Adaptive onlinekurser på Teknologisk Institut

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Billede af kvinde der tager et adaptivt onlinekursus hjemmefra

Adaptive onlinekurser på Teknologisk Institut

4 min.

I en evigt omskiftelig verden er det vigtigere end nogensinde at blive ved med at lære og få nye kompetencer for at følge med udviklingen. Her er tid en vigtig ressource, for det er ikke altid muligt at hive flere dage ud af kalenderen for at tage på kursus. Derfor tilbyder Teknologisk Institut nu adaptive onlinekurser, hvor du kan få online kompetenceudvikling 100% tilpasset til dig og dit niveau, så du får mest muligt ud af din tid og dine penge. 

Med adaptive onlinekurser på Teknologisk Institut tilpasses kursets indhold præcist til dig og dine behov, så du får det maksimale udbytte af undervisningen. Læs med her, og bliv klogere på, hvad adaptiv læring er, og hvordan kurserne fungerer.

Hvad er adaptiv læring?

Adaptiv læring bygger på præmissen om, at alle mennesker har forskellige præferencer og behov, når de skal tilegne sig ny viden. Og derfor har vi brug for undervisning, der tager hensyn til vores forskellige udgangspunkter, hvis vi skal have de bedste resultater.

Adaptiv læring bruger kunstig intelligens til at analysere læringspersonens præstation undervejs og tilpasser så undervisningen efter det. I stedet for at præsentere alle læringspersoner for de samme moduler og materiale i den samme kronologiske rækkefølge, så er indholdet adaptivt, hvilket vil sige, at det konstant tilpasses til det enkelte individ og deres niveau. Det gør den enkeltes læringsrejse helt unik og personlig.

Hvordan fungerer adaptive onlinekurser?

De adaptive kurser på Teknologisk Institut fungerer som e-læring, hvor du får adgang til kurset online, så du kan tage undervisningen hvor og hvornår, det passer dig. Men til forskel fra andre online eller traditionelle kursustyper, bliver alt undervisning og indhold tilpasset til dig, dit niveau og dine behov.

Vores adaptive kurser er nemlig udviklet ved hjælp af teknologier inden for kunstig intelligens, der løbende kan vurdere og evaluere dine styrker og forbedringspunkter, og på den måde kan kurset tilpasses 100% til dig og dit niveau. Så du slipper for at bruge tid på alt det, du allerede ved, og du kan i stedet bruge din energi der, hvor du har brug for mere læring. Du vil derfor opleve, at du lærer mere på mindre tid end ved konventionel klasseundervisning. 

Hvor lang tid tager det at deltage på adaptive onlinekurser?

Tiden, du bruger på kurset, er individuel, da det kommer an på din eksisterende viden inden for feltet, samt hvor hurtigt du tilegner dig ny viden. For nogen vil et kursus f.eks. tage tre timer, og for andre kan det tage fem. Den kunstige intelligens tilpasser det indhold, du får vist til dit niveau ved hjælp af dine svar undervejs i de forskellige moduler. Der vil altså ikke være to kursister, der oplever det samme kursus ens, fordi det hele tiden tilpasses til den enkelte kursists niveau og læring.

Derudover kan du gå til og fra undervisningen, som det passer dig. Du kan altså vælge at tage kurset på én dag ud i én køre eller sprede det ud i små bidder over flere dage, hvis du har brug for det. Du har adgang til kurset i et helt år. Et par uger efter du har gennemført kurset, får du et genopfriskningsmodul, som hjælper dig til at fastholde læringen.

Hvad er de største fordele ved et adaptivt onlinekursus?

Grafik der viser de største fordele ved at tage et adaptivt onlinekursus

Unik og personlig læringsrejse (adaptivt)

Du får undervisning, der tilpasses præcis til dig og dit niveau. Det læringsindhold, du får præsenteret, vil løbende blive tilpasset alt efter, hvordan du svarer undervejs i modulerne. Det er en stor kontrast og forbedring til andre typer af læringsformer, hvor undervisningen skal tage højde for flere kursister, og derfor ikke kan fokusere på den enkeltes kompetencer og læring. 

Spar tid 

Du får adgang til dit kursus online, og du kan tilgå det, hvor og hvornår det passer dig. Du behøver ikke hive fulde dage ud af kalenderen, men kan tilpasse din læring til din hverdag. Alt efter hvornår du lærer bedst, kan du tage kurset i arbejdstiden mellem møder, eller derhjemme når du har fri. På den måde sparer du en masse tid, da din læring ikke er afhængig af andet end din egen planlægning. 

Øget indlæring

Du får naturligt øget din indlæring og dit engagement. For at gennemføre kurset er du nødt til at forholde dig aktivt og interagere med indholdet. Derfor kan du ikke læne dig tilbage og forholde dig passiv og lyttende, som nogle kan have tendens til på et almindeligt kursus, hvor man skal dele pladsen og opmærksomheden med andre kursister. Det øger dit engagement og støtter op om din læring, så du får mest muligt ud af kurset. 

Løbende feedback 

Du får løbende feedback på din performance gennem hele kurset, så du ved, hvor du skal fokusere for at få mest muligt ud af kurset. Den individuelle feedback hjælper dig med at få endnu mere ud af kurset end ved andre undervisningsformer, hvor der er fokus på en større gruppes behov og fremgang fremfor din egen personlige udvikling.

Genopfrisk din læring 

Du får et opfølgende modul, som du kan tage et par uger efter, du har gennemført kurset. Det hjælper dig med at genopfriske din nye viden og støtter dig i at implementere det i dit daglige arbejde. 

Bevis på din viden

Du modtager et kursusbevis, der dokumenterer og uddyber den viden og kompetencer, du har tilegnet dig efter endt kursus. Det gør det lettere for dig at sætte ord på og dermed videreformidle dine nye kompetencer overfor din leder og i din virksomhed generelt. Det er også en fordel for dig at have dokumentation på dine kompetencer, hvis du skal skifte job i fremtiden.

Hvordan adskiller adaptive kurser sig fra andre kursusformer?

Teknologisk Institut udbyder mange forskellige kursustyper, bl.a. onlinekurser, adaptive onlinekurser og kurser med fysisk tilstedeværelse. Fælles for alle kursustyper er, at kvaliteten altid er i top. Hvis du er i tvivl om, hvilken type kursus, der passer bedst til dig og dine behov, kan du blive klogere på forskellene her: 

 

Billede af model



Vil du vide mere?

Se vores adaptive onlinekurser her:

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til adaptive onlinekurser, kan du kontakte os på 72 20 30 00. Så skal vi gøre vores bedste for at vejlede dig i den rigtige retning.