Kurser

Nyt2 dages kursus 

Stå stærk i rollen som facilitator

28. - 29. oktober 2025 Taastrup
DKK  11.999
ekskl. moms
Nr. 91804 A

På dette kursus styrker vi dig i din rolle som tydelig og sikker facilitator. Du har på nuværende tidspunkt allerede styr på de grundlæggende værktøjer som dagsordener og mødeplanlægning, men ønsker at tilegne dig redskaber til at træde endnu mere i karakter, tage teten i rummet og stå stærkt i rollen som den, der skaber retning, energi og engagement i gruppen.

Mere end ordstyrer — tag lederskabet i rummet

At facilitere handler ikke bare om at følge en dagsorden. Det handler om at kunne læse rummet, aktivere deltagere, skabe ejerskab, fastholde energien og håndtere de situationer, hvor samtalen går i ring, går i stå eller udvikler sig til modstand og konflikt. På kurset får du konkrete værktøjer og masser af træning i at tage facilitatorrollen på dig – med autoritet, nærvær og overskud.

Deltagerprofil

Kurset er for dig, der jævnligt leder og faciliterer møder og workshops og som vil styrke din facilitatorrolle. Du har allerede styr på det mest grundlæggende som fx dagsorden og mødeplanlægning og ønsker nu at arbejde mere med gruppedynamikker, engagement, involvering og håndtering af svære situationer. Du kan fx arbejde med HR, projektledelse, SCRUM eller have en anden rolle med mange møder.

 

Udbytte

  • Øget troværdighed og gennemslagskraft i rollen som facilitator
  • Konkrete metoder til at skabe involvering, engagement og energi i gruppen
  • Effektive spørgeteknikker
  • Værktøjer til at aktivere de tavse og balancere de meget talende
  • Træning i at tage ansvar, holde samtalen på sporet og bryde ind, når det kræves
  • Træning i at håndtere konkrete mødedilemmaer på egne cases
  • Større mod og sikkerhed i håndtering af modstand, kritik og forskellige personprofiler
  • Personlig handlingsplan for din videre udvikling som facilitator

Det får du på kurset

Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Efter du har fuldendt kurset, vil du modtage et kursusbevis.

Kursusbevis

På kurset får du morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer.

Fuld forplejning

På kurset er der indtænkt øvelser og deltagerinddragelse.

Øvelser og inddragelse

Tæt på kursusstedet er der gratis parkering.

Gratis parkering

Indhold

 
  • Den tavse, den talende, den vrede og den uopmærksomme deltager – hvordan håndterer du dem?
  • Gruppens dynamikker og faser – hvornår skal du gribe ind, støtte eller udfordre?
  • Spørgeteknikker, der skaber refleksion og fremdrift
  • Icebreakers og faciliteringsøvelser, der skaber engagement og ejerskab
  • Kropssprog, stemme og brug af rummet som faciliteringsværktøjer
  • Forumteater og træning i udfordrende situationer
  • Konflikt, kritik og modstand – om at tage du styringen og bevare energien
  • Mod og nervøsitet – håndtering af egne reaktioner
  • Udvikling af din egen facilitatorstil og planlægning af dine næste skridt

Form

Kurset veksler mellem korte oplæg, konkrete øvelser, træning af svære situationer, dialog og sparring. Undervisningen er praksisorienteret og vi arbejder aktivt med de dilemmaer, du møder i din hverdag. Da kurset har fokus på det praksisnære, kan du gå direkte hjem og anvende det, du har lært.

Dette kursus kan tages som et selvstændigt kursus, men fungerer også som en naturlig opfølgning på Facilitering og mødeledelse med effekt.

 
30623
Underviser

Line Lou Ullmann

Line er specialist i effektive arbejdsvaner og underviser i områder, der alle bidrager til, at du som kursusdeltager får mere ud af din tid – herunder effektiv facilitering og mødeledelse. Lines fokus er at få os til at gøre det, som vi alle sammen ved, vi burde gøre, men som vi ikke altid får gjort. Med Line som underviser får du engageret og motiverende formidling. Line har desuden udgivet bogen ”10 effektive arbejdsvaner – sådan tackler du strømmen af opgaver, e-mails og afbrydelser”.

Vælg dato

Taastrup
28. - 29. oktober 2025