
Kraft og moment
Som led i kvalitetsstyringen er pålidelige målinger af kraft og moment ofte nødvendige som dokumentation for, at et produkt opfylder kravene til sikkerhed og funktion.
Indenfor materialeprøvning er træk- og trykkræfter ofte den kvalificerende parameter.
I vindmølleindustrien og autobranchen er bespænding og momentmåling af vital betydning.
For at sikre, at målingerne kan udføres med tilstrækkelig nøjagtighed og for at kunne dokumentere målingernes pålidelighed, bør måleudstyret jævnligt kalibreres ved at sammenligne med en referencestandard med en vis usikkerhed.
Teknologisk Instituts kraftlaboratorium tilbyder akkrediteret kalibrering af krafttransducere og prøvemaskiner i området 1 N - 600 kN for træk og 1 N - 5 MN for tryk.
Som normaler anvender laboratoriet dødvægt op til 1,3 kN. For større kræfter anvender vi krafttransducere, der kan spores til internationalt anerkendte metrologiske institutter.
Læs om Kraft, hårdhed og slagsejhed
Momentlaboratoriet tilbyder akkrediteret kalibrering af momenttransducere i området 0,2 - 1100 Nm og momentnøgler i området 1 - 1100 Nm.
Læs om Kalibrering og reparation af momentnøgler og kalibrering af momenttransducere
Som normaler anvender laboratoriet momenttransducere, der kan spores til internationalt anerkendte metrologiske institutter.
Vi tilbyder forskellige virksomhedstilrettede kurser og er en værdifuld partner i udviklingsprojekter. Vi tilbyder desuden måleteknisk rådgivning, fx beregning af måleusikkerhed.
Vi inviterer regelmæssigt industri og laboratorier til at deltage i akkrediterede præstationsprøvning, klik her for mere information.
Case: Teknologisk Institut hjælper virksomheden Kistler Nordic med at opnå sporbar kalibrering af piezoelektriske krafttransducere
Produkt: Piezoelektriske krafttransducere
Løsning: Kundetilpasset kalibreringsmetode