Håndtering af nervøsitet ved præsentationer
Det er en skrøne, at det er godt at være nervøs, før man skal på! Det kan være i forbindelse med at du skal holde en præsentation, et foredrag eller skal til eksamen. Nervøsitet nedsætter nemlig din performance. Heldigvis er der masser af værktøjer til at forebygge nervøsitet og til at gøre sig mental klar til at yde, når det virkelig gælder.
Du kan sætte forebyggende ind i forberedelsen, så du skaber hjemmebanefordel - selvom du er på udebane. Lær at få overskudadrenalin (stresshormon) ud af kroppen, før du går på – og få en langsigtet effekt ved blandt andet, at arbejde med mentaltræning og selvcoaching.
Udbytte
- Konkrete værktøjer til at håndtere nervøsitet
- Træning i at få styr på den indre uro så du fremstår sikkert, roligt og levende
- Genveje til at opbygge præsentationer, så du kommer godt fra start, fastholder tilhørerne og lander indlægget professionelt
- Bevidsthed om dine personlige kompetencer som formidler, så du kan arbejde videre med og udvikle dem
Indhold
- Få styr på en negativ tankegang og indsigt i hvorfor de fysiske reaktioner blot er symptomer
- Sådan styrker du hukommelsen og undgår at klappen går ned
- Opbygningen af præsentationen. Oplev, hvordan en god start og afslutning forebygger nervøsitet
- Krop og stemme. Lær at indtage rummet – og signalere ro og nærvær
- Hvad gør du, når kroppen bliver varm, eller der generelt er uro i kroppen?
- Metoder til at vende nervøsiteten til positive forventninger
- Mentaltræning – om at yde dit bedste, når det gælder
- Styrkelse af dine personlige kompetencer
Form
Kurset veksler mellem oplæg, dialog og små enkle øvelser, hvor du i trygge rammer træner værktøjerne. Der får konkret, personlig og konstruktiv feedback på din formidling. Der er begrænset deltagerantal. Målet er, at du går fra kurset og næsten ikke kan vente til du skal præsentere ”ude i din virkelighed”. Desuden får du udleveret bogen ”Præsentationer der fænger – få dit budskab igennem”, som underviseren er medforfatter til.
Underviser
Kirsten har gennemført masser af kurser, foredrag, enetimer om emnet og har skrevet i alt 10 bøger – heraf 3 om præsentationsteknik. Udover dette emne underviser Kirsten også i blandt andet bedre møder, forhandlingsteknik, mindmapping, personlig planlægning mm.
Har du faglige spørgsmål, så kontakt:
- Vicki Bech Hansen
- Seniorkonsulent
- +45 72202465