Kurser

Nyt2 dages kursus 

C-mærkning og klassificering af droner – sådan opnår du lovlig markedsadgang i EU

8. - 9. december 2025 Odense
2. - 3. marts 2026 Odense
DKK  13.995
ekskl. moms
Nr. 91861

Vil du sikre, at dine droner lever op til EU’s krav, så de kan markedsføres og anvendes lovligt? På dette kursus får du et grundigt indblik i reglerne for C-mærkning, klassificering og teknisk dokumentation af droner – alt sammen i relation til EU-forordning 2019/945.

Kurset giver en grundig introduktion til C-mærkning i henhold til EU-forordning 2019/945.
 
Vi gennemgår klassifikationssystemet (C0–C6) – herunder hvad der ligger bag de forskellige klasser, og hvorfor C-mærkning er afgørende for markedsadgang, opfyldelse af funktionskrav, dialog med myndigheder samt sammenhængen mellem C-mærkning, CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæringen (DoC).
 
Du får indblik i processen for at opnå C-mærkning – fra analyse og valg af korrekt klasse til testmetoder (f.eks. vægt, støjniveau, sikkerhed, geobevidsthed og fjern-ID) samt kravene til teknisk dokumentation og korrekt mærkning.

På kurset bliver du præsenteret for relevante metoder, analyser og værktøjer, som hjælper i din vej mod korrekt gennemførelse af mærkning.
 

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til producenter, importører og distributører af droner, der ønsker adgang til det europæiske marked.

 

Udbytte

  • Et overblik over C-mærkningsordningen for droner (C0-C6) på det europæiske marked
  • Forståelse for, hvilken betydning C-mærket har for flyvning, brugergrupper og myndighedskrav
  • Kendskab til de nødvendige skridt for at få din drone korrekt C-mærket, inkl. test, teknisk dokumentation og certificering
  • Praktiske værktøjer til at sikre overholdelse af relevante sikkerheds- og lovgivningsmæssige krav
30906
31976
Underviser

Jeshith Damsbo Anandasubramaniam

Jeshith Damsbo Anandasubramaniam er specialist ved Teknologisk Institut med indgående viden om droner og de gældende lovkrav i EU. Jeshith har flere års erfaring med test og certificering af droner, og har ydet rådgivning til både producenter og operatører inden for området. Han er kendt for sin praksisnære tilgang og evne til at formidle komplekse regler på en letforståelig måde.

Underviser

Mathias Tyranski Nielsen

Mathias Tyranski Nielsen er konsulent ved Teknologisk Institut med erfaring inden for udvikling, test og certificering af mobile robotter og droner. Med en bred kompetenceprofil, der omfatter mekanik, simulering, elektronik og software-udvikling, har han en helhedsorienteret tilgang til robotsystemer. Gennem sit arbejde bidrager Mathias til innovation og kvalitetssikring af mobile robotløsninger til industrielle og kommercielle anvendelser.

Vælg dato

Odense
8. - 9. december 2025
Odense
2. - 3. marts 2026