske reklamebureauer selvstændig i 2004. Med sit firma ’Feldthaus’ er hun aktiv som både kommunikationsrådgiver, foredragsholder og skribent. Som ivrig fortaler for grøn omstilling sidder hun i bestyrelsen for Energifonden. Hun har desuden skrevet bogen ’Feldthaus skruer ned – en miljødagbog’ og medvirket i en lang række andre bøger.

Ved sidste afholdelse af konferencen sagde deltagerne:

Jeg synes det var en utrolig udbytterig dag, som jeg har delt lidt ud af til mine kolleger. Jeg fik rigtig meget positiv energi.

Ellen Fritsche Pedersen, Roskilde Sygehus

En dejlig dag - god oplevelse og helt umuligt at være i dårligt humør flere dage efter.

Gitte Kanstrup, Statens Administration

Har du faglige spørgsmål så kontakt
Andre kurser