Kurser

4 dages uddannelse 
Længerevarende forløb inden for et specifikt emne

Bæredygtig ledelse – fra buzzword til impact

4. september til 12. december 2024 København
21. januar til 30. april 2025 København
DKK  24.999
ekskl. moms
Nr. 91428 A

I den nære fremtid bliver det et krav at agere bæredygtigt på en lang række områder og at kunne dokumentere det for, at andre vil ”lege med en”. Fremtiden er grøn, og der er store muligheder ved at omstille sig i tide – og store konsekvenser ved at forblive sort.

Fremtiden er grøn – bliv klædt på til rejsen

Krav om bæredygtighed rammer i disse år private og offentlige organisationer som en tsunami. Bølgen kommer både fra FN’s verdensmål, EU-lovgivning, investorer, banker, kunder, samarbejdspartnere, ansatte og ansøgere. Det er ikke længere frivilligt, om fokus skal være på klima, biodiversitet, social ansvarlighed og god virksomhedsledelse mv.

Deltagerprofil

Masterclass’en henvender sig til ledere på alle niveauer, der ønsker viden og værktøjer til at arbejde med bæredygtig ledelse. Er du i tvivl om, hvordan du helt præcis skal gribe opgaven med bæredygtighed an? Så er denne praksisorienterede masterclass i ’Bæredygtig ledelse’ skræddersyet til dig. Her lærer du, hvad der kræves af fremtidens ledere, hvilke muligheder du har, og hvordan du helt lavpraktisk kan udøve bæredygtig ledelse.

Udbytte

  • Viden fra teori og forskning om bæredygtig ledelse, der sikrer, at du får et overblik og føler dig godt klædt på til at tage fat på den nye ledelsesopgave.
  • Hands on-erfaringer og konkrete eksempler fra arbejdspladser, der allerede er godt i gang med arbejdet med bæredygtighed og bæredygtig ledelse.
  • Praktiske værktøjer, tips og tricks, så du og dine lederkollegaer hurtigt kan komme i gang med at implementere små og store ændringer på din arbejdsplads.
  • Konkrete ekspertråd, hvor du får hjælp til dine specifikke udfordringer
  • Videndeling og inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med emnet, og hvor du kan lære mere.
  • Netværk af ligesindede ledere, du kan sparre med under og efter masterclass’en.
  • ”Bæredygtig business: For bundlinjen og en bedre verden” af Steffen Max Høgh & Simon Elsborg Nygaard og ”Bæredygtig ledelse: ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser” af Jeanette Løgstrup. Bøgerne er til inspiration, så du nemt kan dykke endnu mere ned i emnet, hvis du har lyst.

Det får du på uddannelsen

Vi sørger for at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære

Efter du har fuldendt kurset, vil du modtage et kursusbevis.

Kursusbevis

Hos Teknologisk Institut bruger vi kun erfarne undervisere.

Erfaren underviser

På dette kursus vil der højest være MAKS DELTAGERE pr. hold.

Maks. 20 deltagere

På kurset får du morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer.

Fuld forplejning

På kurset er der indtænkt øvelser og deltagerinddragelse.

Øvelser og inddragelse

For at sikre den bedste læring vil der være mulighed for casearbejde.

Casearbejde

Kursusmateriale er inkluderet i prisen.

Materiale

Materiale på dansk

Materiale på dansk

Undervisning på dansk

Undervisning på dansk

Modul 1 - Bæredygtig forretning
Hvad er bæredygtighed? Hvad er bæredygtig ledelse, og hvordan adskiller det sig fra andre måder at lede på? Her får du det store overblik, når rådgiver og forfatter Steffen Max Høgh kommer som gæsteunderviser og fortæller om, hvordan du som leder helt konkret i praksis, kan være med til at gøre din arbejdsplads til en ”Bæredygtig Business”, som både gør en reel forskel, og samtidig tjener penge på at gøre verden til et bedre sted. På dagen får du også styr på grundbegreber som CSR, ESG, FN’s verdensmål (SDG), cirkulær økonomi, klimaaftryk og målemetoder, mv.
Modul 3 - Bæredygtig personaleledelse og ledelse af trivsel
Ørsted ligger på top 100 over verdens mest bæredygtige virksomheder. Regitze Siggaard er tidligere Head of Health and Well-being Strategy i Ørsted. Hun gæster os og fortæller om sine erfaringer med ledelsesmæssige dilemmaer og paradokser i forbindelse med det bæredygtige arbejdsliv– f.eks. håndtering af sygdom og stress, magtkampe mellem lederkolleger, interkulturelle udfordringer, organisationsforandringer, chefskifte mv. Vi runder også emner som inklusion og rekruttering af fremtidens globale og lokale arbejdskraft.
Modul 2 - Den nye ledelsesopgave med strategisk bæredygtighed og ESG
Fra toppen af dansk erhvervsliv kommer Jeanette Fangel Løgstrup og fortæller om sine erfaringer med at arbejde med bæredygtighed. Hvad er ESG, og hvordan arbejder man strategisk med bæredygtighed og grønne bundlinjer? Hvordan bliver din virksomhed klimaneutral? Hvilke nye krav kommer der fra EU? Hvilke nye krav stiller investorer og banker, og hvilke krav stilles der til rapportering? Hvilken rolle spiller ledelse og bestyrelse? Som foredragsholder brænder hun for at sætte fokus på den bæredygtige forretningsmodel som en af de vigtigste strategiske indsatsområder, når virksomheden skal fremtidssikres og være relevant for bl.a. kunder, medarbejdere, investorer og samfund på den lange bane.
Modul 4 - Bæredygtig arbejdsplads
Peter Wejlemand er leder af Workplace Management i Nordea Danmark. Som gæsteunderviser præsenterer han helt konkrete eksempler på tiltag, der er indført i Nordea – f.eks. solceller på taget, opsamling af vand til toiletterne, reparation og genbrug af kvalitetsmøbler, håndtering af brugt IT-udstyr, portionsanrettede måltider, deling af arbejdspladser og andre faciliteter mv. Vi kommer rundt om livscyklusanalyser, cirkulær økonomi, og hvor du finder hjælp til den grønne omstilling af din arbejdsplads.

Samlet set rummer masterclass’en en masse viden, erfaringer og praktiske eksempler på, hvordan du helt konkret kan gribe arbejdet med bæredygtig ledelse an i netop din organisation.

 

Form

Denne masterclass strækker sig over fire moduler à 1 dag, så du har mulighed for at fordybe dig i emnet. Hver undervisningsgang tager udgangspunkt i et indlæg fra en gæsteunderviser, som bidrager med sin viden og praktiske erfaringer med at arbejde med bæredygtig ledelse. Undervisningen består bl.a. af korte oplæg, spørgsmål og svar, videoklip, refleksionsøvelser, summeaktiviteter og opsamlinger i plenum. Der vil også være lejlighed til at diskutere dine og de øvrige deltageres aktuelle udfordringer mv.

91428 - Bæredygtig ledelse

29182
29199
29200
29201
29202
Underviser

Ebbe Lavendt

4.51/5 (73 evalueringer) 
Baseret på alle evalueringer af underviseren fra de seneste 5 år.

Ebbe er sundheds- og erhvervspsykolog med over 20 års erfaring fra konsulentbranchen. I kraft af sin erfaring, og som Danmarks første master i positiv psykologi, er Ebbe en af landets største kapaciteter inden for positiv erhvervspsykologi - herunder det bæredygtige arbejdsliv. Ebbe er uddannelsesansvarlig og gennemgående underviser og facilitator i forbindelse med gæsteundervisernes oplæg. Han samler trådene og kobler indholdet til din og de øvrige deltageres hverdag.

Underviser

Steffen Max Høgh

Steffen er en af landets mest erfarne konsulenter inden for den forretningsorienterede tilgang til bæredygtighedsdisciplinen. Han står bag virksomheden Sustain Business, er forfatter til bogen ”Bæredygtig business”, foredragsholder og vært på den populære podcast Bæredygtig Business. Steffen har en særlig evne til at gøre abstrakt viden praksisnær. Han deltager på alle moduler, så du har rig mulighed for at tage en 1-1 dialog med ham i løbet af uddannelsen.

Underviser

Regitze Siggaard

Regitze er forfatter til bogen ”Strategisk sundhed på arbejdspladsen” og ekspert i podcastserien om det bæredygtige arbejdsliv. Hun rådgiver desuden virksomheder i at styrke ”S” et i ESG, med afsæt i virksomhedernes egne målsætninger og prioriteringer. Hun har mere end 30 års erfaring med at designe og implementere tiltag, der styrker trivsel og sundhed på arbejdspladsen og har uddannet mere end 1000 ledere og nøglepersoner på arbejdspladsen bl.a. indenfor trivsel.

Underviser

Peter Wejlemand

Peter er leder af Workplace Management i Nordea Danmark, hvor han er ansvarlig for at omsætte den overordnede strategi inden for bæredygtighed til konkrete grønne initiativer og indsatser i Nordeas Ejendomme. Peter er uddannet bygningskonstruktør og HD i Regnskab og Økonomistyring fra CBS.

Underviser

Jeanette Fangel Løgstrup

Jeanette har en baggrund som direktør inden for bl.a. bæredygtighed i nogle af Danmarks største virksomheder bl.a. i den finansielle sektor. Hun er desuden forfatter til bogen ”Bæredygtig Ledelse – ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser”, som sætter fokus på ESG som den nye ledelsesopgave. Jeanette bruger i dag størstedelen af sin tid på bestyrelsesarbejde i nogle af landets største virksomheder, ligesom hun arbejder som rådgiver.

Vælg dato

København
4. september til 12. december 2024
København
21. januar til 30. april 2025