Nye regler på vej: Det skal forsyninger og renseanlæg holde øje med

Reglerne for spildevandsslam udvikler sig, men for renseanlæg og forsyninger er der især fire områder, der er værd at følge tæt: 

• Kend slammet over tid. Et løbende analyseprogram giver et bedre grundlag for at håndtere ændringer i blandt andet PFAS, tungmetaller, kvælstof og tørstof.  

• Hav styr på oplandet. Forhøjede niveauer af miljøfremmede stoffer kan gøre kildesporing nødvendig og påvirke mulighederne for at afsætte slammet. 

• Tænk slammet ind i nye renseprojekter. Nye rensetrin kan ændre både slammængder, slamkvalitet og fordelingen af stoffer mellem vand og slam.  

• Bevar flere afsætningsmuligheder. Skærpede krav kan øge behovet for alternative behandlings- og genanvendelsesveje, hvis slammet ikke kan anvendes på landbrugsjord. 

Kravene til håndtering og anvendelse af spildevandsslam er under udvikling. I Danmark har der den seneste tid været særligt fokus på kvælstof i slam og på, hvordan udbringning kan påvirke miljøet. Samtidig er der – både nationalt og i EU – fortsat opmærksomhed på miljøfremmede stoffer, dokumentation af slamkvalitet og udnyttelse af ressourcer som fosfor. 

Her får du et overblik over de gældende danske rammer og de initiativer, der kan få betydning i de kommende år. 

Slam på landbrugsjord: De gældende danske rammer 

Når spildevandsslam skal anvendes på landbrugsjord, er det fortsat slambekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1001), der sætter de formelle rammer. Den fastsætter grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer samt regler for hygiejnisering, udbringningsmængder og afgrødevalg. Reglerne er samlet på Miljøstyrelsens side om spildevandsslam. 

Samtidig påvirkes forsyningernes mulighed for at afsætte slammet af den regulering, som landbruget er underlagt.

Som en del af opfølgningen på den grønne trepart er der lavet en ny model for kvælstofregulering, som efter planen skal træde i kraft fra 2027. Her lægges der op til en mere målrettet regulering af landbrugets kvælstofudledninger med udgangspunkt i de enkelte vandområders sårbarhed. 

For renseanlæg og forsyninger betyder udviklingen, at kvælstofindholdet i slammet bliver en endnu vigtigere parameter. Når kravene til landbrugets kvælstofbalancer skærpes lokalt, afhænger modtagelsen af slam direkte af, hvor meget kvælstof det tilfører jorden, og hvor præcist næringsstofindholdet er deklareret.

En sikker og stabil afsætning kræver derfor ikke kun styr på miljøfremmede stoffer, men også et præcist og opdateret datagrundlag for slammets faktiske næringsstofindhold.

PFAS: Nye grænseværdier for slam er på vej 

PFAS er blevet et særligt opmærksomhedspunkt i slamhåndteringen. PFAS-stoffer er svært nedbrydelige og kan forekomme i spildevandsslam som følge af udledninger fra husholdninger, virksomheder og andre kilder i oplandet. 

Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for PFAS i spildevandsslam, der anvendes til jordbrugsformål. De nuværende værdier er 10 µg/kg tørstof for PFAS4 og 400 µg/kg tørstof for PFAS22. 

Miljøstyrelsen har efterfølgende fået udarbejdet en risikovurdering, der foreslår 15 µg/kg tørstof for PFAS4 og 50 µg/kg tørstof for PFAS22. De to forslag peger faktisk i hver sin retning: for PFAS22 er der tale om en markant skærpelse – fra 400 til 50 µg/kg tørstof – mens forslaget for PFAS4 reelt er en lempelse, fra 10 til 15 µg/kg tørstof. 

De foreslåede værdier stammer fra en senere rapport og er endnu ikke indarbejdet i de gældende regler eller vejledninger – men de er et vigtigt signal om, hvor reguleringen kan bevæge sig hen. 

For forsyninger er PFAS-arbejdet derfor ikke alene et spørgsmål om prøvetagning. Resultaterne kan have konsekvenser for afsætningsmulighederne og peger ofte tilbage mod behovet for kildesporing i oplandet, særligt hvis der ses forhøjede eller stigende niveauer. 

Det er vigtigt løbende at holde øje med den gældende bekendtgørelsestekst og myndighedernes aktuelle vejledning, da nye PFAS-krav kan ændre analyse- og dokumentationsbehovet. 

Hvad betyder udviklingen for renseanlægget?  

EU skærper rammen for rensning af byspildevand 

På EU-niveau er det reviderede byspildevandsdirektiv (Urban Wastewater Treatment Directive) centralt. Direktivet, direktiv (EU) 2024/3019, blev vedtaget i november 2024 og erstatter det tidligere direktiv fra 1991. Direktivet kan læses på EUR-Lex, og EU har også lavet et kort overblik over de nye regler. 

Direktivet har et bredere sigte end slam alene, men det kan få stor betydning for renseanlæggenes fremtidige drift – og dermed også for slammet. Der kommer blandt andet skærpede krav til rensning, større fokus på miljøfremmede stoffer og krav om mere systematisk overvågning. 

Et vigtigt element er kravet om det fjerde rensetrin på udvalgte større renseanlæg. Det handler om at reducere mikroforureninger som f.eks. lægemiddelrester, kosmetikstoffer og andre organiske sporstoffer. Kravene indfases over en længere årrække og vil blive konkretiseret i den nationale implementering. 

Når renseprocesser udvides eller ændres, kan det påvirke både slammængder, slamkvalitet og koncentrationen af miljøfremmede stoffer i slammet. Derfor kan det være relevant allerede nu at følge udviklingen – også selv om den konkrete danske udmøntning endnu ikke er fastlagt. 

Hvad kan forsyningerne gøre nu? 

Reguleringen ændrer ikke på, at den enkelte forsynings slamstrategi skal tage udgangspunkt i lokale forhold: opland, renseproces, slamkvalitet, afsætningsmuligheder og eksisterende anlæg. 

Udviklingen peger dog i retning af, at slamhåndtering i stigende grad bliver et spørgsmål om dokumentation, stofstrømme og fleksible behandlingsmuligheder. De forsyninger, der allerede nu kender deres data og arbejder systematisk med slamkvaliteten, står stærkere, når kommende krav skal omsættes til drift.