Prøvning af plast og elastomerer
Mekanisk prøvning og karakterisering
Center for Plastteknologi tilbyder et bredt spektrum af prøvninger til karakterisering af polymerers anvendelsesegenskaber. Prøvningerne udføres i henhold til nationale og internationale standarder.
| |
Prøvningerne udføres som led i fejlanalyse, produktudvikling, produktgodkendelse og dokumentation.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
Som eksempel på de prøvninger der tilbydes, kan nævnes følgende:
- Mekaniske egenskaber, herunder kort- og langtidsegenskaber med hensyn til spænding, tøjning, E-modul, bøjestyrke samt slagstyrke
- Termiske egenskaber, herunder blødgøringstemperatur og formstabilitet
- UV-bestandighed, hvor materialets modstandsdygtighed over for vejrliget testes ved accelerede laboratorietest, som WeatherOmeter test og QUV-test
- Fysiske prøvninger, herunder slidstyrke, friktionsegenskaber m.m.
- Fysiske prøvninger af rør og samlinger, herunder modstand mod indvendigt tryk, tæthed af samlinger, deformationsbelastning, slagfasthed m.m.
- Prøvninger af medicinsk udstyr, herunder sterile barrieresystemer, blæktest af forseglinger, materialer til sårbehandling m.m.