Lær at mestre data med et Excel kursus

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

logo

Lær at mestre data med et Excel kursus

2 min.

Excel er et meget populært program, der kan benyttes i mange forskellige jobfunktioner. De fleste med et kontorjob vil komme til at arbejde med excel på den ene eller den anden måde. For excel er et nyttigt redskab, hvis man ved, hvordan man skal bruge det. Med et kursus i Excel kan du blive god til at håndtere data, optimere og udnytte benyttelsen af data i din hverdag. 

Hvad er Excel? 

Excel er udviklet af Microsoft og er et databehandlingsprogram. Det er et digitalt regneark, hvor man har mange forskellige muligheder for at behandle informationer. Excel bruges til at behandle data, så talmængder nemmere kan analyseres og behandles systematisk. Excel kan også bruges til at få indblik i bestemte mønstre, adfærd og tendenser i data. Excel er et populært redskab i arbejdslivet, da det kan bruges i mange sammenhænge, hvor data skal behandles og analyseres. Excel har mange funktioner, der ved første øjekast kan virke uoverskuelige at sætte sig ind i, men når du først har en dybere forståelse for Excel som program, åbner det en masse nye muligheder for databehandling.

Hvad kan du bruge Excel til?

Excel kan bruges i mange sammenhænge. Ofte bruges det til at organisere større datamængder, men mulighederne er mange. Du kan fx lave pivottabeller, der kan bruges til at beregne, opsummere og analysere data, så du kan sammenligne eller spotte tendenser.

Excel giver dig mulighed for at importere forskellige dataformater, som du kan sortere, filtrere og validere. Excel har mange indbyggede funktioner, alt fra formler til What-if analyser og prognose. Det giver dig mulighed for at lave alt fra at opstille simple regnestykker til mere komplekse beregninger.

Excel kan også benyttes til datavisualisering. Når du har behandlet data, kan du visualisere det gennem en række forskellige diagrammer, 3D-modeller eller Power-plotning. Endeligt kan Excel også bruges til at automatisere trivielle og gentagne processer.

Hvem er Excel relevant for?

Mange tror måske, at Microsoft Excel kun kan bruges af enkelte faggrupper, men det kan faktisk være et brugbart værktøj i en lang række jobfunktioner:

  • Regnskab og finans: Excel er meget udbredt blandt folk, der beskæftiger sig med finans eller regnskaber. Det kan bruges til at opsætte regnskaber og til at analysere og præsentere økonomiske data.
  • Salg og markedsføring: I salg og markedsføring bruges Excel ligeledes til at organisere og analysere data. Man kan lave analyser af månedlige salgsdata, eller man kan organisere og behandle en kundedatabatase, hvor oplysninger om kunder, registrerede brugere eller tilmeldte til nyhedsbreve er listet.
  • Projektledelse: Blandt projektledere vil man typisk bruge Excel til at planlægge, overvåge og analysere projekter. Man kan oprette tidsplaner, opgavelister eller bruge det til at allokere ressourcer.
  • HR og rekruttering: For en HR-afdeling er Excel et oplagt redskab til at administrere medarbejderdata. Det kan bruges til håndtering af lønninger, fravær og vagtplaner. Det kan også bruges til interne undersøgelser. I forbindelse med rekruttering kan det bruges til at holde styr på kandidaters kvalifikationer og status i ansættelsesprocessen.
  • Dataanalyse: Analytikere anvender Excel til beregninger, datavisualisering og statistik. Excel har en lang række funktioner, som kan benyttes til netop at beregne statistik og visualisere data.
  • IT-professionelle: Her kan det ligeledes bruges til opbevaring og administrering af forskelligartet data. Det benyttes for eksempel, hvis data skal opbevares og eksporteres mellem databaser, eller det kan bruges til at analysere fejl.
  • Logistik: Excel er også hyppigt anvendt i forbindelse med lagerstyring, optælling og til at analysere, hvornår og hvor meget, der skal købes ind. Det kan benyttes til at holde styr på forsyningskæder og til optimering af omkostninger i forbindelse med transport og leverandører.

 

infografik

Vil du gerne lære at mestre Excel? 

Ved at blive stærk i Excel kan du optimere arbejdsopgaver og åbne helt nye muligheder. Det kan f.eks. være til beregninger, opstilling af tabeller, statistikker, rapportering, analysering og strukturering af store datamængder.

Excel er et effektivt og nødvendigt værktøj for dem, der arbejder med f.eks. regnskab, forretningsplaner, større udregninger eller andre former for databehandling. Du kan spare tid ved at lade Excel gøre arbejdet for dig, i stedet for at sidde med f.eks. manuelle udregninger, og det kan hjælpe med at mindske risikoen for fejl. 

Men for at forstå Excels formler og opsætninger, kan det være en god idé at specialisere sig i Excel f.eks. gennem et kursus, så du får styr på funktioner som =SUM, =HVIS og =TÆL. 

Tag på kursus i Excel 

Teknologisk Institut Uddannelse tilbyder både kurser i Excel Grundlæggende, Excel videregående og Avanceret Excel, som lærer dig alt fra tips og tricks til at lette din hverdag, til arbejde med analyse af datamængder, avancerede og brugervenlige regneark, samt opsætning og strukturering af mere avancerede økonomiske systemer.

Vores kurser dækker både Excel 2010, 2013, 2016, 2019 og Office 365, men du kan se den specifikke beskrivelse under hver kursusbeskrivelse. 

Vil du vide mere? 

Læs meget mere om vores store udvalg af Excel kurser og find ud af, hvad der passer til dig og dine behov.