Bliv klædt på til at varetage din organisations eller virksomheds politiske interesser professionelt. Du får en solid forståelse af det politiske landskab, lærer at kortlægge centrale interessenter og arbejder med at modne dine politiske sager, så de får større gennemslagskraft og opbakning hos beslutningstagere.
Kurset giver dig en stærk kombination af teori og praksis i politisk interessevaretagelse. Du får en fælles begrebsramme og en konkret, anvendelig værktøjskasse, som kan bruges direkte i dit daglige arbejde. På kurset får vi besøg af en central politiker eller særlig rådgiver, der deler sit perspektiver på, hvad der virker i praksis. Du får desuden mulighed for sparring på dine egne udfordringer og arbejder med samspillet mellem strategiske indsatser, kanaler, dokumentation og analyse.
Kurset henvender sig til dig, der arbejder med politiske processer og interessevaretagelse – fx som politisk konsulent, kommunikationsmedarbejder eller leder. Det afgørende er, at du er involveret i at fremme organisationens sager i det politiske landskab og ønsker at styrke og opdatere din faglige værktøjskasse. Der stilles ingen formelle forudsætninger.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Erfaren underviser

Fuld forplejning

Øvelser og inddragelse
Kurset er praksisnært og veksler mellem oplæg, dialog, refleksion og konkrete eksempler fra virkeligheden. Der er fokus på aktiv inddragelse af deltagerne og mulighed for at arbejde med egne cases og udfordringer.
Jakob har mange års erfaring med organisationsudvikling, politik og strategi i fagbevægelse, arbejdsmarkedspension og politiske organisationer. Han var organisations- og udviklingschef i LO mellem 2015 og 2020, hvor han blandt andet var central i arbejdet med LO/FTF-fusionen, og var tovholder for strategi og handlingsplaner. Jakob grundlagde i 2020 eget firma for at levere strategisk rådgivning i skæringspunktet mellem politisk interessevaretagelse, strategi og organisationsudvikling.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk