Kurset giver deltagerne en grundlæggende forståelse af forudsætningerne for at kunne planlægge efterbehandling af beton for at undgå plastiske svindrevner, udføre og kontrollere betonarbejdet på byggepladsen i forbindelse med vinterstøbning og støbning af massive konstruktioner, hvor der er risiko for høj hærdevarme.
Plastiske svindrevner, hærderevner og frostskader på den friske beton, giver anledning til mange tvister i byggeriet. Med den rette planlægning af betonarbejdet, og fokus på valg af egnede betonrecepter ved bestilling af beton, kan man lave gode og holdbare betonstøbninger.
Kurset henvender sig til pladsingeniører, entreprenør-tilsyn, kvalitetspersonale, arbejdsledere og formænd på byggepladsen, der har ansvaret for – og deltager aktivt i – udførelse af betonarbejdet
Undervisningen vil være en kombination af præsentationer og øvelser om de vigtigste emner
Gitte har mange års erfaring med undervisning inden for betonteknologi og deltagelse i udviklingsop-gaver inden for betonteknologi samt certificering af beton, elementer, armering mv.
Christian, Emcon, er ægte multidisciplinær med speciale i broer og tunneler. Christian er en kapacitet indenfor betonspecifikationer og normgrundlag. Christian er en meget åben underviser og foredrags-holder.
Claus har stor erfaring i arbejde og rådgivning inden for hærdeteknologi, modellering af beton og udførelse af beton. Claus har bl.a. arbejdet med broer og bygværker, drift og vedligehold, projektledelse på anlægsopgaver.
Taastrup 28. september 2023 | |
Aarhus 6. november 2023 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk