Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Murede facader – vedligehold og renovering fra A til Å

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Murede facader

Murede facader – vedligehold og renovering fra A til Å

3 min.

I Danmark har vi en lang tradition for at bygge murede facader. Murede facader kræver ikke meget vedligehold, fungerer godt i det danske klima og passer fint til den danske byggestil. Det er dog en god ide at foretage jævnlige eftersyn og have en vedligeholdelsesplan, så man sikrer, at den murede bygning fungerer optimalt.

Thea Bech-Petersen arbejder på Teknologisk Institut og er specialist i murværk. Gennem årene har hun set, hvordan mange småskader, som ikke er blevet taget hånd om i tide, har udviklet sig til store og dyre skader på bygninger.

Selvom murede facader som udgangspunkt ikke kræver meget vedligehold, hvis materialerne, der anvendes, er de rigtige, og arbejdet er udført korrekt, så er det altid en god idé at have en vedligeholdelsesplan for en bygning, herunder for murværket, så der ikke bliver tvivl om valg af materialer og fremgangsmåde”, siger Thea Bech-Petersen.


Et 360 graders eftersyn

Ifølge Thea Bech-Petersen er det nødvendigt at foretage jævnlige eftersyn af både blankt murværk og pudsede facader for at kunne udbedre eventuelle skader, inden de bliver katalysator for større problemer. Og der er en række områder, som eftersynene altid bør omfatte.

Et eftersyn bør omfatte tjek af fundament/kælder, mursten på facader, mørtelfuger i facader, filtsnings- og pudslag, overfladebehandling af kalklag eller malingslag, dilatationsfuger, murafslutninger, teglbjælker og stik, sålbænke, tagrender og nedløb samt indvendigt murværk”, forklarer Thea Bech-Petersen og understreger, at det er det en god idé at tage billeder, når man udfører eftersyn. På den måde kan man sammenholde gennemgangen med tidligere eftersyn fra gang til gang.

Ved eftersynene er det vigtigt at kigge efter afskalninger, misfarvninger, fugtskader og revner i sten, fuger og gennem flere skifter i murværket og ikke mindst, at stille en diagnose, så en skade udbedres korrekt.

Før en udbedring af eventuelle skader er det helt afgørende at få afklaret årsagen, så man ikke ender med at symptombehandle, mens det egentlige problem fortsætter. Nogle mindre revner og afskalninger kan skyldes svind i materialer eller saltudfældninger, som ikke umiddelbart kan fjernes”, siger Thea Bech-Petersen.
 



Fra småskader til saltudfordringer

Smårevner og –afskalninger er primært en æstetisk udfordring og har ikke betydning for murværkets holdbarhed, men løbende vedligehold må påregnes. Andre skader, som fugtskader og større revner, kan skyldes utætheder i bygningen, fundamentssætninger og bæreevnesvigt, som er mere problematiske og kan kræve faglig bistand.

”I ældre ejendomme kan der forekomme massivt murværk uden effektiv fugtspærre ved soklen. Her er en meget almindeligt forekommende udfordring, at der er opstigende grundfugt. Især i de ældre byer medfører den opstigende fugt forskellige salte fra undergrunden – et levn fra mennesker og dyrs færden gennem århundreder. Saltene føres med fugten op i murværket, og i den højde, fugten kan nå til, før den fordamper, udfældes saltene. Saltudfældninger nedbryder materialer over tid og giver anledning til afskalning af pudslag og forvitring af mursten, hvilket meget ofte kan opleves i kældre i ældre etageejendomme”, forklarer Thea Bech Petersen og fortsætter.

Saltene kan ikke fjernes, men forsøg med saneringspuds, som er en puds, der kan klare, at salte udfælder inde i selve pudslaget, har vist gode resultater og kan være en mulighed, hvis man ikke vil eftergå murværket ofte”.

Forkert materialevalg er en anden kategori, der giver anledning til mange skader på murværk.

En mørtel er langt fra ”bare” en mørtel, og vi oplever ofte, at det ikke er registreret, hvilken mørtel der er anvendt ved seneste renovering eller reparation, hvilket gør det til en svær opgave at vælge rigtigt næste gang, da alle mørtler ikke arbejder lige godt sammen. Derfor er det også vigtigt at være meget opmærksom på, hvilke materialer der er anvendt i den eksisterende bygning, når man vælger materialer til renovering og vedligehold. Op til ca. 1960 var den mest udbredte mørtel fx en kalkmørtel, mens der i dag stort set kun anvendes cementholdige mørtler. Der er stor forskel på de gamle rene kalkmørtler (også kaldet luftkalkmørtel) og de hydrauliske mørtler (cementmørtler, kalkcementmørtler og hydrauliske kalkmørtler). Den ene type hærdner ved tilgang af luft, mens den anden type hærdner ved hjælp af vand. Hydrauliske mørtler udvikler typisk større styrke end rene kalkmørtler, men vigtigst er, at de fugtteknisk arbejder forskelligt. Anvender man hydrauliske mørtler i kombination med ældre kalkmørtler, kan man derfor få problemer med fugt og afskalninger”, slutter Thea Bech-Petersen og understreger, at kvalitetssikring af udbedringer og byggearbejder altid bør foretages af en kvalificeret fagperson, da det er garantien for, at vedligeholdelsesplanen følges.


Vil du vide mere?

På Teknologisk Institut udbyder vi kurset 'Renovering og restaurering af ældre murede ejendomme'. Kurset præsenterer de væsentligste tekniske udfordringer, når ældre murede bygninger skal istandsættes og giver desuden værktøjer til at vurdere, hvilke løsninger inden for energioptimering i facaden, der er bedst ved renovering af en eksisterende bygning


Derudover udbyder vi kurserne: