Sådan får du en moderne ledelsesstil

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Billede af to kvinder og en mand, der griner i et mødelokale

Sådan får du en moderne ledelsesstil

3 min.

Er du leder og har brug for at opdatere din ledelsesstil? Så læs med her, hvor vi giver dig tips og råd til at følge med som leder på moderne arbejdspladser med unge medarbejdere. Her får du 3 tips til en moderne lederstil, så du får det bedste ud af dine medarbejdere.

1. Tilpas arbejdsformen til den enkelte medarbejdes behov

Konceptet Work/Life balance er i fokus som aldrig før. Det er derfor vigtigt, som leder at erkende, at hvad der sker i medarbejdernes privatliv, påvirker deres arbejdsliv.

Nogle medarbejdere er karriemindede og er klar til at tage ekstra opgaver og timer på arbejdet, for at komme hurtigt frem til en drømmestilling. Nogle medarbejdere har små børn derhjemme og har brug for mere lempelige arbejdstider. 

Andre har måske et ønske at tage orlov til at tage ud og rejse. Der er mange gode grunde til at medarbejdernes behov er forskellige, og som moderne leder er det vigtigt at tage disse i betragtning og tilpasse arbejdsformen, så du får mest ud af dine medarbejdere og udnytter deres styrker.


2. Gensidig respekt giver tillid

Arbejdstider bliver mere flydende og mange virksomheder indfører hjemmearbejdsdage. Medarbejdere skal arbejde selvstændigt, være nytænkende og initiativrige. Dette kan du som leder fremme ved at give plads til fleksible arbejdstider.

Nogle medarbejdere arbejder bedst ved at møde tidligt og gå tidligt, andre ved at møde sent og gå sent. Andre arbejder måske mere effektivt, hvis de har en arbejdsdag derhjemme en gang om ugen. Vis tillid til dine medarbejdere, så giver de mere igen og bliver mere engagerede.

Kontrol og al for faste rammer hæmmer arbejdsmiljøet, og gør dig til en leder af den gamle skole.

3. Feedback – både ros og ris

Som leder skal du være lige så forandringsparat som alle andre, hvis ikke en smule mere. Derfor skal du kunne se potentialet i at få feedback fra dine medarbejdere og være klar til at udvikle ud fra denne feedback.

Se ikke negativ feedback som noget dårligt, men som en mulighed for udvikling. Hvis dine medarbejdere føler, at du lytter, så lytter de også. Du skal selvfølgelig også give feedback, og igen er den negative lige så vigtig som den positive. Læg mærke til dine medarbejdere og skab et fællesskab omkring at udvikle jer.


Vil du vide mere?

Kunne du tænke dig at lære mere om ledelse og få indblik i flere ledelsesværktøjer, så udbyder Teknologisk Institut et bredt udvalg af kurser inden for ledelse.