1 time webinar 

Webinar: Solenergi på bygninger - nye krav, nye muligheder

Potentialet for solenergi på bygninger er stort – både når det gælder solcelleanlæg og solvarmeanlæg.

Introduktion

De seneste år har vi set en markant stigning i antallet af især solcelleanlæg på tage, og interessen forventes kun at vokse i de kommende år.

Udviklingen drives blandt andet af nye krav fra bygningsdirektivet, hvor flere bygninger i højere grad skal kunne forsynes med energi fra solenergianlæg. Det betyder blandt andet, at nye bygninger skal projekteres, så de er egnede til solenergi, og at der indfases krav om solenergianlæg på eksisterende ikke-beboelsesbygninger – afhængigt af bygningens størrelse, anvendelse og rentabilitet.

Som energivejleder spiller du en central rolle i at omsætte de nye rammer og muligheder til konkret vejledning for bygningsejere, boligforeninger, virksomheder og offentlige aktører.

Beskrivelse af webinaret

Den 27. august 2026 kl. 14:00 - 15:00 afholder vi i samarbejde med Videncenter for Energibesparelser i Bygninger et webinar om solenergi i bygninger med fokus på både solcelleanlæg og solvarmeanlæg.

På webinaret får du et opdateret indblik i udviklingen på området og de forhold, der er særligt relevante i energivejledningen. Vi ser blandt andet på potentialet for solenergi på tage, de nye og kommende krav i bygningsreglement og bygningsdirektiv, samt hvordan solenergi kan indgå i helhedsorienterede energiløsninger for bygninger.

Webinaret kommer også omkring aktuelle muligheder for tilskud til solenergi, herunder tilskud til solcelleanlæg på etageejendomme, samt de forbedrede muligheder for fælles afregning. Derudover berører vi forventede ændringer i reglerne for indregning af vedvarende energi i energirammen, og hvad det kan betyde for projektering og rådgivning.

Webinaret er målrettet energivejledere, der arbejder professionelt med energi- og klimaløsninger i bygninger, og som ønsker et fagligt overblik over de vigtigste tendenser, regler og muligheder på solenergiområdet.

Efter webinaret bliver optagelse og præsentation lagt på Energivejlederens side, hvor materialet kan tilgås af medlemmer.

Få ny inspiration til din kompetence­udvikling

Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.

Indtast venligst dit fornavn
Email-adressen er ikke korrekt udfyldt
Tilmelder nyhedsbrev
Tak for din tilmelding
Teknisk fejl

Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk