Så er det igen blevet tid til at blive ajourført! Bliv opdateret på den nyeste viden og få genopfrisket dine kompetencer som energivejleder.
På Ajourføringskurset får du et fagligt løft, så du har den nyeste viden inden for energirenovering. Det giver dig et stærkt grundlag for at udføre energirenoveringer på højt niveau hos dine kunder og styrker din position på markedet.
Kurset koster DKK 0 for alle energivejledere, som er medlemmer af Energivejlederen.
For ikke-medlemmer af energivejlederordningen koster deltagelse i kurset DKK 750.
OBS! Hvis man som tilmeldt ikke møder frem, og ikke giver afmeldingsbesked forinden, kan der opkræves et gebyr på DKK 450 (ekskl. moms) pr. person.
Når du deltager på Ajourføringskurset får du:
EU vedtog den 24. april 2024 det reviderede bygningsdirektiv (EPBD) med det overordnede mål, at bygningsmassen i Europa skal være nulemissionsbaseret senest i 2050. Direktivet skal være implementeret i dansk lovgivning den 29. maj 2026, og de nye regler vil få stor betydning for både private og offentlige virksomheder, der ejer, driver eller anvender kontorer, lagerbygninger og andre erhvervsejendomme. For virksomheder betyder de nye regler både nye forretningsmuligheder, men også behov for investeringer, planlægning og øget dokumentation.
Ajourføringskurset i 2026 sætter fokus på de væsentligste ændringer i direktivet og deres praktiske konsekvenser.
Blandt de centrale emner er de nye energikrav til eksisterende ikke-beboelsesbygninger, hvor de dårligst præsterende bygninger skal renoveres først. Fra 2030 skal disse bygninger have et energiforbrug under ca. 190 kWh/m² pr. år, og fra 2033 under ca. 168 kWh/m² pr. år, dokumenteret ved et gyldigt energimærke. Kurset vil også belyse undtagelserne fra reglerne, herunder fredede bygninger, kirker og industrianlæg.
Derudover gennemgås de kommende krav til nulemissionsbygninger. Fra 2028 skal nye offentlige bygninger være nulemissionsbygninger, og fra 2030 gælder dette for alle nye bygninger. Det indebærer både meget lavt energiforbrug og ingen CO2-udledning fra fossile brændsler på stedet. Samtidig skal bygningerne kunne bidrage til fleksibilitet i energiforbruget og reagere på eksterne signaler.
Kurset vil også omhandle de ændrede regler for energimærkning, hvor klassificeringen fremover justeres, så A svarer til de bedste bygninger. Der kommer desuden krav om energimærke ved større renoveringer og i forbindelse med alle typer annoncering. I den forbindelse introduceres også muligheden for et renoveringspas, som kan fungere som en trinvis plan for, hvordan en bygning kan omstilles til nulemissionsbygning frem mod 2050.
Et andet vigtigt tema er de skærpede krav til solenergi. Nye bygninger skal fremover projekteres, så de er egnede til solenergianlæg, og der indføres gradvist krav om solenergianlæg på eksisterende ikke-beboelsesbygninger afhængigt af størrelse og anvendelse. Samtidig ændres reglerne for, hvordan vedvarende energi indregnes i energirammen.
Endelig sætter kurset fokus på bygningsautomatik og indeklima. De nuværende krav til bygningsautomatik i større ikke-beboelsesbygninger udvides, så automatikken også skal kunne overvåge indeklimaets kvalitet. Fra 1. januar 2030 skærpes kravene yderligere, når grænsen for omfattede bygninger sænkes fra 290 kW til 70 kW varme- eller kølebehov, hvilket vil medføre, at omkring 60.000 flere bygninger bliver omfattet. For nulemissionsbygninger indføres der desuden krav om måle- og kontrolanordninger til overvågning og regulering af den indendørs luftkvalitet.

Seniorprojektleder, Teknologisk Institut
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
Seniorprojektleder, Teknologisk Institut
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk