
Mærkningserfa
Mærkningsreglerne kan være en jungle at finde rundt i, og det kan ofte være svært at finde tid til at holde sig opdateret, sætte sig ind i detaljerne og dernæst vurdere, om det har konsekvens for emballagedesignet.
Derfor starter Teknologisk Institut nu en mærkningserfagruppe, hvor medarbejdere i fødevareindustrien med ansvar for mærkning og mærkningsteamet på Teknologisk Institut kan sparre med hinanden. Det første møde afholdes tirsdag d. 15. juni 2021 på Teknologisk Institut i Aarhus, hvis corona-situationen tillader det, og ellers vil det blive afholdt via Teams.
Formål
Det helt overordnede formål med mærkningserfagruppen er at reducere medlemmernes risiko for tilbagetrækning af fødevarer uanset om fødevarerne markedsføres i Danmark, EU eller i tredjelande.
Det kan en mærkningserfagruppe hjælpe med, fordi vi ved fælles hjælp og sparring sikrer at medlemmerne er opdaterede på nye regler, tolkninger, grænseværdier, og hvad der ellers rører sig på EU og nationalt niveau. Det betyder, at virksomhederne kan handle og korrigere rettidigt i forhold til eksempelvis udskiftning af ingredienser og udarbejdelse af korrekt mærkning.
Hvem kan deltage?
Medarbejdere i fødevarevirksomheder, som sidder med ansvar for mærkning af fødevarer til det danske og europæiske marked samt 3. lande.
Hvad får man?
Som medlem i mærkningserfagruppen bliver man inviteret til to årlige møder, hvor program og indhold af tilpasset medlemmernes ønsker. Møderne vil være en blanding af korte faglige indlæg, opdatering på mærkningsregler og andet relevant lovstof, debat og erfaringsudveksling.
Derud over har vi en lukket gruppe på Teams, hvor vi kan dele filer, stille spørgsmål og få råd og vejledning fra andre i erfagruppen, som sidder med de samme problemstillinger.
Pris og indmelding
Det årlige kontingent lyder på 6750 dkk. Der kan deltage op til to personer fra samme virksomhed til møderne. Du melder dig til ved at kontakte Inger Olesen via ino@teknologisk.dk eller kontaktformularen her på siden.
Vil du vide mere om, hvordan vi hjælper dig indenfor fødevarelovgivning og mærkning så se her.