Learn – Din digitale læringsplatform til at understøtte optimal læring

Ida  Fredslund

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 07.

Billede til LP for Learn

Learn – Din digitale læringsplatform til at understøtte optimal læring

Learn er Teknologisk Instituts digitale læringsplatform, der samler alle kursusmaterialer, informationer og værktøjer ét sted. Som kursist får du nem adgang til relevante ressourcer, fleksibel læring på alle enheder og et struktureret overblik over hele dit kursusforløb.

Fordele ved Learn

  • Alt samlet ét sted: Få fuld adgang til kursusmaterialer, ressourcer og opgaver – digitalt og overskueligt.
  • Fleksibel læring: Forbered dig, når og hvor det passer dig – på alle enheder.
  • Tydelige læringsstier: Vi guider dig, minder dig om læringsaktiviteter og sender dig remindere på opgaver undervejs.
  • Digitale læringsaktiviteter: Mulighed for quizzer, selvstudier, forberedelsesopgaver og inspiration samlet online.
  • Mindre papirspild: Flere digitale materialer betyder nem adgang for sent tilmeldte kursister og mindre ressourcespild.
  • Opdateret kursusindhold: Du får altid adgang til den nyeste version af materialet.
  • AI-chatbot og værktøjer: På udvalgte kurser får du adgang til Teknologisk Instituts egen AI-chatbot. Du kan prompte, få hjælp og sparring, når du har brug for det.
  • Adgang 24/7: Learn er tilgængelig 24/7. Du har adgang til dit kursus i Learn i en måned efter sidste kursusdag, mens du har adgang til din uddannelse i tre måneder. Vi minder dig om det, hvis der er noget, du gerne vil gemme lokalt.

Fordelene for dig som kursist

Når du deltager på et kursus, får du adgang til alt omkring dit kursus et sted. Du bliver guidet hele vejen på din læringsrejse, så du kan styrke dit udbytte både før, under og efter kurset.

Alt det vigtige er samlet ét sted

Materialer, øvelser, opgaver, praktiske informationer, deltagerlister og beskeder samles alt sammen i Learn, så du slipper for at lede i e-mails eller papirmapper. Platformen kan tilgås på både computer, tablet og mobil, så du kan lære, når det passer dig bedst.

Prøv Learn i praksis – og oplev forskellen

Til at starte med kan du se i kursusbeskrivelsen, om Learn er en del af kurset, på sigt vil Learn være på alle vores kurser. Kontakt os for at høre mere om platformens muligheder.

Fordelene for din virksomhed

Vi ser Learn som en vej til optimal læring og mere effektive processer, når et kursus afvikles i jeres virksomhed. Via Learn sikrer vi, at al information og materialer til et kursus er samlet et sted. Det giver den bedst mulige læringsoplevelse for jeres medarbejdere.

Vi gør op med ‘one size fits all’

Med Learn kan vi tilbyde skræddersyede kursusforløb og mixe indhold, så det passer præcist jeres virksomhed. Alt efter hvilket format I foretrækker, og hvad der giver bedst mening i en travl hverdag, kan vi let tilpasse indholdet til jeres virksomheds behov og ønsker.

Hvis tid og behov for fleksibilitet er en faktor i valget af kompetenceudvikling, kan I overveje at anvende adaptive onlinemoduler eller digitale læringsaktiviteter som en del af et kompetenceudviklingsforløb i jeres virksomhed. Netop ved at anvende mulighederne for digital læring får deltagerne et fælles afsæt, som motiverer til højere engagement og optimerer det samlede læringsudbytte.

Hvorfor vælge Learn?

Vi har investeret i Learn for at give dig og din virksomhed en læringsoplevelse ud over det sædvanlige – effektiv, miljøvenlig og digital. Learn betyder, at læringen kan ske, når det passer dig, og du kan altid vende tilbage og repetere, lige så længe du har adgang til kurset i Learn.

Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål til Learn, eller vil du vide mere om, hvordan vores digitale platform kan understøtte din læring, er du altid velkommen til at kontakte os på mail kurser@teknologisk.dk eller telefon +45 72 20 30 00. Vi hjælper dig gerne med at finde det rette kursus og giver dig indsigt i, hvordan Learn kan gøre din læringsoplevelse både mere fleksibel og effektiv.