Lad det gro?

Artikel af Anne Pia Koch, Byggeri, Teknologisk Institut, publiceret i Viden og Vækst, Maj 2004. 

Hvert år ved denne tid hælder danske husejere litervis af kemikalier ud over deres husmure og tage. Midlerne fås i byggemarkeder og malervareforretninger. Målet er at komme alger, mos og andre vækster til livs. Men gør de små organismer overhovedet nogen skade? Hvor godt virker kemikalierne egentlig? Og hvilke midler må man bruge til hvad? Det har Teknologisk Institut undersøgt.

Med forårets komme begynder solen at skinne, og mange husejere begynder at tage terrassen og haven i brug igen efter en lang mørk vinter. Så skal huset have en "overhaling", og i den forbindelse vælger mange at gribe sprøjten med kemikalier eller højtryksrenseren og gå i krig. Men det er ikke nødvendigvis en god løsning, fortæller cand. scient. Anne Pia Koch fra Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut har i en nylig gennemført undersøgelse af mursten, tegl- og betontagsten ikke kunnet påvise, at begroninger skader disse materialer – i hvert fald ikke i den levetid, man normalt kan forvente på de byggematerialer, der er tale om. Rapporten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk. Undersøgelsen konkluderer dog, at kraftige mospuder på tage i overlap mellem sten bør fjernes ved håndplukning eller blid afbørstning, hvis der er risiko for, at mosset kan tilbageholde vand og dermed foranledige vandindtrængning.

I visse tilfælde kan man sige, at begroningen udgør et æstetisk problem, og kraftige algebelægninger på fx gangarealer - især af træ - kan også udgøre et sikkerhedsmæssigt problem i fugtigt vejr, hvor belægningerne bliver fedtede og glatte.

Hvad siger lovgivningen?
Alger danner flade grønne belægninger udendørs på alle fugtige materialer og kan næsten ligne grøn maling. Midler til bekæmpelse af alger er omfattet af den danske "Lov om kemiske stoffer og produkter" og skal derfor godkendes iht. Miljøstyrelsens regler for godkendelse af bekæmpelsesmidler. Det betyder i korte træk, at det skal dokumenteres, at midlet virker overfor alger og ikke er giftigt for miljøet. Kun ganske få produkter er fuldt dokumenterede og godkendte til brug overfor alger. Hvilke produkter, det drejer sig om, kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside, og det skal fremgå af etiketten på algemidlet, om det er godkendt af Miljøstyrelsen. Alle andre midler må ikke anvendes til bekæmpelse af alger uanset hvad, der står på etiketten og i markedsføringsmaterialet. Det bliver ikke lettere af, at desinfektionsmidler, som også anvendes indendørs til specialrengøring, ikke er omfattet af bekæmpelsesmiddellovgivningen, og derfor gerne må anvendes til afrensning af al anden begroning end lige netop alger, dvs. bakterier, skimmelsvampe, mos og lavbegroning.

Knofedt og rent vand
Det er altså ikke helt let at overskue lovlige og virksomme kemiske metoder, men heldigvis er det da også sjældent nødvendigt at bruge kemikalier. Hvis man vil fjerne en begroning, er den mildeste afrensningsmetode ganske enkelt afvaskning med børste og vand, der eventuelt er tilsat et rengøringsmiddel uden ammoniak. Kvælstofholdige rengøringsmidler kan nemlig virke som gødning for visse organismer. Ved alle andre typer begroning end alger må man også bruge et desinfektionsmiddel, men …

• Principielt kan man lige så godt tage hensyn til miljøet og bruge rent vand, en stiv børste og lidt armkræfter. Men så skal man bare sørge for, at afrensningen ikke skader overfladen, fortæller Anne Pia Koch.

Pas på med højtryksrenseren
Udover at teste forskellige midler har Teknologisk Institut også undersøgt højtryksrensning, der er en meget populær bekæmpelsesmetode. Højtryksrenseren skal dog bruges med forsigtighed, pointerer Anne Pia Koch:

• Ofte kommer man til at fjerne materialets yderste overfladelag, så porøsitet og smårevner blotlægges, og materialet bliver mere ru. Det resulterer i, at organismerne får meget lettere ved at trives, og de kommer derfor hurtigt tilbage. Selv et lavt tryk kan påvirke overfladen. Man bør derfor altid lave et afrensningsforsøg, for at fastlægge den mest skånsomme afrensning. Visse organismer fx laver sidder bedre fast end andre - men lad være at skrue op for trykket for at blive hurtigt færdig.

Kig på konstruktionen
Måske er der nogle detaljer på bygningen, der kan ændres, så vand ledes væk bedre. Alle begroninger er afhængige af vand. Nogle arter har brug for meget vand, andre kan tåle udtørring i lang tid. Hvis man sørger for, at tagrender og nedløb er tætte, og måske ændrer vandrette overflader til at have fald, så vandet ledes væk, kan man ofte undgå eller i det mindste begrænse væksten.